Versionen fra 2. nov. 2019, 14:48 redigér Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.523 edits m bot: ret månedsnavn i dato ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 18. dec. 2019, 19:08 redigér fjern redigering Weblars (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 23.501 edits →‎Skandinavisk mission og diplomati: retter ref Gå til næste forskel →
Linje 120: Den norske missionær [[Bodil Biørn]] drev i byen Mezereh (nu [[Elazığ]]) og senere i [[Muş]] et børnehjem sammen med svenskeren [[Alma Johansson]], hvor de arbejdede for enker og forældreløse børn. Biørn var vidne til massakrerne i Mush og så de fleste af de børn, der var i hendes varetægt, blive myrdet sammen med armenske præster, lærere og hjælpere. Hun undslap efter ni dages hesteridt, men forblev i området i yderligere to år og under stadigt vanskeligere betingelser. Efter en periode hjemme i Norge vendte hun tilbage til Armenien og arbejdede for armenske flygtninge i Syrien og Libanon til sin pensionering i 1932. Biørn var også en habil fotograf. Mange af hendes fotografier befinder sig nu i Norges [[Riksarkivet (Norge)\|Riksarkiv]]. Sammen med de kommentarer, hun skrev i sit fotoalbum eller på billederne bagsider, bærer disse billeder et stærkt vidnesbyrd om de uhyrligheder, hun overværede.<ref>{{cite web \| url = http://www.arkivverket.no/webfelles/armenia/english.html \| title = Armenia \| publisher = Riksarkivet \| accessdate = {{dato\|23-3-2017}} }}</ref> Den danske missionær [[Maria Jacobsen]], der arbejdede i [[Harput]], skrev om sine oplevelser i sin dagbog med titlen ''Maria Jacobsen – dagbog fra det armenske folkedrab'',<ref name=diis>{{cite web \| title = Maria Jacobsen – dagbog fra det armenske folkedrab \| url = https://folkedrab.dk/artikler/maria-jacobsen-dagbog-fra-det-armenske-folkedrab \| publisher = folkedrab.dk \| accessdate = {{dato\|23-3-2017}} \| ~~month~~year = april ~~\| year =~~ 2012 \| author = DIIS i samarbejde med [[Karsten Fledelius]] }}</ref> som ifølge folkedrabsforskeren Ara Safarian er en "dokumentation af største betydning" for forskningen i det armenske folkedrab. Jacobsen blev senere kendt for at have reddet tusinder af armeniere på forskellig måde i tiden efter folkemordet. Hun skrev: "det (er) ganske tydelig at Meningen med deres Afsendelse er det Armeniske Folks Udryddelse."<ref name=diis /> En anden dansk missionær [[Aage Meyer Benedictsen]] skrev om massakrerne, at det var "en rystende forbrydelse, muligvis den største i verdenshistorien: Forsøget, planlagt og udført med koldt blod på at myrde et helt folk, armenierne, under verdenskrigen." Den danske professor i [[filologi]] [[Johannes Østrup]] ved [[Københavns Universitet]] mødte flere ungtyrkiske ledere og politikere i tiden op til verdenskrigen. I sine erindringer mindes Østrup sit møde med Talat Pasha i efteråret 1910, hvor Talat åbent talte om sine planer om at "udrydde" armenierne.<ref>{{cite book \| first = Johannes \| last = Østrup \| title = Erindringer \| publisher = H. Hirschsprungs Forlag \| year = 1938 \| url = https://books.google.dk/books?id=GAI5SAAACAAJ&redir_esc=y \| page = 118 }}</ref> Den danske lærer [[Karen Jeppe]] arbejdede med nødhjælp i [[Urfa]] og hjalp flere armeniere med at skjule sig, ligesom hun senere som kommissær for Folkenes Forbund ydede nødhjælp i [[Aleppo]] for armenske flygtninge og arbejdede for at befri fangne armeniere, der var gjort til slaver.<ref name="hamidian">{{cite web\|title=Starten på den danske indsats for armenierne\|url=https://web.archive.org/web/20120321064409/http://www.ermenisoykirimi.net/Planche1.pdf\|accessdate=1. juni 2019}}</ref> == Udstilling og skulptur i Danmark ==

Det armenske folkedrab: Forskelle mellem versioner