Fram-ekspeditionen 1910-1912: Forskelle mellem versioner
linkfix + rester af norsk
Content deleted Content added
Gjensen (diskussion | bidrag) m rester af norsk |
Gjensen (diskussion | bidrag) linkfix + rester af norsk |
||
Linje 122:
I de følgende dage blev foruden bræerne også en række bjerge navngivne efter [[Fridtjof Nansen]], Don Pedro Christophersen eller medlemmer af den sydlige gruppe. Efter kun fire dage med anstrengende klatring - Amundsen havde regnet med omkring ti dage<ref name="Amundsen(2001)s57">[[#Amundsen(2001)|Amundsen]] (2001), s. 57</ref> - nåede gruppen polarplateauet. Her slog de lejr ved et sted kaldet "slakteplassen", eftersom 24 af de 42 tilbageværende hunde blev dræbt der. Stigningen, hvor ofte et dusin hunde var blevet koblet til slæderne, var nu ovre, og hundene var ikke længere nødvendige.<ref name="Amundsen(2001)s57-62">[[#Amundsen(2001)|Amundsen]] (2001), s. 57–62</ref> De aflivede hunde blev enten givet som foder til andre hunde eller spist af mændene for at få ferskt kød, og på den måde undgå [[skørbug]]. Herfra drog de videre med 18 hunde og tre slæder. Rationerne blev nu øget på grund af det reducerede antallet af hunde, som havde behov for mad de næste 60 dage.
[[File:Aan_de_Zuidpool_-_p1913-160.jpg|thumb|Teltet på Sydpolen.]]
Den 25. november drog mændene videre efter et fire dagers ophold på grund af
Den 8. december var vejret, der havde været dårligt siden slagtningen, forbedret sig og forblev godt indtil polen. Om eftermiddagen den 13. december blev rejsens destination nået, i hvert fald som mændene bemærkede på det tidspunkt. Ved ankomsten plantede de det norske flag og
==== Tilbageturen ====
Før de startede tilbageturen den 18. december opsatte gruppen et telt og plantede det [[Norges flag|norske flag]] sammen med "''Fram''"s [[vimpel]]. Lejren, som blev sat op ved polpunktet, blev kaldt ''[[Polheim]]''. Inde i teltet lagde Amundsen et brev med en forespørgsel til Scott, om han kunne bringe et brev med tilbage til den [[Kong Haakon VII|norske Konge]] i tilfælde af, at noget skulle ske med Amundsen og resten af gruppen på vej tilbage til Europa.<ref name="Amundsen(2001)s133">[[#Amundsen(2001)|Amundsen]] (2001), s. 133</ref> Ifølge [[Raymond Priestley]] blev Scott "degraderet fra forsker til postbud" af Amundsen.<ref name="Huntford(2000)s450">Priestley, citeret i [[#Huntford(2000)|Huntford]] (2001), s. 450</ref> På vej mod Sydpolen havde gruppen
Den 2. januar kom gruppen frem til Djevelbreen; her fandt de en anden vej at komme ned på og nåede foden af bræen på blot én dag uden, at der opstod problemer. Depotet ved foden af bræen blev oprindeligt sprunget over. Amundsen begrundede dette med dårlig vejr, men Huntford hævder, at Amundsen på dette punkt havde mistet orienteringen på grund af en fejlberegnet retning.<ref name="Huntford(2000)s433">[[#Huntford(2000)|Huntford]] (2001), s. 433</ref> Da tågen senere forsvandt, og medlemmer af gruppen genkendte depotet, blev to mænd sendt tilbage for at hente forrådet. Den 5. januar skulle gruppen komme frem til depotet ved "slakteren", men på grund af tågen var det et tilfælde, at de fandt frem - og da fordi Wisting havde placeret en brækket ski i nærheden af depotet. Stedet var vigtigt at finde, ikke blot på grund af forsyningerne, men også for at komme til nedstigningen af barrieren.<ref name="Amundsen(2001)s154">[[#Amundsen(2001)|Amundsen]] (2001), s. 154</ref>
Nordmændene tog først samme rute som under opstigningen og fulgte derefter [[Axel Heiberg-bræen]] frem til samløbet med isbræen. Selv om afstanden var længere, kunne de spare betydelig med tid. Den 7. januar kom de ned til foden af bræen, og dermed var Rossbarrieren nået efter, at gruppen havde været 51 dage på fastlandet. De samlede
=== Østlig rejse ===
En østlig rejse mod King Edward VII Land blev også foretaget, ifølge Amundsen fordi Terra Nova-ekspeditionen ikke
:"''Mine instruksjoner var:''
# ''Å gå til Kong Edward VII's land og der foreta de undersøkelser som tid og omstendigheter måtte tillate.''
Linje 143:
Gruppen, bestående af Prestrud, Johansen og Stubberud, skulle returnere til Framheim før det var realistisk at "''Fram''" kom tilbage, i midten af januar ifølge Prestrud. Han bestemte sig så for at foretage rejsen øst over før jul 1911, og at gøre arbejdet ved Framheim i første halvdel af januar. Varigheden af rejsen øst over var begrænset til 6 uger på grund af, at de kun havde to slæder og 16 hunde til at transportere udstyr og forsyninger, og de kunne ikke gå tilbage til depoterne.<ref name="Amundsen(2001)s206-10">[[#Amundsen(2001)|Amundsen]] (2001), s. 206–10</ref> Den 8. november drog de afsted, med 80° S som første mål. Dette var imidlertid en omvej, men eftersom alle forsyninger, størstedelen af den personlige udrustning og forskellig udstyr var blevet udplaceret i september, var det nødvendig. Depotet blev nået 12. november, hvorpå det lagrede udstyr blev taget med, deriblandt en [[teodolit]], et [[hypsometer]], to [[barometer]], to [[termometer]] og et kamera, tilsammen ca. 300 kilo pr slæde.
Den 16. november blev den 158.
=== Afslutningen på ekspeditionen ===
[[Fil:Fram January 1912.jpg|thumb|"''Fram''", fotograferet i januar 1912 i Hvalbukta.]]
Den 9. januar vendte "''Fram''" tilbage til [[Hvalbukta]], og den 30. januar startede ekspeditionen den
De
"''Fram''" opholdt sig i 13 dage i Hobart, før hun den 20. marts satte kursen øst over. Den 6. maj blev [[Kapp Horn]] krydset for anden gang, før skibet den 23. maj ankrede op i [[Buenos Aires]]. Den 7. juni satte alle medlemmerne af ekspeditionen, undtagen Amundsen og Nilsen, kursen mod Norge. De fleste af dem var lovet at komme med på anden del af Amundsens ekspedition.
Linje 155:
=== Midlertidige rejser for "''Fram''" ===
[[Fil:Taking an observation.jpg|thumb|En observation ombord i "''Fram''".{{Byline|Roald Amundsen}}]]
Efter, at rejsen fra Norge til Antarktis var ovre, gik Amundsen ombord i "''Fram''" i [[Hvalbukta]] og kom under [[Thorvald Nilsen]]s kommando. Hans instruktioner var at sejle direkte til [[Buenos Aires]], hvor de skulle udføre nødvendige reparationer og supplere forsyninger og mandskab. Derefter skulle "''Fram''" sejle i [[
Før "''Fram''" til sidst forlod Hvalbukta, sejlede hun den 15. februar så langt ind i bugten som muligt og nåede 78° 41 'S, den sydligste breddegrad, som et skib kunne nå da.<ref name="Amundsen(2001)s295">[[#Amundsen(2001)|Amundsen]] (2001), s. 295</ref> Den 22. februar nåede de drivisbæltet, som de passerede på én dag. Den 14. marts blev de sidste isbjerge set, og den 31. passerede de [[
Han lovede også at sende en redningsekspedition, hvis ''Fram'' ikke skulle vende tilbage til Australien inden en bestemt dato. <Ref name = "Amundsen (2001) s329-30">[[#Amundsen(2001)|Amundsen]] (2001), s. 329-330</ref> Efter nogle ekstra søfarende blev ansat, brød ''Fram'' den 8. juni op for den tre måneders undersøgelsestur, hvor temperatur og vandprøver ved forskellige vanddybder blev taget og plankton prøver taget.<ref name = "Amundsen (2001) s320-23">[[#Amundsen(2001)|Amundsen]] (2001), s. 320-323</ref> Den 30. juni krydsede skibet sin rute fra Norge til Antarktis og afsluttede sin første verdensomsejling. Øyene [[St. Helena]] og [[Trindade (øy)|Trindade]] blev passerede mellem 29. juli og 12. august. Den 19. august blev undersøgelserne fuldført og de drog tilbage til Buenos Aires, hvor de ankrede op den 1. september.
|