Arveprins Frederik: Forskelle mellem versioner

For at skaffe ham en fystelig stilling, blev han allerede i en alder af 3 år valgt til [[koadjutor]] i [[fyrstbispedømmet Lübeck]], hvor han med tiden skulle efterfølge den daværende [[fyrstbiskop]]. Imidlertid blev det ved [[Traktaten i Zarskoje Selo|mageskiftetraktaterne]] af [[1767]] og [[1773]] fastslået, at prinsen skulle give afkald på denne værdighed. Den opdragelse, han havde fået, var ikke blevet baseret på, at han skulle være fyrste i en lille [[Tyskland|tysk]] stat. Han var tværtimod siden [[Frederik 3.#Enevælde indføres|enevældens]] indførelse den første danske prins, der blev opdraget til at opfatte dansk som sit egentlige modersmål.<ref name="Fe 232">Feldbæk, s. 232</ref> Derfor var fremtrædende danske videnskabsmænd som [[Jens Schielderup Sneedorff]] og senere [[Ove Høegh-Guldberg]] hans vigtigste lærere.<ref name="Fe 232"/>

Derfor blev prinsen et samlingspunkt for dem, der ville Struensee til livs, og da januarnatten [[1772]] havde fjernet Struensee og dronning Caroline Mathilde og deres allierede fra magten, blev det arveprinsen, der kom til at stå som samlingspunkt for regeringen. Men i virkeligheden var han kun et navn. Det er velbekendt, at han var under indflydelse af sin moder, og at de begge med hensyn til statens anliggender nøje fulgte Guldbergs råd.<ref name="Fe 233">Feldbæk, s. 233</ref>