Arveprins Frederik: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m indsat manglende kilder
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m indsat manglende kilder
Linje 25:
 
== Opvækst ==
For at skaffe ham en fystelig stilling, blev han allerede i en alder af 3 år valgt til [[koadjutor]] i [[fyrstbispedømmet Lübeck]], hvor han med tiden skulle efterfølge den daværende [[fyrstbiskop]]. Imidlertid blev det ved [[Traktaten i Zarskoje Selo|mageskiftetraktaterne]] af [[1767]] og [[1773]] fastslået, at prinsen skulle give afkald på denne værdighed. Den opdragelse, han havde fået, var ikke blevet baseret på, at han skulle være fyrste i en lille [[Tyskland|tysk]] stat. Han var tværtimod siden [[Frederik 3.#Enevælde indføres|enevældens]] indførelse den første danske prins, der blev opdraget til at opfatte dansk som sit egentlige modersmål.<ref name="Fe 232">Feldbæk, s. 232</ref> Derfor var fremtrædende danske videnskabsmænd som [[Jens Schielderup Sneedorff]] og senere [[Ove Høegh-Guldberg]] hans vigtigste lærere.<ref name="Fe 232"/>
 
Men prinsen viste ikke evner til at anvende den undervisning, han havde fået, i praksis. Det var derfor en overraskelse, at han skulle komme til at stå i spidsen for staten. Men [[Johann Friedrich Struensee]] havde under sit regimente forvist prinsen og hans moder, enkedronning Juliane Marie, fra hoffet, hvorefter de i en periode boede på [[Fredensborg slot]] som forviste fra hoffet.
Derfor blev prinsen et samlingspunkt for dem, der ville Struensee til livs, og da januarnatten [[1772]] havde fjernet Struensee og dronning Caroline Mathilde og deres allierede fra magten, blev det arveprinsen, der kom til at stå som samlingspunkt for regeringen. Men i virkeligheden var han kun et navn. Det er velbekendt, at han var under indflydelse af sin moder, og at de begge med hensyn til statens anliggender nøje fulgte Guldbergs råd.<ref name="Fe 233">Feldbæk, s. 233</ref>
 
== Regent ==