Damhusengen: Forskelle mellem versioner

I 1936 blev ''Københavnsegnens Grønne Omraader. Forslag til et System af Omraader for Friluftsliv'', forfattet af [[Oluf Forchhammer]], offentliggjort af [[Dansk Byplanlaboratorium]].<ref>''Københavnsegnens Grønne Omraader. Forslag til et System af Omraader for Friluftsliv''</ref> Forslaget gik ud på at i tide sikre grønne områder for befolkningens friluftsliv og ikke mindst i tilknytning til [[strand]]e, [[sø]]er og [[å]]er. Disse områder skulle indbyrdes være forbundne med et netværk af grønne [[sti]]er for [[Fodgænger|gående]] og [[Cykling|cyklende]].<ref>Forchhammer, s. 3</ref> Heri hed det blandt andet om ''Det vestlige Parkbælte'': "Med en Længdeudstrækning af 9-10 km finder vi Stadens vestlæigste naturlige Parkbælte strækkende sig i Harrestrupaadalen og Damhusaadalen langs Grænsen mod [[Rødovre]] og [[Hvidovre]]; mod Nord kan Parkbæltet faa direkte Forbindelse med [[Kagsmosen|Kagsmose]] og ad [[Vestvolden|Vestenceinten]] med [[Utterslev Mose]]. Mod Syd kan opnaas Forbindelse med fremtidige Parkanlæg paa [[Valbyparken|Valby Fælled]]. Det smukke Terræn omkring Damhussøen har allerede længe været tilgængeligt."<ref>Forchhammer, s. 4f</ref> I forslaget pegedes endvidere på den stærke befolkningsvækst, der var sket i årene 1901-1934 i blandt andet Rødovre og [[Hvidovre Kommune|Hvidovre]] kommuner.<ref>Forchhammer, s. 6</ref> Damhusengen blev på forhånd regnet som et rekreativt område. Man foreslog af frie arealer, der skulle reserveres rekreative formål, blandt andet "''Strandengene ved Damhusaaens Udløb'' samt nogle mindre hovedsagelig daarlig bebyggelige Englodder spredt langs Aaløbene."<ref>Forchhammer, s. 68</ref> Man foreslog desuden etablering af "Parkstriber med Gangstier og Cykleveje ud til Vestenceinten".<ref>Forchhammer, s. 97</ref>