Iudaea: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Medic (diskussion | bidrag) Jeg tog fejl ang. tidsangivelsen; my bad. Dog tilrettet link påny og fjernet parameter fra {{reflist}}; én kilde skal ikke deles i flere kolonner |
Retter flertydige links |
||
Linje 7:
Judæa var i 63 f.Kr. blevet kastet ud i en borgerkrig efter dronning [[Salome Alexandra]]s død, hvor hendes to sønner, [[Hyrcanus II]] og [[Aristobulus II]] indbyrdes kæmpede om magten. Aristobulus sendte bud til Pompejus` repræsentant i området [[Aemilius Scaurus]], da han var blevet lukket inde i [[Jerusalem]] af broderens hær. Aristobulus tilbød Pompejus en enorm belønning, hvis han blev hjulpet, hvilket straks blev accepteret. Da Aristobulus efterfølgende beskyldte Scaurus (som var Pompejus svoger) for pengeafpresning, blev han afsat af Pompejus, og [[Hyrcanus]] blev i stedet indsat af romerne som [[vasal]]fyrste og [[ypperstepræst]].
Da Pompejus blev besejret af [[Julius Cæsar]], skiftede magten i Judæa også hænder, Hyrcanus blev afsat, og [[Antipater (idumæer)|Antipater]] (Antipas) blev indsat som fyrste. De romerske interesser i klientkongedømmet blev administreret fra provinsen Syrien, hvor [[Aulus Gabinius]] var [[prokonsul]]. Han inddelte Judæa i fem provinser (''συνέδριον''). I 44 f.Kr. blev både Cæsar og Antipater myrdet, og i 40 f.Kr. udpegede det romerske senat [[Herodes den Store]], Antipaters søn, til jødernes konge. I den forbindelse var Herodes i Rom for blandt andet at ofre til Roms guder på [[Kapitol]]. Herodes fik først fuld kontrol over sit kongerige i 37 f.Kr., men i løbet af sin regeringstid fik han blandt andet udryddet de sidste [[Makkabæerene|makkabæere]] og anlagt den store havneby [[Caesarea Maritima]]. Da Herodes døde i 4 f.Kr., blev han efterfulgt af sine fire sønner, der hver regerede over en fjerdedel af riget som [[tetrark]]er.
== Provinsen Iudaea ==
I år [[6]] e.Kr. blev Judæa sammen med [[Samaria]] og [[Idumea]] omdannet til den romerske provins Iudæa, men denne inkluderede dog ikke [[Galilæa]], [[Peræa]] eller [[Decapolis]], og hovedstaden blev [[Caesarea Maritima|Caesarea]]. Da [[Quirinius]] blev legat (guvernør), gennemførte han den første [[folketælling]] (''census'') i Iudaea, hvilket førte til opstand fra [[zeloter]]ne, idet folketællinger blev brugt til at fastlægge, hvor meget skat en provins skulle betale og førte derfor ofte til uroligheder. Provinsen havde kun beskeden økonomisk betydning for Romerriget, men den havde derimod stor strategisk betydning, da landruterne til den meget rige og vigtige provins [[Aegyptus (Romersk provins)|Egypten]] gik lige igennem, og den var samtidig grænseprovins til romernes store nabo, [[Partherriget]].
I en kort periode mellem [[41]] og [[44]] e.Kr. genvandt Iudaea sin status som autonomt kongerige, da [[Claudius]] udnævnte [[Herodes Agrippa]] som jødernes konge, men efter Agrippas død blev landet igen til en provins for påny at blive et kongerige, da Agrippas søn [[Herodes Agrippa 2.|Marcus Julius Agrippa]] blev udnævnt til konge i 48 e.Kr. Han blev den sidste i Herodes` dynasti. Da Agrippa III døde omkring [[100]] e.Kr., vendte området for sidste gang tilbage under direkte romersk kontrol. I hele denne periode var der en kejserlig [[prokurator]], som var ansvarlig for sikkerheden og skatteopkrævningen.
| |||