Pladetektonik: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Tectonic plate boundaries.png|thumb|Diagram der viser nogle af konsekvenserne af kontinentaldriften]]'''Pladetektonik/kontinentplader''' (af [[Græsk (sprog)|græsk]] τεκτων ''tekton'' = "bygningshåndværker") er en [[Geologi|geologisk]] teori om, at Jordens ydre er opdelt i stive plader, som bevæger sig i forhold til hinanden. Teorien bygger på, at den yderste skal af jordens indre består af to lag: den ydre [[lithosfære]] og den indre [[asthenosfære]].

Teorien beskæftiger sig med forhold som: [[ocean]]ers dannelse og forsvinden, årsagen til [[jordskælv]] og aktive [[vulkaner]], foldning af stenmaterialet i [[bjergkæde]]r, [[fossil]]e dyrs og planters udbredelse og endelig [[kontinent]]ernes skiftende størrelse og beliggenhed gennem den [[geologi]]skeJordens historie|geologiske historie]]. Erkendelsen af pladetektonikken fremstod på grundlag af to geologiske iagttagelser: De dybe revner langs midten af oceanbunden og kontinentalbevægelserne, som den forklarer på én gang.