Forskel mellem versioner af "Niels Trolle"

Ingen ændring i størrelsen ,  for 10 måneder siden
sprogret
(sprogret)
 
== Uddannelse ==
Trolle var søn af [[lensmand]] Børge Trolle (d. [[1610]]). Han gik 2to år i [[Herlufsholm Skole]], hvorefter han blev sendt på uddannelsesrejse til [[Leipzig]]. Han vendte hjem i [[1615]], hvorefter han en tid var i huset hos [[Kansler]] [[Christen Friis til [[Borreby]] og derefter hos [[professor]], senere [[biskop]], [[Jesper Brockmand]]. Han rejste atter udenlands for at studere i [[Giessen]], og efter et kort besøg hjemme i Danmark drog han ud på en længere udenlandsrejse, hvor han blandt andet opholdt sig i [[Strasbourg]], ved [[Università degli Studi di Padova|universitetet i Padua]], hvor han [[Immatrikulation|immatrikuleredes]] [[1621]], og i [[Frankrig]] og [[England]]. Da han kom hjem i [[1623]], blev han [[hofjunker]] i et par år og fulgte [[Christian IV]] til [[Tyskland]] i [[Kejserkrigen]]s første år.
 
Den [[23. juli]] [[1626]] giftede han sig med Mette Corfitzdatter [[Rud]]; han blev [[ritmester]] ved den [[sjælland]]ske [[1628]] og 5fem år senere ved den [[skåne|skånske]] [[rostjeneste]]; og i [[1634]] blev han udnævnt til lensmand på [[Københavns Slot]], hvor han var, til han i [[1641]] fik [[Roskilde Len]] i stedet. Imidlertid var hans Mette Rud død [[25. februar]] [[1632]], og han havde giftet sig igen [[16. oktober]] [[1636]] med Helle [[Rosenkrantz]], datter af [[Holger Rosenkrantz til Glimminge]].
 
=== Karriere ===
Efter flere gange at have været befuldmægtiget for [[adel]]en på [[stændermøde]]r, blev han i [[1638]] blevet valgt til [[landkommissær]] i Sjælland, og i [[1639]] blev han medlem af [[Admiralitetsretten]] på [[Bremerholm (København)|Bremerholm]]. Ved [[Torstenssonkrigen]]s udbrud i [[1643]] blev han [[Kommissær|generalproviantkommissær]], men i foråret [[1645]] tilbød kongen ham en langt større stilling, nemlig som [[rigsviceadmiral]]. Han ville dog først ikke modtage denne stilling, idet han med megen grund ''"prætenderede sin Uforfarenhed udi slig en høj Office"'', for han havde praktisk taget aldrig tidligere haft med søvæsenet at gøre, men til sidst gav han alligevel efter og overtog stillingen omkring 1. juni; samtidig blev han medlem af [[Rigsrådet]].
 
Han kom dog ikke til at spille nogen større rolle som flådefører; i juni fik han vel ordre om at søge at undsætte [[Bornholm]], men allerede før ordrens udstedelse var øen faldet i fjendernes hånd. Desuden var flåden i slet tilstand, og hans virksomhed kom til at indskrænke sig til at holde den inden for [[Københavns Havn]]. Han så med stor bitterhed på [[Nederlandene]]s optræden. I august sluttedes [[Freden i Brømsebro|Brømsebrofreden]], og i september deltog han i [[ratifikation]]ernes udveksling i [[Markaryd]], hvorpå flåden blev aftaklet. Krigsbegivenhederne fik dog for hans vedkommende et efterspil, idet Christian IV blev meget forbitret på ham forover hans holdning under processen for [[herredag]]en i [[1646]] mod hans svigerfar Holger Rosenkrantz i anledning af Bornholms overgivelse.
 
[[1647]] var han medlem af en kommission til at undersøge finansernes tilstand, i august [[1648]] fulgte han [[Frederik III]] til [[hylding]]en på [[Akershus slot|Akershus]] og modtog samme år [[Elefantordenen|ridderslaget]] af kongen. I februar [[1650]] var han end videre medlem af en kommission til at give betænkning om søetaten, men i januar [[1651]] fik han sin afsked som rigsviceadmiral på grund af svagelighed. Han hørte nu til [[Hannibal Sehested (rigsskatmester)|Hannibal Sehesteds]] og [[Corfitz Ulfeldt]]s modstandere, og efter den sidstesdennes fald fik han i juli [[1651]] sæde i den revisionskommission, der skulle undersøge leverancerne til [[Holmen]]. I [[1655]] blev han medlem af det nyoprettede [[Admiralitetet|Admiralitet]].
 
En langt vigtigere virksomhed var ham dog endnu forbeholdt, idet han, der allerede havde været stærkt på tale som tilkommende statholder i Norge [[1651]] efter [[Hannibal Sehested (rigsskatmester)|Hannibal Sehesteds]] fald, i [[1656]] efter [[Gregers Krabbe]]s død udnævntes dertil og samtidig fik [[Akershus Len]] i stedet for Roskilde. Rimeligvis har han dog ikke heller her været den rette mand til pladsen; i alt fald angreb senere generalløjtnant [[Jørgen Bielke]] ham stærkt for hans modløshed og uvirksomhed under den [[Anden Karl Gustav-krig|anden krig med Sverige]] [[1658]]-[[1660|60]]; ikke mindre lader [[Jørgen Bielke]] det gå ud over hans hustru. I 1660 var han tilstede ved det store stændermøde i København; han regnedes da for en af de rigsråder, der var mest forbitrede over kongens planer; i dagene omkring [[10. oktober]] tillagdes der ham den ytring: ''"Er det saaledes ment, at vi paa denne Maade skulle miste vor Frihed?"'', mens der på den anden side gik rygter om, at han var blevet pryglet af en københavnsk borger. Som sine fæller bøjede han sig dog, var rigsrådets og vel også adelens ordfører ved arveerklæringens overdragelse [[13. oktober]], og ved arvehyldingen [[18. oktober]] bar han rigssværdet; [[7. november]] aflagde han den nye rådsed. Samtidig havde han også haft personlige fortrædeligheder i anledning af oberst [[Jørgen Løvenklaus]]' angreb på ham; i oktober var det kommet til heftige sammenstød mellem dem ved forhørene for en i den anledning nedsat kongelig kommission. I marts [[1661]] fik han dog den oprejsning, at [[Højesteret]] frikendte ham for alle Løvenklaus' beskyldninger og dømte hans modstander til at lide som en løgner; han havde dog beklaget sig over, at han skulle dømmes af en domstol, hvori der sad andre end hans lige.
 
=== Den sidste tid ===
Snart efter var imidlertid hans dage som statholder endte, idet han i september [[1661]] afløstes af [[Iver Krabbe (statholder)|Iver Krabbe]]. Han tog derefter ophold i København, men optoges ikke i noget af de nye forvaltningskollegier; kun højesteret blev han medlem af som de andre gamle rigsråder. Han følte sig også stærkt tilsidesat ved de nye [[Rangfølge|rangbestemmelser]] af [[1662]] og regnedes endnu flere år efter iblandt regeringens modstandere; tilmed havde han den græmmelse, at hans gård på [[Østergade (København)|Østergade]] afbrændte [[1666]]. Dog kom han endnu til hoffet, og på en køretur med kongen ved [[Frederiksborg Slot|Frederiksborg]] i juli [[1667]] kom han til skade. Den 20. september samme år døde han. Han blev begravet i [[Roskilde Domkirke]] i det kapel, som han i [[1644]] havde fået tilladelse af Christian IV til at indrette. Hans hustru overlevede ham til [[22. november]] [[1685]]. Foruden [[Trollholm slot]] på Sjælland, til hvilket gods han [[1648]] havde fået [[birkeret]], ejede han på Sjælland [[Ryegård]], [[Jonstrup (herregård)|Jonstrup]] og [[Snedinge]], [[Krumstrup]] på [[Fyn]], [[Pallesbjerg]] i [[Jylland]] samt [[Skarhult slot|Skarholt]] i Skåne, hvilken sidste gård han dog allerede tidlig havde afstået til sin søn Corfitz Trolle.
 
== Kilder ==
Anonym bruger