Nørresundby Boldklub: Forskelle mellem versioner

Nørresundby Boldklub, eller ''NB'', som klubben kaldes i lokalområdet, blev dannet den 6. juni 1946 ved en sammenlægning af de to naboklubber [[Thor (Boldklub, Nørresundby)|Thor]] og [[Velo (Boldklub, Nørresundby)|Velo]]. Som et led i aftalen om sammenlægningen igangsatte den daværende [[Nørresundby Kommune]] planerne om byggeri af et nyt klubhus på det eksisterende stadion, og allerede i [[1948]] kunne det første grundmurede klubhus i [[Aalborg]]-området tages i brug. Huset, som indtil [[1981]] tjente som samlingssted for NB, lå stadig på Nørresundby Stadion indtil anlægget blev nedlagt i 2009.

Allerede året efter stiftelsen rykkede NB op i [[Mesterrækken]], hvor det blev til mange intense kampe mod [[Hjørring]], [[Frederikshavn]], [[Viborg]] og [[Holstebro]] m.fl. I [[1958]] blev holdet degraderet til [[Serie 1 (DBU Jylland)|Serie 1]]. Her holdt NB skansen indtil [[1962]], hvor førsteholdet måtte rykke ned i [[Serie 2 (DBU Jylland)|Serie 2]] – den laveste placering i foreningens historie.

Tilbagevenden til Serie 1 kom dog allerede efter kun en sæson, og hermed var der sat en milepæl for en længerevarende sportslig fremgang. Et par år senere rykkede holdet op i [[Jyllandsserien (fodbold)|Jyllandsserien]], men måtte forlade den igen efter en enkelt sæson. Et meget talentfuldt kuld ynglinge med bl.a. [[Henning Jensen (fodboldspiller)|Henning Jensen]] og [[Poul Erik Andreasen]] kom herefter ind i billedet, og allerede i deres andet år sikrede de igen oprykning til Jyllandsserien samt det jyske mesterskab i Serie 1. I [[1969]] blev NB et af de første hold, som udnyttede [[Dansk Boldspil-Union|DBU]]’s nye reklamebestemmelser ved at bære reklamer på opvarmningsdragterne. Det lokale grovvareselskab [[Peder P. Hedegaard (virksomhedsejer)|Peder P. Hedegaard]] indgik en tre års kontrakt og ydede 250,00 kr. pr. kamp til 12 markspillere samt 6 bolddrenge. Samme år henvendte en flok interesserede piger sig for at få lov at spille fodbold indenfor klubbens rammer, og dermed blev NB formentlig den første klub i byområdet med pigefodbold på programmet. I [[1970]] spillede NB uafgjort mod [[Skive IK|Skive]] i årets sidste kamp og mistede derved oprykning til [[Danmarksserien]]. Men året efter vandt holdet den afgørende kamp på [[Taars Stadion (Nordjylland)|Taars Stadion]] med 3-1, og var hermed for første gang i Danmarksserien. I sommerpausen [[1972]] skrev [[Henning Jensen (fodboldspiller)|Henning Jensen]] kontrakt med [[Borussia Mönchengladbach]], og var dermed tabt såvel for NB som for landsholdet. Det var medvirkende til, at holdet igen måtte forlade Danmarksserien efter en enkelt sæson.

I [[1982]] blev trænerposten besat af [[Kjeld Seneca]], og det faldt i hans lod at stå for holdet i den første betydende kamp, som NB spillede mod [[Aalborg Boldspilklub|AaB]], der var rykket ned i 3. division. Kampen mod ”storebroderen” tiltrak fra første færd mange tilskuere. Det første år vandt NB hjemme foran ca. 4.000 tilskuere med 2-0 og om efteråret blev det til en udesejr på 3-1. Her var der 7.800 tilskuere. Året efter endte begge kampe uafgjort. Først 0-0 på Nørresundby Stadion i overværelse af 5.117 tilskuere (fortsat stadionrekord) og dernæst 2-2 på [[Aalborg Stadion]], hvor 9.300 tilskuere mødte op. Men året efter havde AaB fået ny luft, og [[2. pinsedag]] skulle de to hold mødes på Aalborg stadion. På dagen var AaB nr. 1 og NB nr. 3, så der var lagt op til et fodboldbrag. Placeringen samt den store presseomtale bevirkede, at 17.300 mennesker mødte op til en 3. divisionskamp, som AaB fuldt fortjent vandt med 4-1. I efteråret vandt AaB så med 4-2, og således står det uafgjort i de to klubbers interne kampe, alle i 3. division.

For at skabe bedre betingelser samt begrænse den økonomiske risiko blev der i [[1987]] oprettet en særlig afdeling med egen bestyrelse for divisionsholdet, benævnt [[NB1]]. En beslutning med perspektiver, men også forbundet med en vis risiko. I [[1991]] gik klubben således i knæ med en gæld på 700.000 kr. grundet sportslige investeringer. Igen i år [[2000]] var der samlet en gæld på et lignende beløb – denne gang af andre årsager, men begge gældsposter blev afviklet fuldt ud krone for krone.

I 1988 besatte NB andenpladsen i 3. division vest, hvilket gav to oprykningskampe mod toeren fra øst kredsen, som var [[Holbæk Bold- og Idrætsforening|Holbæk]]. NB vandt først hjemme med 4-1, og i [[Holbæk]] blev det til en sejr på 2-1, og dermed havde cheftræner Poul Erik Andreasen for første gang ført NB i landets næstbedste række. Klubbens første år i 2. division blev svært, men med en kraftanstrengelse lykkedes det at bevare positionen. I løbet af [[1990]] blev [[Danmarksturneringen i fodbold|Danmarksturneringen]] reduceret fra 56 til 40 hold, og NB var nu i 2. division Vest. Her havde [[Ove Christensen (fodboldtræner)|Ove Christensen]] overtaget cheftrænerposten, og med en flot tilgang af spillere blev det 1-1 i forårets sidste kamp ude mod [[Nørre Aaby IK|Nørre Aaby]], og dermed oprykning. I efterårsturneringen blev pladsen i landets næstbedste række bevaret, og NB kom i [[Kvalifikationsligaen]]. Hermed opnåede klubben sin hidtil højeste placering, idet NB var blandt landets 16 bedst placerede klubber. Men blot to sejre og et enkelt uafgjort resultat betød, at NB måtte en række ned, og herefter faldt niveauet. I foråret [[1993]] blev det til flere nederlag end sejre, og fra efteråret 1993 var NB igen i [[2. division (fodbold)|2. division]].

Et af ønskerne ved klubbens 50-års jubilæum i [[1996]] var en oprykning. Desværre blev det til det modsatte. I efterårets allersidste kamp i [[Skive (by)|Skive]] blev det til et nederlag på 4-1, og for første gang siden oprykningen i 1978 var NB ikke længere divisionsklub. Men allerede i [[1999]] vendte holdet tilbage til 2. division. Nu var det blevet væsentligt sværere at styrke holdet, så efter 3 år endte tiden som divisionsklub – indtil videre – i foråret [[2002]]. I 2019 spiller NB i Danmarksserien, men kursen er sat mod ny fremgang med håbet om oprykning, når klubben økonomisk og organisatorisk er gearet til det.

Nørresundby Boldklub har gennem tiden haft tre spillere, som har fået kampe på det danske landshold:

Det mest kendte er [[Henning Jensen (fodboldspiller)|Henning Jensen]], der begyndte sin fodboldkarriere i NB i [[1957]]. Han fik i 1972 – uden at have spillet en eneste divisionskamp – debut på det danske A-landshold mod [[Englands fodboldlandshold|England]]. Efter at have været med til at sikre Danmarks deltagelse i de [[Olympiske Lege]] i [[München]], skrev han kontrakt med [[Mönchengladbach]], hvor han i løbet af 4 år var med til at vinde to tyske mesterskaber. I [[1976]] skrev han kontrakt med [[Real Madrid]], og indenfor en 3-årig periode var han med til at sikre det spanske mesterskab.

Endelig sluttede Henning Jensen af på dansk grund ved at spille to år for [[AGF]], men i den allersidste kamp måtte han se guldet gå til [[Odense Boldklub|OB]]. Ellers ville det have været ”verdensrekord” at blive national mester i 4 forskellige lande.