Københavns Universitet: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Se også: Sletter irrelevante henvisninger
→‎Historie: Dorothea af Brandenburg
Linje 33:
[[Fil:KU frue plads.jpg|thumb|Hovedbygningen, [[Frue Plads]].]]
 
Universitetet blev indviet [[1. juni]] 1479 af [[kong Christian 1.]], efter denne i [[1475]] ved en pavelig bulle havdeaf opnået tilladelse1475 fra [[pave Sixtus 4.]] til oprettelsen. Efter tysk forbillede havde universitetet fire [[Fakultet (universitet)|fakulteter]]: [[teologi]], [[Retsvidenskab|jura]], [[Lægevidenskab|medicin]] og [[filosofi]]. [[Magister]] [[Peder Albertsen]] var universitetets første [[rektor]], og han blev af kongen pålagt at finde et antal lærde, således at universitetets virke kunne påbegyndes. {{km}}
Kongen havde ved sit pavebesøg i [[1474]] forsøgt at opnå tilladelse til oprettelsen samt en række andre privilegier, men forgæves.
Året efter rejset Dronning [[Dorothea af Brandenburg]] til Rom og fik hjembragt grundlæggelsesdokumentet.<ref>{{Cite news
| author = Mia-Marie Olesen
| title = Københavns Universitet skriver sin historie om: Blev grundlagt af en kvinde
| work = Uniavisen
| date = 23. december 2019
| url = https://uniavisen.dk/de-har-vidst-det-i-100-aar-men-foerst-nu-skriver-koebenhavns-universitet-sin-historie-om-blev-grundlagt-af-en-kvinde/
}}</ref>
 
Efter tysk forbillede havde universitetet fire [[Fakultet (universitet)|fakulteter]]: [[teologi]], [[Retsvidenskab|jura]], [[Lægevidenskab|medicin]] og [[filosofi]]. [[Magister]] [[Peder Albertsen]] var universitetets første [[rektor]], og han blev af kongen pålagt at finde et antal lærde, således at universitetets virke kunne påbegyndes.
 
Universitetet blev lukket af kirken i 1531 for at stoppe spredningen af [[protestantisme]]n. Frem til [[Reformationen i Danmark|reformationen]] i [[1536]] var Københavns Universitet en del af [[den romersk-katolske kirke]], og derfor førte [[Roskilde]]s [[biskop]] tilsyn med universitetet. I 1537 blev universitetet genetableret af [[Christian 3.]] og omdannede den til et [[Evangelikalisme|evangelsk]]-[[Lutheranisme|luthersk]] [[teologisk seminarium]]. I forbindelse med reformationen overtog [[statsmagten]] driften af universitetet. Indtil statsmagtens overtagelse havde universitetet et vidtgående [[selvstyre]], som blandt andet medførte, at det ikke var underlagt det normale [[retsvæsen]], men derimod havde egne [[Lov (jura)|love]] og [[domstol]]e og eget [[ordensvæsen|ordens-]] og [[fængselsvæsen]].