Bogomiler: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m trimning af grammatik og indhold
Tag: 2017-kilderedigering
m rettede links
Tag: 2017-kilderedigering
Linje 5:
Bogomil-bevægelsen udbredte sig fra 900-tallet til 1400-tallet fra [[Bulgarien]], i det [[Det Byzantinske Rige]], til de andre [[Balkanhalvøen|balkanlande]] og Rusland. Gennem berøringer til korsriddere, købmænd og vandreprædikanter i det 12. århundrede kom de dualistisk-religiøse trossamfund i Østeuropa i kontakt til tilsvarende grupper af [[Katharisme|katharer]] og patarenere i Vest- og Centraleuropa. Ifølge overleveringerne deltog en bogomilsk biskop ved navn [[Niketas (bogomilsk biskop)|Niketas]] ved katharernes synode i 1167 i [[Saint-Félix-Lauragais|Saint-Félix-de-Caraman]].<ref>Hubert Jedin (Hrsg.): ''[[Handbuch der Kirchengeschichte]].'' Band III/2. Freiburg 1968, S.&nbsp;126–127.</ref>
 
Snarere end præsten Bogomil viser trosindholdet tilbage til en oprindelse i en ældre dualisme, som foretrædes af [[Manikæisme|manikæerne]] og [[Paulikanisme|paulikanerne]]. Derudover findes der i troen anskueliggørende myter hentet fra bulgarsk-slavisk sagngods og indhold fra [[apokryfe skrifter]].
 
Fra 1000-tallet og frem udviklede bogomilismen sig i radikale og moderate retninger. Den dualistiske grundholdning førte til en dæmonisering af den [[Materialisme|materielle]] verden, til en afvisning af såvel dele af [[Det Gamle Testamente]], ikondyrkelse, den almindelige [[gudstjeneste]], de fleste sakramenter, religiøse [[symbol|symboler]], som kirkens hierarki. Dette bragte bogomilerne i strid både med de store kirker (Vesteuropas [[Romerskkatolske kirke|katolske kirke]] og Østeuropas [[Ortodokse kirke|(græsk-)ortodokse)]] og med stat og samfund.<ref>Srećko M. Džaja: ''Bogomilen.'' In: Edgar Hösch, Karl Nehring, Holm Sundhaussen (Hrsg.): ''Lexikon zur Geschichte Südosteuropas.'' Wien/ Köln/ Weimar 2004.</ref>