Jernbanesignal: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Semafor SKJ.jpg|thumb|Et armsignal - forgængeren for de nuværende signaler med lamper]]

 

 

Lokomotivføreren afpasser kørslen ud fra signalgivningen, der kontrolleres fra fjernstyringscentraler eller kommandoposter.

 

 

[[Jernbane|Banestrækningen]] opdeles i den fri bane og stationer.<ref name=sikreg>[https://www.bane.dk/da/Jernbanevirksomhed/Sikkerhed/Trafikale-regler/SR Sikkerhedsreglement af 29.05.2019]. Klik på den anden "SR" knap for at se link til PDF'en.</ref> Grænsen mellem den fri bane og en station kaldes for stationsgrænsen, og denne markeres med indkørselssignaler. Ser man bort fra særtilfælde såsom endestationer, så findes der indkørselssignaler i hver ende af stationen.

 

Inde på stationen kan der findes flere forskellige former for signaler. Oftest vil der forekomme udkørselssignaler i hver ende af stationen inden for stationsgrænsen.

 

Et indkørselssignal har to, tre eller fire lanterner: én brandgul, to grønne og én rød. I udformningen (høj, rektangulær baggrundsplade med rundet top og bund) kan det til dels minde om flere af de andre hovedsignaler. Set ovenfra er lamperne anbragt i rækkefølgen gul-grøn-rød-grøn, og der vises bestemte farvekombinationer med hver deres betydning.<ref name=sikreg /> Således vises 'stop' ved en gul og en rød lampe, eller ved blot et rødt lys.

 

Da et indkørselssignal også anvendes på endestationer (altså hvor banestrækningen ender), er der ikke behov for to grønne, men kun én grøn lampe, da der naturligvis ikke er mulighed for at køre igennem stationen. Derfor findes der mange indkørselssignaler med kun tre lamper.

 

Et udkørselssignal er stort set udformet som et indkørselssignal, udover at det kun har tre (eller evt. to) lanterner. Set ovenfra sidder lamperne i rækkefølgen grøn-rød-grøn. 'Stop' vises med én rød lampe, mens kør-aspekterne (ved fastlagt udkørselstogvej) vises ved:

* Nederste grønne lampe tændt: Kør

Igen kan der forekomme variationer; på privatbaner kan den øverste grønne lampe være erstattet med en gul, der da signalerer hvilket spor, der er sat udkørsel for. Der forekommer også variationer, hvor U-signalerne kun har en rød og en grøn lampe.

 

[[Fil:Zub123-apt-øg2.JPG|thumb|To PU-signaler på [[Ølgod Station]] med O-mærke.]]

Signalet opstilles på [[Jernbanestation|stationer]] med udkørselssignal. Der kan forekomme flere PU-signaler langs samme perron, dels af overskuelighedshensyn (hvor [[lokomotivfører]]en ikke kan se helt til perronenden, fx på [[Københavns Hovedbanegård]] i vestlig retning), eller hvor der kan være behov for at afkorte en indkørselstogvej.

På S-banen anvendes PU-signalbegreberne i lidt anderledes betydning som konsekvens af HKT (Hastighedskontrol og togstop).

 

Af andre signaltyper, der findes på stationer, kan der nævnes de såkaldte stationsbloksignaler, hvor stationen er blevet opdelt i afsnit (SI- og SU-signaler; stationsblokssignal for ind- hhv. udkørsel) samt signaler for venstresporskørsel (VI- og VU-signaler).

 

På flere jernbaner opdeles banen i blokke. Banestykket fra et udkørselssignal på en station og frem til indkørselssignalet på den næste station kaldes en blok. For bl.a. at kunne have flere tog til at følge tættere efter hinanden, kan dette afsnit yderligere opdeles i blokke. For hvert af disse afsnit opstilles mellembloksignaler.

 

Et AM-signal er udformet ligesom et udkørselssignal, og rækkefølgen på lanternerne er den samme. Signalerne opstilles for at kunne få flere tog til at køre efter hinanden, og de ses vidt udbredt på blandt andet den [[S-bane|københavnske S-bane]] og på fjerntogsstrækninger som [[Kystbanen]] og fra Århus til København. Helt som med udkørselssignaler kan der forekomme kun to lanterner; denne variant ses blandt andet på S-banen.

 

Udover mellembloksignalerne findes der også dækningssignaler (DS-signaler) på den fri bane. Denne type signaler kan, som navnet også antyder, dække et farepunkt, fx en bro eller et sidespor. Dækningssignalerne kan 'kobles sammen' med mellembloksignalerne, og herved opstår typen AM/DS-signal. Endelig findes venstrespors-versionerne af disse signaler, VM og VM/DS-signaler. AM/DS- og VM/DS-signaler er i dag sjældne at finde langs jernbanerne.<ref>[http://timetravel.mementoweb.org/memento/2017/http://www.bane.dk/visArtikel.asp?artikelID=132 Trafikal information om banestrækningen (udgivet af Banedanmark)]</ref>

 

Udover hovedsignalerne kan der nævnes de såkaldte dværgsignaler (DV-signaler), der anvendes ved rangering, samt togvejssignaler for udkørsel (TU-signaler), der anvendes inde på stationen.

 

 

== Kilder ==

 

== Eksterne henvisninger ==