Versionen fra 31. dec. 2019, 13:59 redigér Nordfra (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.939 edits →‎Snorri i Norge: Advarselsbrevet. ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 31. dec. 2019, 14:26 redigér fjern redigering Nordfra (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.939 edits →‎Drabet på Snorri: Drabet i kælderen. Gå til næste forskel →
Linje 56: == Drabet på Snorri == Snorri ejede mange gårde omkring på Island, og et par uger før sin død modtog han sin brorsøn Sturla Tordsson og hans følge på gården Sauðafell og beværtede ham. Brorsønnen bemærkede Snorris gode humør, da han ellers havde sørget dybt over tabet af sin kone Hallveig samme sommer. Han må også have vidst, at hans gamle rivaler havde fundet hinanden i vrede over hans notoriske grådighed og flotte vaner. Mens de sad over [[øl]]let, trak Snorri et [[brev]] frem, han nylig havde modtaget, ogmen ikke klaret at læse. Det var skrevet med stavkarl-<ref>https://www.naob.no/ordbok/stavkar_1</ref> eller [[tigger]]skrift, en type [[kode]], som iblandt blev benyttet til hemmelige beskeder. Nu sendte han brevet rundt, men ingen lykkedes i at læse det, selv om de var enige om, at det nok var skrevet som en advarsel eller [[trussel]].<ref>Tore Skeie: ''Hvitekrist'' (s. 19-20), forlaget Gyldendal, Oslo 2018, ISBN 978-82-05-49527-3</ref> Næste dag tog Snorri afsked med sin brorsøn, der aldrig genså ham. Hjemme på Reykholt havde han kun nogle tjenere og et par [[præst]]er. Som ellers sov han i et kammer på første sal i et stort hus midt på gårdspladsen, og satte ingen til at bevogte murene om natten eller spærre [[port]]ene. Om aftenen [[søndag]] 23. september red en flok på 400 mænd ind i dalen længere nord og spærrede vejen af. Skjult af mørket de gik uhindret ind gennem de åbne porte. Mange af dem kendte bygningerne godt, da de havde været der som Snorris gæster; men døren til huset, hvor han sov, fandt de låst. Han må være vågnet, da de slog døren ind, og sneg sig uset ind i et af de små huse væg i væg. Derinde stødte han ind i den ene af præsterne, der tjente ham i gårdens [[kirke]]. Herfra gik en [[trappe]] ned i en gang under muren, ud i friheden. Den var bygget, så han kunne gå tørskoet ud til det varme bad. Men sandsynligvis havde Snorri kun [[nattøj]] på, og ville ikke klare sig i en islandsk septembernat. I stedet klemte han sig ind i en krybe[[kælder]], anvendt som [[lager]]rum. Dér sad han, da indtrængerne fandt præsten, som forsikrede, at han ikke havde set Snorri noget sted. Han blev ikke troet og prøvede at forhandle. Han ville kun fortælle, hvor Snorri havde gemt sig, hvis de ville aflægge [[ed]] på at spare Snorris liv. Men indtrængerne fandt nedgangen til kælderen, og fem mænd gik ned i mørket. Da den første gik mod Snorri med draget [[sværd]], sagde Snorri: "''Du skal ikke hugge!''" - sådan formulerede islandske præster [[De ti bud\|det femte bud]], "du skal ikke slå ihjel". "''Hug ham!''" sagde den ene mand. "''Du skal ikke hugge!''" gentog Snorri. Men manden huggede og gav ham banesår. En mand til huggede, og Snorri blødte ihjel i kælderen.<ref>Tore Skeie: ''Hvitekrist'' (s. 21-22)</ref> == Digtning ==

Snorri Sturluson: Forskelle mellem versioner