Forskel mellem versioner af "Københavns Kommune"

10 bytes tilføjet ,  for 1 år siden
m
bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer
(Udbygger/elaborating)
m (bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer)
}}
[[Fil:Kopenhagen stadhuis.jpg|thumb|Københavns Rådhus]]
'''Københavns Kommune''' er [[Danmark]]s folkerigeste [[kommune]]. Den omfatter den centrale del af landets hovedstad, [[København]], inklusive store dele af [[Amager]], men eksklusive [[Frederiksberg]].
 
Efter årtier med en stagnerende tendens i indbyggertallet, har kommunen i de senere år oplevet en stor befolkningstilvækst. Det forventes, at befolkningstilvæksten vil fortsætte frem mod 2027, hvor der ifølge fremskrivningerne vil være 665.000 indbyggere.<ref>[http://www.kk.dk/~/media/E1C241986C37483AAD0FA9D0D57BB3C5.ashx Befolkningsfremskrivning 2013-2027]</ref> 1. januar 2018 havde kommunen 613.288 indbyggere. Kommunen beskæftiger i alt 40.129 ansatte<ref>[http://kk.dk/~/media/0E175BCA720B410BA3C263DB0B953C17.ashx Københavns Kommune: Vedtaget budget 2013]</ref> og er dermed landets næststørste offentlige arbejdsgiver, kun overgået af [[Danmark|staten]]. Det samlede budget er på 47,2 mia. kr. (2013).
 
I forbindelse med [[Kommunalreformen (2007)|Kommunalreformen]] forblev kommunen selvstændig, men er nu en del af [[Region Hovedstaden]] og har mistet sin amtslige status. Statslige opgaver i Københavns Kommune blev fra 1. januar 2007 indtil 31. marts 2019 varetaget af [[Statsforvaltningerne|Statsforvaltningen Hovedstaden]] (fra 1. juli 2013 bare [[Statsforvaltningen]]). Fra 1. april 2019 varetages statslige opgaver af [[Familieretshuset]] og [[Styrelsen for International Rekruttering og Integration]].
== Erhvervsliv ==
Københavns Kommune er centrum for storbyen København, der udgør det primære økonomiske centrum i Danmark, og landets eneste internationale storby. I Københavns Kommune ligger en række af de større danske selskaber, herunder fx [[A.P. Møller-Mærsk|A. P. Møller]], [[Danske Bank]], [[FLSmidth]], [[Lundbeck]], [[TDC]] og [[Carlsberg]].
 
Københavns Kommunes erhvervsliv er bygget op om en højt specialiseret arbejdsstyrke og om kommunens centrale beliggendhed.
== Geografi ==
 
<ref>Om størrelsen af København uden vandarealer af ferskvand fra 1.jan 2011 se http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/saveselections.asp (tidligere var kun havvand fratrukket (havne, kanaler etc men efter 2011 også damme, søer, voldgrave etc)</ref>
Kommunen omkranser [[Frederiksberg Kommune]] og grænsen til omliggende kommuner går syd for grunden til det tidligere [[Tuborg|Tuborg Bryggeri]], videre ad [[Tuborgvej]], [[Emdrup Sø]], [[Utterslev Mose]], [[Husum (København)|Husum]], [[Kagsmosen]] ved [[Motorring 3]], Langs [[Harrestrup Å]] til [[Damhussøen]], igen langs Harrestrup Å til rensningsanlægget ved [[Kalvebod Strand]]. På [[Amager]] går grænsen ca fra [[Kalvebod Bro]] tværs over [[Kalvebod Fælled]] til [[Tårnby]], hvorefter grænsen snor sig ad en række mindre veje for til sidst at ende lige syd for [[Kastrup Fort]].
 
 
 
[[Kommunalbestyrelse]]n i Københavns Kommune er med sine 55 medlemmer Danmarks største – og benævnes [[Københavns Borgerrepræsentation]]. Som den eneste danske kommune benævnes kommunens øverste politiske og administrative leder [[overborgmester]]. Lederne af kommunens seks forvaltninger benævnes borgmestre. Sammen med overborgmesteren udgør disse syv kommunens økonomiudvalg.
 
Siden januar [[1998]] har kommunen haft [[mellemformstyre]] med delt administrativ ledelse. Det betød, at det hidtidige [[magistratsstyre]] blev erstattet af et udvalgsbaseret styre, som man kender det fra landets øvrige kommuner. Mellemformstyret indebærer, at de enkelte fagudvalg kan træffe beslutninger på deres områder, hvilket giver mulighed for en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling.
* Børne- og Ungdomsudvalget – Børne- og Ungdomsborgmester [[Jesper Christensen (politiker)|Jesper Christensen]] (A)
* Kultur- og Fritidsudvalget – Kultur- og Fritidsborgmester [[Niko Grünfeld]] (Å)
* Beskæftigelses- og Integrationsudvalget – Beskæftigelses- og Integrationsborgmester [[Cecilia Lonning-Skovgaard]] (V)
* Socialudvalget – Socialborgmester [[Mia Nyegaard]] (B)
* Sundheds- og Omsorgsudvalget – Sundheds- og Omsorgsborgmester [[Sisse Marie Welling]] (F)
 
Men der var ikke tale om [[almindelig valgret]]. Valgret og [[valgbarhed]] var betinget af [[borgerskab]] og skattebetaling og for halvdelens vedkommende desuden af ejendomsbesiddelse. Blot 1,6% af hovedstadens indbyggere havde således valgret ved det første valg i 1840.
 
Magistraten bestod af en overpræsident og tre borgmestre samt seks rådmænd. Kongen udpegede overpræsidenten og borgmestrene, mens rådmændene fremover blev valgt af borgerrepræsentationen.
Stadig var borgerrepræsentationens indflydelse dog meget hæmmet; ikke mindst fordi de stridigheder, der måtte opstå mellem borgerrepræsentationen og magistraten, blev afgjort af kongens centrale forvaltningsorgan, det [[Danske Kancelli]], der typisk bakkede magistraten op.
 
Magistratsstyret fortsatte indtil [[1998]], hvor styrelsesloven blev ophævet. Erstatningen var det [[mellemformstyre]], som kommunen stadig har. Det betyder, at kommunen stadig har en borgerrepræsentation på 55 medlemmer (inklusive de syv borgmestre). Den vælger et økonomiudvalg og seks stående udvalg, som opgaverne fordeles imellem. Overborgmesteren er formand for borgerrepræsentationen og økonomiudvalget. De seks borgmestre er formænd for deres respektive udvalg, og udvalgenes beslutninger udføres af tilsvarende forvaltninger.
 
Siden kommunens vokseværk i 1902 har det mange gange været foreslået at splitte byen op i mindre enheder. Forskellige skandaler, f.eks. KUC-sagen om misbrug af offentlige midler, dårlig revision og budgetoverskridelser har bl.a. ført til diskussioner om en opdeling af byen i mere borgernære enheder. I [[1997]]-[[2001]] blev der gennemført et forsøg med bydelsråd i fire bydele. Rådene varetog omkring 80% af de kommunale opgaver (ikke de amtslige).
 
I [[2000]] blev der derefter afholdt en vejledende folkeafstemning i kommunen om, hvorvidt lokalt bystyre skulle indføres. 33,6% stemte ja, 66,4% stemte nej, og stemmeprocenten var 70,5%. Kun i Valby var der et flertal for lokalt styre. Borgerrepræsentationen valgte på den baggrund at skrinlægge ideen om en opdeling af kommunen. Der bør tilføjes, at nogle af bydelsrådene, særligt det på [[Indre Østerbro]], var præget af skandaler og stridigheder, hvilket gav et billede af rådenes arbejde som useriøst.
|Sydøst=[[Tårnby Kommune]]<br />''[[Øresund]]''
}}
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Københavns Kommune| ]]
[[Kategori:København|Kommune]]
[[Kategori:Kommuner i Region Hovedstaden]]
[[Kategori:Københavns Kommune| ]]
583.582

redigeringer