Pladetektonik: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
udvidet figurtxt
→‎Typer af pladegrænser: udskiftet forkastning med pladegrænse i figur og tekst
Linje 18:
 
== Typer af pladegrænser ==
[[File:Continental-continental destructive plate boundary.svg|thumb|upright=1.0|Konvergerende pladegrænser.]]
[[Fil:Tipos de fallas.png|thumb|A: Konvergerende forkastning<br />B: Divergerende forkastning<br />C: Transform forkastning]]
[[File:Continental-continental constructive plate boundary.svg|thumb|upright=1.0|Divergerende pladegrænser.]]
De forskellige typer af forkastninger er:
[[File:Continental-continental conservative plate boundary opposite directions.svg|thumb|upright=1.0|Transforme pladegrænser.]]
Der er tre typer af pladegrænser:
* ''Konvergerende pladegrænser'' (''destruktive pladegrænser''<ref>{{Cite web|author=[[GEUS]]|title=Når Jorden skælver - Destruktiv pladegrænse|url=http://geus.net/e-learning/njs/njs_iff_02_01dest01.html|language={{da sprog}}|accessdate=5. juni 2016}}</ref>) opstår, når to plader glider ind mod hinanden. De danner enten en nedsænkningszone/[[subduktion]]szone (hvis den ene plade skydes ind under den anden) eller et orogent bælte (hvis der dannes bjerge ved, at de to plader støder ind i hinanden og presses sammen.)
 
Line 26 ⟶ 28:
* ''Transforme pladegrænser'' (''bevarende pladegrænser''<ref>{{Cite web|author=[[GEUS]]|title=Når Jorden skælver - Bevarende pladegrænse|url=http://geus.net/e-learning/njs/njs_iff_02_01bev01.html|language={{da sprog}}|accessdate=5. juni 2016}}</ref>), som opstår på steder, hvor pladerne glider eller snarere skurer forbi hinanden langs [[geologisk brudlinje|brudlinjer]]. Pladernes bevægelse i forhold til hinanden bliver derfor enten venstre- eller højredrejet i forhold til brudlinjen, hvilket ofte resulterer i jordskælv.
 
* Zonerne ved pladernes grænser kan være mere komplicerede, hvis tre eller flere plader mødes og skaber en blanding af alle de tre nævnte typer.
 
=== Sideværts-forkastningerTransforme pladegrænser ===
Den ene plades bevægelse enten til højre eller til venstre i forhold til en anden langs [[forkastningszone]] kan skabe nogle meget iøjnefaldende virkninger på overfladen. På grund af deres indbyrdes [[friktion]] kan pladerne ikke bare glide forbi hinanden. I stedet opbygges der trykbelastninger i begge plader, og når de overstiger et vist niveau, som overstiger friktionen mellem stenmaterialerne på begge sider, udløses den opsparede energi som revnedannelse eller bevægelser langs brudlinjen, de enorme mængder af frigjort energi er årsagen til [[jordskælv]], som er et almindeligt fænomen langs brudlinjegrænser.
 
Line 37 ⟶ 39:
Et velkendt eksempel på denne type af forkastninger er [[San Andreas-forkastningen]], som findes langs vestkysten af Californien, og som kun er en enkelt af et helt kompleks af brudlinjer i området. På dette sted bevæger [[Stillehavspladen]] sig langs kysten, dvs. mod nord i forhold til den [[Nordamerikanske Plade]].
 
=== EkstensionelleDivergerende forkastningerpladegrænser ===
Hvor der sker opbrud, bevæger to plader sig væk fra hinanden, og mellemrummet mellem dem udfyldes med nyt skorpemateriale, som stammer fra smeltet [[magma]] fra dybe lag under pladerne. Når plader glider fra hinanden, anses det somme tider for at stå i forbindelse med det fænomen, man kalder [[geologisk hot spot|hot spots]]. Det er steder, hvor mægtige konvektionsbobler bringer meget store mængder af [[kappe (geologi)|kappemateriale]] op i nærheden af overfladen, og bevægelsesenergien menes at være stor nok til at bryde skorpen i stykker. Det [[hotspot (geologi)|hotspot]], som formodes at have skabt brudlinjen under [[Atlanterhavet]] ligger nu under [[Island]], hvor revnen udvider sig med nogle centimeter pr. århundrede.
 
Line 44 ⟶ 46:
Også på landjorden kan disse geologiske fænomener iagttages. [[Great Rift Valley]] eller Den Østafrikanske Rift Valley er en del af et meget omfattende system af forsænkninger og sprækkedannelser, som strækker sig over næsten 6.000&nbsp;km fra det nordlige [[Syrien]] gennem [[Jordan-dalen]], [[Det Røde Hav]] og videre gennem Østafrika til den centrale del af [[Mozambique]]. De geologiske processer foregik for omkring 35 millioner år siden og forsænkningerne varierer i bredde fra 30 til 100&nbsp;km og i dybde fra få hundrede meter til flere tusinde meter. Blandt vulkankraterne er [[Ngorongoro]] calderaen som verdens største, ubrudte, ikke-oversvømmede [[caldera]].
 
=== KompressionelleKonvergerende forkastningerpladegrænser ===
 
[[Fil:PRtrenchlocation.jpg|thumb|Tektonisk kort over den nordamerikanske plades underskydning af den caribiske plade med Puerto Rico Graven. Kontinentaldrift, [[epicenter|epicentre]] og aktive [[vulkaner]] er vist. USGS.]]
Line 51 ⟶ 53:
Hvor to kontinentalplader støder sammen, vil de knuses og presses sammen, så der dannes lange bjergkæder, som f.eks. sker ved dannelsen af [[Himalaya]] på grænsen mellem den [[Indiske Plade|indiske]] og den [[Eurasiske Plade]].
 
:Ved [[Jordskælvet i Det Indiske Ocean 2004]]. For få år siden ([[26. december]] [[2004]]) blev årelang ophobning af spændinger mellem den [[Australske Plade]] og den [[Eurasiske Plade]] pludselig udløst i en forskydning, som i løbet af få sekunder løftede havbunden flere meter over en 1000 km lang linje langs øen [[Sumatra]]. Det skabte en [[tsunami]], som overskyllede og ødelagde bebyggelser på øerne og langs kysterne af det [[Indiske Ocean]], og som fremkaldte store materielle skader og tab af mere end 230.000 menneskeliv i løbet af ganske få minutter.
 
Når to oceanplader mødes, danner de en øbue dér, hvor den ene plade skydes hen over den anden. Et godt eksempel på denne form for pladesammenstød er de [[japan]]ske øer.