Tunestillingen: Forskelle mellem versioner

Forud for selv byggeriet anslog man prisen for hele projektet til at blive 950.000 kr. 150.000 til hindringsmidler, 100.000 til lyskastere[[lyskaster]]e, 200.000 til rekylgeværer og 500.000 til opholdsrum . Da man skal bygge, opdeler man stillingen i 3 afsnit; Karlslunde afsnit som går fra Køge bugt til Tunegård-Hastrup, Tune afsnit som går fra sidst nævnte til Oxebjerg-Tjæreby og Roskilde afsnit som går fra sidst nævnte til Roskilde fjord . Oberst Nyholm skriver til overkommandoen ”Vi har kun 300 mand af fodfolket på arbejde i hvert afsnit. Det er absolut utilstrækkeligt til gennemførelse af de meget betydelige arbejder, som endnu står tilbage for at gøre stillingen blot nogenlunde anvendelig” . Tallet kom dog op på ca. 2.000 arbejdende mand om dagen . Arbejdstiden pr. arbejder er på 8 timer. Af de timer er der efter frokost og march ud til arbejdet 4,5 time tilbage at arbejde i pr. dag. Man indførte dog akkord de steder man kunne, som f.eks. ved udgravning. Der anslog man at en mand på en time kunne udgrave 0,75 m3 let jord og muld, 0,50 m3 middel jord eller 0,25 m3 svær jord . Dette arbejde krævede store mængder værktøj, som var svært at skaffe på dansk jord, så mange var nødsaget til at købe en del fra Sverige. Da noget af gravearbejdet foregik om vinteren, var det uundgåeligt at en del værktøj gik i stykker. Efter udgravningen byggede man skyttegrave af typen svær skyttegrav , men man fandt dog en del fejl ved typen under en øvelse i 1917 og derefter gik man over til en type der var bredere, men denne type byggede man kun de steder, hvor man endnu ikke havde bygget skyttegrave, dvs. omkring Oxebjerg og Nymølle . Udover gravearbejdet skulle der også opsættes pigtråd og man besluttede der skulle opsættes et 10 meter bredt hegn over hele linjen, nogle steder dog op til 14 meter, som f.eks. ved Karlslunde og Roskilde omkring stranden . Her forsøgte man ligeledes at fastsætte en akkord, men det kunne man ikke med hensyn til at nedsætte pæle pga. vejr og jordforhold, da det fik tallene til at variere med op til 300 % . Man kunne dog med at trække pigtråd. Her blev det ikke pr. mandetime, men pr. brigade dag. En arbejdsbrigade er i dette tilfælde 1 pioner og 5 mand. Akkorden hed 100 løb. meter enkelt 2 m-hegn pr. brigadedag. 300 løb. meter mellemtråd pr. brigadedag . Til hele stillingen skal der bruges 148.000 pæle, 4.400.000 meget pigtråd og 1.950.000 kramper til en samlet værdi af 246.600 kr. selvom man forud for projektet kun havde sat 150.000 kr. af til hindringsmidler. Udover pigtråd og skyttegrave byggede man flankeringskonstruktioner til at kunne skyde fjenden i siden fra sikre positioner i tilfælde af fjenden stormer skyttegravene. Der var tale om en let jernbetonkonstruktion med 2 rum og skydeskår til 2 rekylgeværer samt åbning til en gasprojektør . Man byggede i alt 29, der stadig kan ses steder i landskabet. Med tiden begyndte man at opføre gallerier i stedet for, som praktisk talt var det samme, men havde dog plads til 4 rekylgeværer og 4 almindelige geværer. Det hårde arbejde resulterede dog i disciplinære problemer og antallet af sager voksede kraftigt og man indførte forskellige former for straf, f.eks. 5 dages mørk arrest på indskrænket kost samt 5 døgns tjeneste . Ca. 10 % af officerer og menige fik tilladelse til at holde orlov på søndage og helligdage. Udover det fik soldaterne dårlige lønninger i forhold til resten af Danmark, lønnen burde have været 175 % højere for at være tilsvarende .