Forskel mellem versioner af "Norge"

60 bytes tilføjet ,  for 7 måneder siden
m
Datomaerker kilde mangler-skabeloner
m (Datomaerker kilde mangler-skabeloner)
[[Fil:Gokstadskipet1.jpg|thumb|left|[[Gokstadskibet]], [[Vikingeskibsmuseet]], Oslo.]]
[[Fil:Norway1265.png|thumb|right|[[Norgesvældet]]s største udstrækning, 1265.]]
[[Vikingetiden]] er karakteriseret ved ekspansion og emigration af de [[viking]]er, der var søfolk.{{kmkilde mangler|dato=december 2019}} Ifølge traditionen samlede [[Harald Hårfager]] vikingerne i 872 efter [[slaget i Hafrsfjord]] i [[Stavanger]], hvorved han blev den første [[Norges regenter|konge af Norge]] (dateringen til 872 kan være noget tilfældig, og det reelle år kan meget vel have været kort før 900).<ref>Larsen, p. 83</ref> Haralds rige omfattede først og fremmest de sydlige kystområder. Harald Hårfager regerede med hård hånd, og ifølge sagaerne forlod mange nordmænd landet til fordel for [[Island]], [[Færøerne]] og [[Grønland]] samt dele af [[Storbritannien]] og [[Irland (ø)|Irland]]. Nutidens irske byer som [[Dublin]], [[Limerick (by)|Limerick]] og [[Waterford]] blev grundlagt af norske (samt danske) bosættere.<ref>{{cite book | author = Foster, R.F. | title = The Oxford History of Ireland | publisher = Oxford University Press | year = 1989 }}</ref> [[Nordisk mytologi]] blev efterhånden fortrængt af [[kristendom]]men i det 10. og 11. århundrede. Det henføres oftest til missionerende konger som [[Olav Tryggvason]] og [[Olav den Hellige]]. Den første kristne konge var [[Håkon den Gode]] i midten af det 10. århundrede, selv om hans forsøg på at indføre den nye religion i det store og hele blev afvist.<ref group=note>Teksten på [[Kulistenen]] beskriver at "''Tolv vintre havde kristendommen sørget for lov og ret i Norge''" og betegnes som landets dåbsattest, men der hersker usikkerhed om den præcise datering.</ref> Olav Tryggvason, født omkring 963-969, drog af sted til England for at plyndre med 390 skibe. I den forbindelse angreb han blandt andet [[London]]. Da han vendte tilbage til Norge i 995, lagde han til ved Moster, og her anlagde han den første kirke i Norge.<ref name=l95>Larsen, p. 95</ref> Fra Moster sejlede Olav videre mod nord til Trondheim, hvor han blev udråbt til konge af Norge ved Eyratinget.<ref name=l95 />
 
Der udviklede sig aldrig rigtigt [[feudalisme]] i Norge og Sverige, som man ellers så det i det øvrige Europa.<ref name=l201>Larsen, p. 201</ref> Dog tog administrationen af regeringen efterhånden karakter af konservativ feudalisme.<ref name=l201 /> [[Hanseforbundet]] tvang kongedømmet til betale sig større og større afgifter af udenrigshandelen og økonomien i øvrigt.<ref name=l201 /> Forbundet havde denne magt over kongemagten på grund af lån, som det havde ydet kongerne, som dermed skyldte store summer væk.<ref name=l201 /> Hanseforbundets monopollignende kontrol over økonomien i Norge var en byrde for alle [[samfundsklasse|klasser]], særligt bondestanden, i en grad så der ikke eksisterede nogen borgerstand i landet.<ref name=l201 />
I det 19. og 20. århundrede var det norske sprog genstand for en [[Den norske sprogstrid|politisk og kulturel strid]]. Denne strid førte til, at nynorsk blev skabt i det 19. århundrede, og at der i det 20. århundrede blev opstillet alternative standarder for stavningen. Specielt blev der opstillet riksmål-standarden, der er mere konservativ (det vil sige tættere på dansk) end bokmål.
 
Norsk ligner meget de andre skandinaviske sprog, [[Svensk (sprog)|svensk]] og [[Dansk (sprog)|dansk]]. Alle tre sprog forstås nogenlunde af folk med et af de andre sprog som modersmål og kan bruges i kommunikation mellem indbyggerne i de tilsvarende lande – og bliver i stor udstrækning brugt. Som et resultat af samarbejdet i [[Nordisk Råd]] har indbyggerne i hele Norden, også [[Island]] og [[Finland]], ret til at kommunikere med de norske myndigheder på deres eget sprog.{{kmkilde mangler|dato=december 2019}}
 
Alle børn af indvandrere i Norge opmuntres til at lære norsk. Den norske regering tilbyder kurser i sproget for de indvandrere, der ønsker at blive norske statsborgere. Siden 1. september 2008 skal en ansøger om norsk statsborgerskab vise færdigheder i norsk eller samisk eller levere bevis på at have fået undervisning i norsk i 300 timer eller opfylde sprogkravene for universitetsstudier i Norge (hvilket man gør, hvis man har færdigheder i et af de skandinaviske sprog).
49.469

redigeringer