Saga: Forskelle mellem versioner

Forfatteren er som regel [[anonym]]. Kun enkelte konge-og samtidssagaer har navngivne forfattere, for eksempel [[Snorre Sturlason]] og hans brorsøn Sturla Tordsson.<ref name=snl.no>[https://snl.no/saga Saga] Store norske leksikon</ref>

Sagaerne kan inddeles efter [[emne]], i kongesagaer om norske og danske [[konge]]r, islændingesagaer eller ættesagaer med emne fra islændinges liv i perioden 900–1050, og [[biskop]]ssagaer om de islandske gejstlige. ''Ågrip'' (= uddrag) er den ældste norgeshistorien man kender på norrønt sprog. Bogen blev skrevet i [[Nidaros]] i 1190'erne.<ref name=goa>[https://www.goa.no/norse/?show=sagadiktning Sagadiktning]</ref>

Fornaldarsagaer har emne fra heltedigtning og forhistorisk tid. Oversatte sagaer er [[helgen]]-, [[ridder]]- og rene [[eventyr]]sagaer. Disse blev til både i Norge og på Island.<ref>https:// name=snl.no /saga</ref>

I [[renæssancen]] begyndte den videnskabelige forskning på sagalitteraturen, da man i Norge fik oversat de norske kongesagaer til dansk efter [[Manuskript|håndskrift]]er, der befandt sig i Norge. Især havde [[præst]]en Peder Claussøn Friis'<ref>Flemming Lundgreen-Nielsen: Peder Claussøn Friis i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=80116</ref> oversættelse af ''[[Heimskringla]]'' og flere kongesagaer stor betydning (fuldført i [[1599]]). Den islandske præst Arngrímur Jónsson<ref>Erik Skyum-Nielsen: Arngrímur Jónsson i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. juni 2019 fra [http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=101933 Den Store Danske]</ref> skrev flere værker på [[latin]] om Islands, [[Grønland]]s og det øvrige [[Norden]]s historie på baggrund af sagahåndskrifterne. Professor [[Ole Worm]] fik også afgørende betydning, da han sørgede for at få Peder Claussøn Friis' oversættelse trykt, dog først i [[1633]]. I 1600- og 1700-tallet søgte man systematisk efter sagahåndskrifter på Island og i Norge, som blev overført til Danmark og [[Sverige]] for opbevaring og afskrift. Især var [[Árni Magnússon]]s arbejde af betydning.<ref>https:// name=snl.no /saga</ref>

Af teksterne fremkommer, at ættesamfundet havde stor magt over det enkelte menneske. Blodhævn var en måde at udligne uret på. Kvinderne indtog en fremtrædende plads, som i ''[[Olav Tryggvason]]s saga'', hvor hans handlinger ifølge teksten påvirkes af [[Sigrid Storråde]]s og hans kone Thyras krænkede følelser. Forholdet mellem mand og kvinde var et hyppigt [[tema]]. Æresbegreber og [[Fatalisme|skæbnetro]] var stærke kræfter både i den enkelte og i samfundet. Forfatterne var optaget af to ting: Historierne skulle være historiske, og dertil underholdende. For at opnå det, greb man til træk som en beskrivende synsvinkel. Personerne ses udefra. Hvad de gik og tænkte, var ikke af større interesse. Personskildringerne er præget af udvendighed; folks udseende og handlinger beskrives. Opbygningen gør beretningerne spændende, også i dag. [[Replik]]ker skulle være træffende. Underdrivelse var et hyppigt virkemiddel,<ref>https://www. name=goa.no /norse/?show=sagadiktning</ref> som da [[Magnus Barfod]] i sin sidste time blev ramt af et [[spyd]] gennem begge ben, som han knækkede med ordene: "''Sådan bryder vi benspærrer, drenge!''"<ref>[https://heimskringla.no/wiki/Magnus_Barfots_saga (kap.Magnus 25)Barfots saga]</ref>

* [[Islandske sagaer]] er heroisk prosa om de største familier på Island [[930]] til [[1030]]. De er nedskrevet omkring [[1200]]-[[1320]] og således en del af [[islandsk litteratur i middelalderen]]. Der er 29 i alt: <ref>[{{dødt link|inline=ja|url=http://www1.uis.no/fag/Learningspace_kurs/guide/Tidslinjer/Litteraturhistorie/tekstsider/norrontid/norrontid.htm}} 1.uis.no]</ref>

* ''[[FostbrœðraFóstbrœðra saga]]''

* [{{dødt link|inline=ja|url=http://www.cyberclip.com/Katrine/NorwayInfo/words/saga.html}} En nordisk sagaside] (på engelsk)

* [{{dødt link|inline=ja|url=http://server.fhp.uoregon.edu/norse/}} Norse saga resources from the University of Oregon]