Voyager 1: Forskelle mellem versioner

'''Voyager 1''' (opr. [[Mariner-programmet|Mariner 11]]), opsendt d. [[5. september]] [[1977]] af [[NASA]], er en af to [[rumsonde]]r, som indgik i den såkaldte ''Grand Tour''. Hvert 176. år er [[planet]]ernes stillinger gunstige for at rumsonder ved hjælp af [[gravity assist]] kan besøge de ydre planeter.{{Kildekilde mangler|dato=december 2019}} Voyager 1 besøgte planeterne [[Jupiter (planet)|Jupiter]] og [[Saturn (planet)|Saturn]], hvor den optog nærbilleder og foretog en række forskellige videnskabelige målinger. Ved nærpassagen af Saturn valgte [[Jet Propulsion Laboratory|JPL]] at passere månen [[Titan (måne)|Titan]], frem for en kurs mod [[Uranus (planet)|Uranus]]<ref>Side 331 i Helle og Henrik Stub: "''Rejsen ud i Rummet: de første 50 år''", kapitel "Solsystemet udforskes", 2007, Gyldendals Forlag, ISBN 978-87-02-03974-0</ref>. Derefter fortsatte Voyager 1 videre ud imod det [[interstellart rum|interstellare rum]], uden at passere flere af solsystemets planeter. Voyager 1 er det fjerneste menneskeskabte objekt, med en afstand på 22,2 milliarder kilometer (149 [[Astronomisk enhed|astronomiske enheder]]) fra Jorden i december 2019.<ref>{{Cite web|url=https://voyager.jpl.nasa.gov/mission/status/|title=Voyager - Mission Status|date=|website=NASA Jet Propulsion Laboratory|access-date=2019-12-16}}</ref>

I januar måned [[1979]] begyndte Voyager 1 at optage billeder af Jupiter, og den 5. marts samme år passerede den planeten i en afstand af 349.000 [[kilometer]] fra planetens [[Centrum (geometri)|centrum]] (206.000 km fra overfladen). Den gjorde undervejs en mængde nyopdagelser, bl.a. at der på Jupiters måne [[Io (måne)|Io]] findes vulkaner, som udspyr svovl, samt gigantiske [[lyn]]udladninger på natsiden.{{Kildekilde mangler|dato=december 2019}} Voyager 1's sidste billede af Jupiter blev optaget og sendt tilbage til [[Jorden]] som et radiosignal i april 1979.