Rio-Antirio-broen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m +link
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer
Linje 1:
'''Rio-Antirio-broen''' ([[Græsk (sprog)|Græsk]]: Γέφυρα Ρίου-Αντιρρίου), officielt kaldet '''Charilaos Trikoupis-broen''' efter statsmanden, som først forestillede sig den, er en [[skråstagsbro]], som spænder over [[Korinthiske Bugt]] nær [[Patras]] og forbinder byen [[Rio (Grækenland)|Rio]] på [[Peloponnes]] med [[Antirio]] på det [[Grækenland|græske]] hovedland.
 
== Forbedret transport ==
[[Fil:Peloponnesos Map.png|thumb|Kort over Peloponnes' hovedveje]]
Den 2.880 meter lange bro forbedrer dramatisk adgangen til og fra Peloponnes, som tidligere kun kunne nås med færge eller over Korinth-tangen i den allerøstligste ende. Dens bredde er 28 m, den har to kørebaner i hver retning, et nødspor og et fodgængerspor. Dens femspand, [[Pylon|firepyloner]] store skråstags understøttede del på 2.252 meter er verdens næstlængste skråstags-ophæng; kun ophænget på [[Millau viadukten]] er længere med 2.460 meter.
 
Denne bro betragtes vidt og bredt som et mesterværk indenfor ingeniørkunsten på grund af flere unikke løsninger taget i anvendelse for at spænde over dette vanskelige sted. Disse vanskeligheder omfatter dybt vand, usikker bund for fundamentet, [[jordskælv]]s-aktivitet, sandsynligheden for [[tsunami]]er og Korinth-bugtens ekspansion som følge af [[pladetektonik]].
 
Dens officielle navn er '''Charilaos Trikoupis-broen'''. Charilaos Trikoupis var en 1800-tals græsk [[statsminister]], som først foreslog at bygge en bro mellem Rio and Antirio; men forehavendet var for dyrt i en tid, hvor Grækenland forsøgte at komme med i den industrielle revolution.
 
== Historie ==
Broen blev planlagt i midten af 1990'erne. Forberedelserne og sandsugning begyndte i juli 1998, og konstruktionen af de massive pyloner i 2000. Da disse stod færdige i 2003, begyndte arbejdet med brofagene og bærekablerne. Den [[21. maj]] [[2004]] var hovedkonstruktionen færdig; kun udstyr (fodgængerspor, gelændere, etc.) og vandtætning manglede. Broen blev endelig indviet den [[7. august]] [[2004]], en uge før åbningen af [[Sommer-OL 2004]] i [[Athen]], og de [[Olympiske ild|olympiske fakkelbærere]] var de første til officielt at krydse broen.
Broens totale omkostninger beløber sig til [[€]] 630.000.000, det meste betalt af Den [[Europæiske Union]], og den blev færdig før tid og indenfor budgettet.
 
Linje 18:
[[Fil:Rio AntiRio Bridge Elevation-fr.svg|thumb|650px|Tværsnit af broen. Læg mærke til at den ikke er forankret i havbunden men bare ''står''.]]
 
På grund af de særlige omstændigheder i strædet var man nødt til finde på flere unikke ingeniørmæssige løsninger. Vanddybden når op på 65 m, havbunden er for det meste løst [[sediment]], den seismiske aktivitet og muligheden for tektonisk pladeforskydning er betydelig, og Korinth-bugten ekspanderer i en størrelsesorden af omkring 30 mm om året. Af disse grunde blev specielle konstruktionsteknikker taget i anvendelse. Broens fundamenter er ikke begravet i havbunden, men hviler på en bund af småsten, som blev omhyggeligt nivelleret til en jævn flade (en vanskelig operation ved disse dybder).
Under et jordskælv skal bropillerne være i stand til at bevæge sig sideværts på havbunden, absorberende energien. Brofagene er forbundne med pylonerne ved hjælp af [[donkraft]]e og [[støddæmper]]e for at absorbere bevægelser; en for rigid forbindelse ville få brostrukturen til at revne ved et jordskælv. Det er også vigtigt, at broen ikke kan bevæge sig for meget sideværts for ikke at skade bropillerne. Der er taget højde for strædets gradvise ekspansion i løbet af broens levetid.
 
Linje 31:
 
{{coord|38|19|17|N|21|46|22|E|region:GR_type:landmark|display=title}}
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Skråstagsbroer]]