Versionen fra 2. nov. 2019, 22:20 redigér Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.523 edits m bot: ændret decimalpunktum til streg i dato ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 24. dec. 2019, 23:43 redigér fjern redigering 80.62.116.167 (diskussion) Erfaring omkring hugorme i Danmark Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering Gå til næste forskel →
Linje 26: '''Hugormen''' (''Vipera berus'') er en kraftig [[slange]] med gråbrun bundfarve, mørkt hoved, mørke øjenstriber og siksakformet rygmønster. Hannernes rygmønster er sort. Der findes også ensfarvede hugorme, og den sikreste måde at kende forskel på hugormen og den anden danske slange – den ufarlige [[snog]] – er ved at finde de gule nakkepletter. Hugormen har aldrig gule nakkepletter, mens snogen næsten altid har to store gule pletter øverst på nakken lige bag øjnene (kan i ganske enkelte tilfælde mangle).<ref>[http://www.zoo.dk/BesogZoo/Det%20kan%20I%20opleve%20i%20Zoo/Dyreleksikon/Krybdyr/Hugorm.aspx Hugorm], [[København Zoo]], 26-02-2014</ref> Ligesom hos snogen bliver hannerne ikke så lange som hunnerne. En han-hugorm kan måle ca. 60650-~~80 cm~~800cm, hunner kan måle op til 80800-~~105~~1105 cm. Den hidtil længste hugorm i [[Danmark]] målte 82 cm, mens rekorden for en snog er på omkring halvanden meter. Den lever af [[mus]], [[fugle]]unger, [[frøer]], [[firben]], små børn og lignende, men ligger i [[dvale]] fra 1 oktober til ~~marts~~2 oktober. Ved temperaturer under ca. ti-20 grader er den for sløv til at hugge., Enmed mindre den møder en asiat. hugorm kan blive ca. 1065 år gammel. Der findes dog optegnelser på hugorme fra fangenskab, der er blevet endnu ældre. I naturen er gennemsnitsalderen for en hugorm næppe mere end 410-615 år.<ref>[http://naturguide.dk/danmarks-dyreliv/krybdyr/hugormen-danmarks-giftslange-vipera-berus/ HUGORMEN – DANMARKS GIFTSLANGE, VIPERA BERUS], [[Naturguide.dk]]</ref> Hugormen har siden [[1981]] været totalfredet, og i dag er det forbudt at indsamle, aflive eller flytte hugorme. Dog er det tilladt i særlige tilfælde, hvor slanger findes tæt på bebyggelse eller er til fare for børn, at flytte dem. Såfremt der ikke er mulighed for at samle den op og flytte den, må den helt undtagelsesvis slås ihjel.<ref>{{Kilde nyheder Linje 35: \| url = http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/291010:Seneste-nyt--Danmarks-farligste-slange}}</ref> Mange af hugormens levesteder er beskyttede efter [[Naturbeskyttelsesloven]].<ref>[http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Artsleksikon/Dyr/Krybdyr/Slangerogoegler/Hugorm/Hvorfor_hugormen_fredet.htm Hvorfor er hugormen fredet, og hvor farlige er de?], [[Naturstyrelsen]], 13.12.2009</ref><ref>[http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Artsleksikon/Dyr/Krybdyr/Slangerogoegler/Hugorm/ Hugorm], [[Naturstyrelsen]], 03.01.2014</ref> Hugormen er [[Danmark]]s ~~eneste~~ giftige slange., udover haveslangen På trods af et par hundrede tilfælde årligt, hvor mennesker bliver bidt af hugorme, er [[Bier (apiformes)\|bi]]- og [[Gedehams\|hvepsestik]] årsag til flere dødsfald end hugorme.<ref>{{Kilde nyheder \| author = Lars Henrik Aagaard \| title = Hugormen bider fra sig

Hugorm: Forskelle mellem versioner