Færgegårde i Danmark: Forskelle mellem versioner

Oplysninger om alderen på de forskellige overfarter er varierende. Nævnes kan, at færgefart mellem Sjælland og Falster kendes fra 1523, da Jens Sjællandsfar fik livsbrev på [[Gåbense]] færge, mens Hans Grersen i 1539 fik brev på et færgested ved Vordingborg<ref name="TJ">Topsøe-Jensen</ref>,, at færgestedet Nødnæs ved [[Mariager Fjord]] første gang omtales i 1542, da Christian III sejler over her<ref name="Lu 436">Lundbye, s. 436</ref>, den 30. august 1556 fik Michel Grotte i [[Tårs (Lolland Kommune)|Tårs]] tilladelse til færgefart fra "Torse Færgested til Langeland",<ref>''Kancelliets Brevbøger 1556-1560''; s. 41f</ref> og færgefart mellem [[Spodsbjerg]] og Tårs er dokumenteret fra 1560, hvor et dokument omtaler "Spodsbjerg Skibsbro"<ref>Hartby</ref>, færgefart fra [[Snoghøj]] ved Lillebælt omtales første gang i [[1574]]<ref>Schelde-Jensen, s. 86</ref>. Allerede i [[1556]] tales der om en bestemt takst for færgemændene, og af et kongebrev fra [[1551]] fremgår det, at færgefarten fra [[Gedser]] til [[Warnemünde]] da var privilegeret.<ref name="Ol 241"/> Ved Forordning af [[1. juni]] [[1615]] om vognmænd og færgeløn fastsattes der bestemte takster for færgemændene, som besørgede overfarten mellem [[København]] og [[Malmø]], København og [[Landskrona]], København og [[Helsingborg]], [[Helsingør]] og Helsingborg, [[Vordingborg]] og [[Falster]], [[Kalundborg]] og [[Aarhus]] samt fra [[Rødby]] til [[Heiligenhafen]] og fra [[Gedser]] til [[Warnemünde]].<ref name="Ol 241">Olsen, s. 241</ref> I 1617 og 1618 omtales Kallehave (Kalvehave) færgebro med overfart til Møn, Sundby færge (Frederikssund) med overfart til Horns herred<ref>''Kancelliets Brevbøger 1616-1620''; s. 211, 269</ref>, fra Vordingborg til Falster<ref>''Kancelliets Brevbøger 1616-1620''; s. 215f</ref>, mellem Helsingør og Helsingborg<ref>''Kancelliets Brevbøger 1616-1620''; s. 267</ref>, Gobense færgebro med overfart til Falster, Sallingsund færgebro og Vidskyfle færge i Gladsaxe.<ref name="Mo 115">Mortensøn (1995), s. 115</ref> I [[1638]] omtales færgeri ved Assens, Middelfart, Tåsinge og Vordingborg.<ref name="Mo 115"/> I recessen af 1643 omtales færgefart mellem København og Malmø, Landscrone eller Helsingborg, mellem Korsør og Nyborg, mellem Rødby og Heiligenhafen, mellem Gedser og Warnemünde, mellem Kalundborg og Aarhus, mellem Helsingør og Helsingborg samt mellem Vordingborg og Falster.<ref name="Mo 115"/> Da postvæsenet blev oprettet i 1624, tiltog færgestederne i betydning, idet de nu indgik i postens besørgelse mellem forskellige landsdele.<ref name="TJ"/> Allerede i renæssancen må man derfor regne med et organiseret færgevæsen på de vigtigste overfarter.