Excellence: Forskelle mellem versioner

'''Excellence''' ([[Latin|lat.]] ''excellentia'', fortræffelighed, herlighed) er en ærestitel. Den brugtes som ærestitulatur allerede om og til de [[Langobarder|langobardiske]] og [[Frankerriget|frankiske]] konger, selv de [[Tysk-romerske rige|romersk-tyske]] kejsere indtil [[Henrik 7. (Tysk-romerske rige)|Henrik VII]] forsmåede ikke denne benævnelse, indtil de antog den mere pompøse [[majestæt]]stitel. Derpå gik titlen over til at anvendes af de [[kejser]]lige og [[konge]]lige [[statholder]]e samt af [[hertug]]er og [[rigsgreve]]r. I [[Italien]] lod de forskellige mindre staters fyrster sig ligeledes udmærke med excellence-titlen, hvilket de dog senere ([[17. århundrede]]) ombyttede med ''[[altezza]]''; nu er i Italien enhver adelsmand excellence. I [[Spanien]] er excelencia særlig grandernes Titel, men anvendes også om generalkaptajner o.a. høje rigsembedsmænd. I [[Tyskland]] fik titlen i 17. og [[18. århundrede]] megen udbredelse og kom endog til anvendelse på [[professor]]er og universitetslærere. Blandt diplomaterne er det kun [[ambassadør]]er, der i det officielle sprog er berettigede til at benævnes excellence; men også andre fremmede statsrepræsentanter hædres af ''courtoisie'' med prædikatet. Efterhånden indskrænkedes brugen af titlen excellence i de fleste stater, og den føres overalt i nyere tid kun af staternes højeste civile og militære embedsmænd, som f.eks. [[præsident]]er, [[Minister|ministre]], [[guvernør]]er, [[general]]er, [[Admiral (søofficer)|admiraler]] etc.

 

 

I [[Sverige]] indehaves excellence-titlen af statsministeren, udenrigsministeren og rigsmarskallen.{{Tvivlsom påstand}} I [[Norge]] anvendes den for tiden ikke.