Norge: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Kontoreg (diskussion | bidrag) →Vikingetiden: km |
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner |
||
Linje 132:
[[Fil:Gokstadskipet1.jpg|thumb|left|[[Gokstadskibet]], [[Vikingeskibsmuseet]], Oslo.]]
[[Fil:Norway1265.png|thumb|right|[[Norgesvældet]]s største udstrækning, 1265.]]
[[Vikingetiden]] er karakteriseret ved ekspansion og emigration af de [[viking]]er, der var søfolk.{{
Der udviklede sig aldrig rigtigt [[feudalisme]] i Norge og Sverige, som man ellers så det i det øvrige Europa.<ref name=l201>Larsen, p. 201</ref> Dog tog administrationen af regeringen efterhånden karakter af konservativ feudalisme.<ref name=l201 /> [[Hanseforbundet]] tvang kongedømmet til betale sig større og større afgifter af udenrigshandelen og økonomien i øvrigt.<ref name=l201 /> Forbundet havde denne magt over kongemagten på grund af lån, som det havde ydet kongerne, som dermed skyldte store summer væk.<ref name=l201 /> Hanseforbundets monopollignende kontrol over økonomien i Norge var en byrde for alle [[samfundsklasse|klasser]], særligt bondestanden, i en grad så der ikke eksisterede nogen borgerstand i landet.<ref name=l201 />
Linje 721:
I det 19. og 20. århundrede var det norske sprog genstand for en [[Den norske sprogstrid|politisk og kulturel strid]]. Denne strid førte til, at nynorsk blev skabt i det 19. århundrede, og at der i det 20. århundrede blev opstillet alternative standarder for stavningen. Specielt blev der opstillet riksmål-standarden, der er mere konservativ (det vil sige tættere på dansk) end bokmål.
Norsk ligner meget de andre skandinaviske sprog, [[Svensk (sprog)|svensk]] og [[Dansk (sprog)|dansk]]. Alle tre sprog forstås nogenlunde af folk med et af de andre sprog som modersmål og kan bruges i kommunikation mellem indbyggerne i de tilsvarende lande – og bliver i stor udstrækning brugt. Som et resultat af samarbejdet i [[Nordisk Råd]] har indbyggerne i hele Norden, også [[Island]] og [[Finland]], ret til at kommunikere med de norske myndigheder på deres eget sprog.{{
Alle børn af indvandrere i Norge opmuntres til at lære norsk. Den norske regering tilbyder kurser i sproget for de indvandrere, der ønsker at blive norske statsborgere. Siden 1. september 2008 skal en ansøger om norsk statsborgerskab vise færdigheder i norsk eller samisk eller levere bevis på at have fået undervisning i norsk i 300 timer eller opfylde sprogkravene for universitetsstudier i Norge (hvilket man gør, hvis man har færdigheder i et af de skandinaviske sprog).
|