Forskel mellem versioner af "Norge"

10 bytes fjernet ,  for 7 måneder siden
retter referencer
m (Gendannelse til seneste version ved 37.191.219.11, fjerner ændringer fra 89.239.201.68 (diskussion | bidrag))
Tag: Tilbagerulning
(retter referencer)
På grund af den lave befolkningstæthed, den smalle form og den lange kystlinje er den [[Kollektiv trafik|kollektive trafik]] i Norge knap så veludviklet som i andre europæiske lande, særligt uden for de større byer. Traditionelt har haft veludbygget skibstransport, men i de senere år har det norske trafikministerium etableret og udbygget [[Jernbanen i Norge|jernbaner]], [[vej]]e og [[lufttrafik]]ken ved hjælp af en række offentlige arbejder og tilskud for at forbedre landets infrastruktur. Senest har der været forslag om at etablere højhastighedsjernbaneforbindelser mellem de største byer.<ref>{{cite web | url = http://theforeigner.no/pages/news/updated-majority-in-favour-of-high-speed-trains/ | title = Updated: Majority in favour of high-speed trains | publisher = theforeigner.no | date = 2011-03-08 | accessdate = 2013-01-21 | author = Sandelson, Michael }}</ref><ref>{{kilde nyheder | url = http://www.aftenposten.no/nyheter/iriks/article4053578.ece | publisher = Aftenposten | title = De aller fleste sier ja takk til lyntog | date = 2011-03-07 | author = Bentzrød, S.B. og Skjeggestad, H. | accessdate = 2013-01-21 }}</ref>
 
Hovedjernbanenettet i Norge består af 4135&nbsp;km [[normalspor]]slinjer, hvoraf de 247&nbsp;km er dobbeltsporede og 64&nbsp;km er [[Højhastighedstog|højhastighedslinjer]] (210&nbsp;km/t); 68 % af linjerne er elektrificerede. Togene transporterede 3,165 milliarder passagerkilometer samt 3456 tonskilometer fragt i 2011.<ref name=jernbaneverket>{{cite web | url = http://www.jernbaneverket.no/Documents/%C3%85rsrapport%202011%20kortversjon.pdf | title = Årsrapport 2011 kortversjon | publisher = Jernbaneverket | monthyear = juni | year = 2012 | accessdate = 2013-01-21 | format = PDF | language = norsk | pages = 16-19 }}</ref> Hele nettet ejes af [[Jernbaneverket]], mens alle indlandspassagertog, bortset fra [[Flytoget]], opereres af [[NSB|Norges Statsbaner (NSB)]]. En række firmaer står for fragttransporten.<ref name=jernbaneverket />
 
Investeringer i ny infrastruktur og vedligehold af jernbanenettet finansieres over statsbudgettet, og der ydes tilskud til passagertransport.<ref>{{cite web | url = http://www.regjeringen.no/nb/dep/sd/tema/kollektivtransport.html?id=1387 | publisher |= Norges regering | title = Kollektivtransport | accessdate = 2013-01-21 }}</ref> NSB opererer langdistancetog, herunder nattog, regionale forbindelser og pendlertog i de store byer Oslo, Bergen og Stavanger (se samlet oversigt over jernbanenettet i [[Jernbanen i Norge]]).
 
Der findes omkring 93.000&nbsp;km veje i Norge; heraf er 72.033&nbsp;km asfalterede og 664&nbsp;km er [[motorvej]]e.<ref name=cia>{{cite web | url = https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/no.html | title = Norway | work = The World Factbook | publisher = [[CIA]] | accessdate = 2013-01-21 | year = 2013 }}</ref> Der findes fire typer af veje: Nationale, regionale, kommunale og private, hvoraf det kun er de nationale veje, der er nummererede. De vigtigste nationale veje indgår i [[Europavej]]e, og de to mest prominente er [[Europavej E6|E6]], der går nord-syd gennem hele landet, samt [[Europavej E39|E39]], der følger vestkysten. De nationale og de regionale veje styres af [[Statens vegvesen]].
I 2012 havde lidt over 400.000 af indbyggerne med indvandrerbaggrund norsk statsborgerskab.<ref>{{cite web | url = http://www.ssb.no/english/subjects/02/01/10/innvbef_en/tab-2012-04-26-03-en.html | title = Three categories of immigration background, country of birth and citizenship by country background and sex | date = 2012-01-01 | publisher = Statistisk sentrabyrå | accessdate = 2012-11-29 }}</ref> Der var immigranter i alle norske kommuner. De byer eller kommuner med højest indvandrerandel var [[Oslo]] (26 %) og [[Drammen]] (18 %).<ref>{{cite web | url = http://www.ssb.no/emner/02/01/10/innvbef/index.html | title = Innvandrerbefolkningen | publisher = Statens sentralbyrå | accessdate = 2012-11-29 | language = norsk | date = 2012-04-26 }}</ref> Ifølge [[Reuters]] er Oslo hurtigst voksende by i Europa på grund af indvandring.<ref>{{cite web | url = http://www.reuters.com/article/2011/07/22/norway-blast-idAFL6E7IM19S20110722 | title = Key facts about Norway | publisher = Reuters | date = 2011-07-22 | author = Hares, Sophie }}</ref>
 
[[Samer]]ne har traditionelt boet i det nordlige Norge, Sverige, Finland samt Rusland på Kolahalvøen. Et andet nationalt mindretal udgøres af [[kvener]]ne, der er efterkommere efter [[Finsk (sprog)|finsktalende]] indvandrere til Nordnorge fra det 18. til det 20. århundrede. Både samerne og kvenerne har været underkastet en stærk assimileringspolitik fra den norske regering fra det 19. århundrede og op til 1970'erne.<ref>{{cite book | title = Fra fornorskningspolitikk mot kulturelt mangfold | author = Jensen, Eivind Bråstad | publisher = Nordkalott-Forlaget }}</ref> Som følge af denne "fornorskningsproces" identificerer mange samiske og kvenske familier sig nu som etniske nordmænd.<ref>{{cite journal | title = Sapmi – Becoming a nation: The emergence of a Sami national community | publisher = Australian Indigenous Law Reporter | url = http://www.austlii.edu.au/au/journals/AILR/2002/1.html | author = Bjørklund, I; Brantenberg, T; Eidheim, H; Kalstad, J. A.; Storm, D | year = 2002 | issue = 1 | volume = 7 | accessdate = 2012-11-29 }}</ref>
nation: The emergence of a Sami national community | publisher = Australian Indigenous Law Reporter | url = http://www.austlii.edu.au/au/journals/AILR/2002/1.html | author = Bjørklund, I; Brantenberg, T; Eidheim, H; Kalstad, J. A.; Storm, D | year = 2002 | issue = 1 | volume = 7 | accessdate = 2012-11-29 }}</ref>
 
Af øvrige grupper, der anerkendes som nationale mindretal, findes [[jøde]]r, [[skovfinner]] og [[Roma (folkeslag)|romaer]].