Blekingegadebanden: Forskelle mellem versioner

Gruppens medlemmer havde deres politiske opvækst i [[Kommunistisk Arbejdskreds]] (KAK), der blev splittet i 1978. De arbejdede videre i [[Manifest-Kommunistisk Arbejdsgruppe]] (M-KA). Idégrundlaget var med legale og illegale midler at støtte befrielsesbevægelser i den tredje verden. I løbet af [[1980'erne]] blev gruppen anklaget for at begå en række røverier i [[bank]]er, på [[posthus]]e, i [[stormagasin]]et [[Daells Varehus]], mod en [[pengetransport]] på Lyngbygårdsvej i [[Kongens Lyngby]] i 1983,<ref>[[TV 2]] (pmol), [http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-5893280.html "Politiet tilsidesatte tip fra PET"], tv2.dk Nyhederne, 21. januar 2007.</ref> og planlagde at kidnappe [[Gad Rausing]]s søn [[Jörn Rausing]] mod en løsesum på 300 millioner danske kroner.<ref>Peter Øvig Knudsen, ''Blekingegadebanden – Den hårde kerne'', s. 246-306</ref> Hertil kom tyverier af [[våben]] og [[ammunition]] i [[Sverige]], som blev hjemført til lejligheden i Blekingegade og opbevaret dér. Syv mænd fra gruppen [[Jan Weimann]], [[Niels Jørgensen (Blekingegadebanden)|Niels Jørgensen]], [[Torkil Lauesen]], Carsten Nielsen, [[Peter Døllner]], [[Bo Weimann]] og [[Karsten Møller Hansen]] blev i 1991 idømt straffe ved Østre Landsret.

KAK brød i 1969 med Kinas Kommunistiske Parti (KKP), da kineserne efter 68-oprøret mente, at der var "en gigantisk revolutionær massebevægelse i Vesteuropa". Det senere M-KA fik ikke kontakt med KKP.

Retssagen mod syv af de [[Tiltale|tiltalte]] fandt sted ved et [[nævningeting]] i [[Østre Landsret]] i september [[1990]] og afsluttedes 2. maj [[1991]] med [[domfældelse]]. Tre af bandens medlemmer idømtes hver ti års fængsel, mens de øvrige fik otte, syv, tre og et års fængsel. To tiltalte erkendte delvis, mens tre nægtede. De afslog alle at fortælle, hvem der i øvrigt havde deltaget i røveriet. Dommene er for Købmagergaderøveriet, groft [[hæleri]], overtrædelse af våbenloven, omfattende [[dokumentfalsk]] og [[røveri]] af særlig grov karakter.

Retssagen fandt sted under store sikkerhedsforanstaltninger. Da sagen indeholdt materiale fra aflytninger foretaget af PET, som anklagemyndigheden i videst mulig udstrækning forsøgte at holde tilbage fra forsvarerne (og pressen), gav det en hel del offentlig debat. [[Anklagemyndigheden]]s vægring blev indbragt for retten, hvor der faldt dom for, at en del af materialet skulle udleveres.

Sagen fik massiv omtale. Dels fordi de dømte tilsyneladende begik deres forbrydelser for at skaffe penge til venstreorienterede internationale organisationer, særligt den palæstinensiske marxistisk/leninistiske gruppe PFLP, dels fordi det lykkedes for de tiltalte at dække over hinanden og holde tæt om drabet i Købmagergade.

* {{flagikon|Danmark}} Niels Jørgensen (født [[17. januar]] [[1954]], død [[2. september]] [[2008]]<ref>Jan Weimann og Torkil Lauesen, "Nekrolog: En anti-imperialist er død", ''[[Modkraft.dk]]'', 15. september 2008.</ref>)

* {{flagikon|Danmark}} Bo Weimann (senere navneforandring til Bo Harder Weymann), født 1956, var ''stemmen'' i [[Peter Øvig Knudsen]]s [[Blekingegadebanden (bog)|bog om gruppen]]. Han stod som det første medlem fra gruppen den [[18. marts]] [[2009]] frem for pressen i forbindelse med pressevisningen af [[Anders Riis-Hansen]]s film "[[Blekingegadebanden (film)|Blekingegadebanden]]". Han erkendte sig skyldig og ønskede forsoning ved at fortælle sandheden. Han blev idømt syv års fængsel og blev løsladt i april 1994. Han er nu IT-direktør i [[Dansk BiblioteksCenter]]. Han er bror til Jan Weimann<ref>[https://www.information.dk/kultur/2009/03/stemmen-blekingegadebanden-traeder-frem-lyset 'Stemmen' fra Blekingegadebanden træder frem i lyset | Information<!-- Bot genereret titel -->]</ref>.

}}</ref>