Wikipedia

Multipel sklerose: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Fjerner dubletparameter
Tag: 2017-kilderedigering
retter referencer og andet
Linje 129:
 
=== Akutte angreb ===
Under symptomatiske angreb er administration af høje doser af [[kortikosteroide]]r, såsom [[methylprednisolon]],<ref> [http://www.nlm.nih.gov/medlineplus/druginfo/medmaster/a682795.html Methylprednisolone Oral.] US National Library of Medicine (Medline) (2003-04-01). Hentet d. 1. september 2007.</ref><ref>[http://www.nlm.nih.gov/medlineplus/druginfo/medmaster/a601157.html Methylprednisolone Sodium Succinate Injection.] US National Library of Medicine (Medline) (2003-04-01). Hentet d. 1. september 2007.</ref> givet [[Perifert venekateter|intravenøst]] den rutinemæssige behandling. Formålet med den slags behandling er at afslutte angrebet hurtigere og efterlade færre vedvarende problemer hos patienten. Selvom kortikosteroider generelt er effektive på kort sigt til at lindre symptomer, har den form for behandling ikke vist sig at have nogen signifikant langvarig effekt.<ref>{{cite journal |author=Brusaferri F, Candelise L |title=Steroids for multiple sclerosis and optic neuritis: a meta-analysis of randomized controlled clinical trials |journal=J. Neurol. |volume=247 |issue=6 |pages=435–42 |year=2000 |pmid=10929272 |doi = 10.1007/s004150070172}}</ref> Potentielle bivirkninger inkluderer [[osteoporose]]<ref>{{cite journal |author=Dovio A, Perazzolo L, Osella G, ''et al'' |title=Immediate fall of bone formation and transient increase of bone resorption in the course of high-dose, short-term glucocorticoid therapy in young patients with multiple sclerosis |journal=J. Clin. Endocrinol. Metab. |volume=89 |issue=10 |pages=4923–8 |year=2004 |pmid=15472186 |doi=10.1210/jc.2004–01642004-0164 |doi_brokendate=2009-12-24}}</ref> og svækket hukommelse, hvor sidstnævnte dog er reversibel.<ref>{{cite journal |author=Uttner I, Müller S, Zinser C, ''et al'' |title=Reversible impaired memory induced by pulsed methylprednisolone in patients with MS |journal=Neurology |volume=64 |issue=11 |pages=1971–3 |year=2005 |pmid=15955958 |doi=10.1212/01.WNL.0000163804.94163.91 |last12=Tumani |first12=H}}</ref> Alvorlige angreb, som ikke reagerer på kortikosteroider, kan behandles med [[plasmaferese]].<ref>{{cite web|url=http://www.neurologyreviews.com/mar00/nr_mar00_MSpatients.html|title=Some MS Patients have "Dramatic" Responses to Plasma Exchange|work=Neurology Reviews.com|date=marts 2000|accessdate=2009-07-10}}</ref>
 
=== Sygdomsmodificerende behandlinger ===
[[Fil:Injection 23.JPG|right|thumb|Sygdomsmodificerende behandlinger er dyre, og de fleste er afhængige af hyppige (op til daglige) injektioner. Andre gives ved drop med 1-3 måneders intervaller.]]
Den tidligste kliniske fremkomst af relapserende-remitterende MS (RRMS) er klinisk isoleret syndrom (KIS). Flere studier har vist, at behandling med [[interferon]]er under et attak i begyndelsen af sygdomsforløbet kan nedsætte risikoen for, at en patient vil udvikle klinisk MS.<ref>{{cite journal |author=Jacobs LD, Beck RW, Simon JH, ''et al.'' |title=Intramuscular interferon beta-1a therapy initiated during a first demyelinating event in multiple sclerosis. CHAMPS Study Group |journal=[[New England Journal of Medicine|N Engl J Med]] |volume=343 |issue=13 |pages=898–904 |year=2000 |pmid=11006365 |doi=10.1056/NEJM200009283431301}}</ref><ref>{{cite journal |author=Comi G, Filippi M, Barkhof F, ''et al.'' |title=Effect of early interferon treatment on conversion to definite multiple sclerosis: a randomised study |journal=[[Lancet (journal)|Lancet]] |volume=357 |issue=9268 |pages=1576–82 |year=2001 |pmid=11377645 |doi=10.1016/S0140s0140-6736(00)04725–504725-5 |last12=Hommes |first12=OR |last13=Early Treatment Of Multiple Sclerosis Study |first13=Group |doi_brokendate=2009-12-24}}</ref><ref name="pmid17679016">{{cite journal |author=Kappos L, Freedman MS, Polman CH, ''et al.'' |title=Effect of early versus delayed interferon beta-1b treatment on disability after a first clinical event suggestive of multiple sclerosis: a 3-year follow-up analysis of the BENEFIT study |journal=Lancet |volume=370 |issue=9585 |pages=389–97 |year=2007 |pmid=17679016 |doi=10.1016/S0140-6736(07)61194-5 |last12=Lanius |first12=V |last13=Pohl |first13=C |last14=Sandbrink |first14=R |last15=Benefit Study |first15=Group}}</ref>
 
Per 2007 er seks sygdomsmodificerende behandlinger blevet godkendt af [[Kommission (politik)|kommisioner]] fra forskellige lande mod RRMS. Tre er [[interferon]]er: to med [[interferon]] beta-1a (varebetegnelser ''Avonex'', ''[[CinnoVex]]'', ''[[ReciGen]]'' og ''Rebif'') og en med [[interferon]] beta-1b (varebetegnelse: USA, ''Betaseron''; i Europa og Japan, ''Betaferon''). En fjerde medicinering er [[glatirameracetat]] (''Copaxone''), en ikke-interferon, ikke-steroidal [[immunmodulering|immunmodulator]]. Den femte form for medicin, [[mitoxantron]], er en [[immunsuppresserende middel|immunundertrykker]], som også bruges i [[kemoterapi]], kun godkendt i USA og overvejende mod sekundær progressiv MS. Den sjette er [[natalizumab]] (på markedet som ''Tysabri''). Alle seks medikamenter fungerer kun moderat, hvad angår at nedsætte antallet af attakker og sinke progressionen til funktionsnedsættelse, selvom hyppigheden af deres virkekraft varierer, og studier af deres langsigtede effekter mangler stadig.<ref name="pmid17627671">{{cite journal |author=Ruggieri M, Avolio C, Livrea P, Trojano M |title=Glatiramer acetate in multiple sclerosis: a review |journal=CNS Drug Rev |volume=13 |issue=2 |pages=178–91 |year=2007 |pmid=17627671 |doi=10.1111/j.1527–3458.2007.00010.x |doi_brokendate=2009-12-24}}</ref><ref name="pmid14974077">{{cite journal |author=Munari L, Lovati R, Boiko A |title=Therapy with glatiramer acetate for multiple sclerosis |journal=Cochrane Database Syst Rev |volume= |issue=1 |pages=CD004678 |year=2004 |pmid=14974077 |doi=10.1002/14651858.CD004678}}</ref><ref name="pmid11687131">{{cite journal |author=Rice GP, Incorvaia B, Munari L, ''et al'' |title=Interferon in relapsing-remitting multiple sclerosis |journal=Cochrane Database Syst Rev |volume= |issue=4 |pages=CD002002 |year=2001 |pmid=11687131 |doi=10.1002/14651858.CD002002}}</ref><ref name="pmid16235298">{{cite journal |author=Martinelli Boneschi F, Rovaris M, Capra R, Comi G |title=Mitoxantrone for multiple sclerosis |journal=Cochrane Database Syst Rev |volume= |issue=4 |pages=CD002127 |year=2005 |pmid=16235298 |doi=10.1002/14651858.CD002127.pub2}}</ref> Sammenligning af immunmodulatorer (alle undtagen mitoxantron) viser, at det mest effektive er natalizumab, både hvad angår nedsættelse af hyppigheden af tilbagefald og at bremse funktionsnedsættelsens fremskriden;<ref name="pmid17350652">{{cite journal |author=Johnson KP |title=Control of multiple sclerosis relapses with immunomodulating agents |journal=J. Neurol. Sci. |volume=256 |issue=Suppl 1 |pages=S23–8 |year=2007 |pmid=17350652 |doi=10.1016/j.jns.2007.01.060}}</ref> det er også blevet påvist at reducere sygdommens intensitet.<ref>Natalizumab reduces MS severity – http://www.abstracts2view.com/aan2008chicago/view.php?nu=AAN08L_P04.169</ref>
Linje 218:
=== Behandlinger ===
[[Fil:Alemtuzumab Fab 1CE1.png|thumb|[[Alemtuzumab]]s kemiske struktur]]
En række behandlinger, der måske kan begrænse anfald eller forbedre funktion er udforskes til stadighed. Nogle af disse behandlinger indebærer en kombination af medicin, der allerede bruges mod MS, såsom den samlede administrering af [[mitoxantron]] og [[glatirameracetat]] (''Copaxon'').<ref>[http://www.mxga-mstrial.co.uk United Kingdom early Mitoxantrone Copaxone trial.] Onyx Healthcare (2006-01-01). Hentet 2007-09-02.</ref> De fleste behandlingsmetoder, der allerede er i kliniske forsøg, involverer dog medikamenter, der bruges mod andre sygdomme. Disse er [[alemtuzumab]] (''Campath''),<ref>{{cite web|url=http://www.genzyme.com/corp/media/GENZ%20PR-050207.asp|title=Genzyme and Bayer HealthCare Announce Detailed Interim Two-Year Alemtuzumab in Multiple Sclerosis Data Presented at AAN|publisher=Genzyme|date=072007-02-01|accessdate=072007-09-02}}</ref> [[daclizumab]] (''Zenapax''),<ref>{{cite web|url=http://www.pdl.com/index.cfm?navId=49|title=Daclizumab|publisher=PDL Biopharma|date=062006-01-01|accessdate=072007-09-02}}</ref> [[inosin]],<ref>{{cite web|url=http://www.clinicaltrials.gov/ct/show/NCT00067327|title=Treatment of Multiple Sclerosis Using Over the Counter Inosine|publisher=ClinicalTrials.gov|date=062006-03-16|accessdate=072007-09-02}}</ref> [[BG00012]],<ref>{{cite web|url=http://www.clinicaltrials.gov/ct2/show/NCT00420212?term=biogen&recr=Open&rank=12|title=Efficacy and Safety of BG00012 in Relapsing-Remitting Multiple Sclerosis|publisher=ClinicalTrials.gov|date=072007-09-01|accessdate=072007-11-12}}</ref> [[fingolimod]],<ref>{{cite web|url=http://www.clinicaltrials.gov/ct/show/NCT00289978|title=Efficacy and Safety of Fingolimod in Patients With Relapsing-Remitting Multiple Sclerosis|publisher=ClinicalTrials.gov|date=062006-02-0910|accessdate=072007-09-02}}</ref> og [[teriflunomid]], den aktive metabolite af [[Sygdomsmodificerende lægemidler|DMARD]]en [[leflunomid]]. Alemtuzumab fungerede bedre end [[interferon beta-1a]] hvad angik at reducere funktionsnedsættelse i relapserende-remitterende MS, forestillingsabnormaliteter og hyppigheden af tilbagefald, med den bivirkning at de autoimmune problemer øgedes. Disse inkluderede tre tilfælde af [[ITP|idiopatisk trombocytopenisk purpura]], som førte til indstillingen af denne behandling.<ref name="pmid1234567">{{cite journal |author=The CAMMS223 Trial Investigators |title=Alemtuzumab vs. Interferon Beta-1a in Early Multiple Sclerosis |journal=N Engl J Med |volume=359 |issue=17 |pages=1786–1801 |year=2008 |pmid=18946064 |doi= 10.1056/NEJMoa0802670}}</ref>
 
Andre medikamenter i kliniske forsøg er designet specifikt til MS, såsom [[laquinimod]],<ref name="pmid15781813">{{cite journal |author=Polman C, Barkhof F, Sandberg-Wollheim M, Linde A, Nordle O, Nederman T |title=Treatment with laquinimod reduces development of active MRI lesions in relapsing MS |journal=Neurology |volume=64 |issue=6 |pages=987–91 |year=2005 |pmid=15781813 |doi=10.1212/01.WNL.0000154520.48391.69 |doi_brokendate=2009-04-04}}</ref> og ''[[Neurovax]]''.<ref>{{cite journal |author=Darlington CL |title=Technology evaluation: NeuroVax, Immune Response Corp |journal=Curr. Opin. Mol. Ther. |volume=7 |issue=6 |pages=598–603 |year=2005 |pmid=16370383 }}</ref>
Linje 237:
* [[Multipel sklerose og spasticitet]]
* [[Probiotika]]
* [[SKSSundhedsvæsenets Klassifikationssystem|Sundhedsvæsenets KlassifikationsSystem]]
* [[ICD-10]] er er system til klassifikation af sygdomme og andre helbredsrelaterede lidelser udformet af [[WHO]]. ICD er forkortelse for ''International Classification of Diseases''. ICD-10 er således den tiende udgave af dette system.
* [[Amyotrofisk lateral sklerose]]
Linje 243:
 
== Noter ==
<div class="references-small">
<references group=note/>
</div>
 
== Referencer ==
{{reflist|2}}▼
<div style="font-size:90%">
 
▲{{reflist|2}}
</div>
== Videre læsning ==
* {{cite journal |author=Langgartner M, Langgartner I, Drlicek M |title=The patient's journey: multiple sclerosis |journal=BMJ |volume=330 |issue=7496 |pages=885–8 |date=april 2005 |pmid=15831874 |pmc=556161 |doi=10.1136/bmj.330.7496.885 |url=http://bmj.bmjjournals.com/cgi/content/full/330/7496/885}}
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Multipel_sklerose"