Tønde land: Forskelle mellem versioner

Staten var tynget af gæld efter [[Karl Gustav-krigene]], der nær havde udslettet landet. For at indfri [[Pantsætning|pantsat]] gods besluttede man, at Kronen skulle sælge dele af det pantsatte gods, og sælge det til højstbydende, d.v.s. at ikke-adelige også kunne købe. Hvis panthaveren − der købte sit pant − ville købe ekstra krongods, skulle det ske til en fast pris, nemlig 50 [[rigsdaler]] pr. tønde hartkorn − eller cirka 8-10 rigsdaler perpr tønde land (af middelgod jord). Denne pris må antages at have været fordelagtig for køber, da det var en ret som panthaveren fik, (for at motivere til at overtage pantet ved køb af endnu mere omkringliggende jord. Siden denne pris er den, som godsejere handler jorden til, må værdien for en selvejerbonde antages at være lidt højere.

Bemærk at en [[Rigsdaler]] er ikke det samme som en [[Rigsbankdaler]]. Efter [[statsbankerotten]] i [[1813]] blev pengesedler lydende på rigsdaler kurant ombyttet til rigsbankdaler i forholdet 6:1.

== KilderNoter ==