Kogsbøl, Søndergaarde og Kogsbøl Ladegård: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
mNo edit summary
mNo edit summary
Linje 3:
Kogsbøl blev formentlig bygget for at styrke den danske kongemagt i grænseområdet til den uregerlige frisiske befolkning mod syd. Den første ridder på Kogsbøl, som kendes ved navn, var Erik Nielsen, som ydede [[Margrete 1.|dronning Margrethe 1.]] hærfølge til Sverige i 1402. Han var den første af syv kendte generationer af den sønderjyske gren af adelsslægten [[Rosenkrantz]], der sad på Kogsbøl i mere end 200 år. I slutningen af 1400-tallet udskilte Erik Iversen Rosenkrantz jorder fra Kogsbøl og opførte en gård ca. én kilometer syd for borgen, som blev benævnt '''Søndergaarde''' eller ”Südergaarde” på tysk.
 
Den sidste Rosenkrantz på Kogsbøl var [[Christoffer Bendixen Rosenkrantz]]. Han blev dømt til døden af [[Christian 4.|kong Christian 4.]] på grund af dokumentfalsk og henrettet i 1610. Tre år senere solgte hans kreditorer Kogsbøl til [[:de:Gerhard_Rantzau|Gert Rantzau]], der var kongelig statholder i Slesvig-Holsten. Ved Gert Rantzaus død i 1627 tilfaldt Kogsbøl den navnkundige [[:de:Josias_Rantzau|Josias Rantzau]], der var feltherre i Trediveårskrigen, hvor han avancerede til Marskal af Frankrig. Josias Rantzau skødede ejendommen til sin svoger [[Christian Rantzau (1614-1663)|Christian Rantzau]] i 1639, der allerede ti år senere afhændede Kogsbølden til  hertug [[Frederik 3. af Slesvig-Holsten-Gottorp]] i en byttehandel i forbindelse med oprettelsen af grevskabet Rantzau i Holsten.
 
Søndergaarde, der ligesom Kogsbøl blev betegnet som et gods i 1600-tallet, forblev i besiddelse af Christoffer Rosenkrantz’ brødre indtil det blev afhændet til Rantzau-slægten kort efter 1625. I 1652 købte Gottorp-hertugen Søndergaarde af den saksiske Junker Caspar von Gersdorff, der havde erhvervet ejendommen tolv år tidligere af sin svigermoder Anna Rantzau fra det nærtliggende [[Trøjborg Slotsruin|Trøjborg Slot]]. I 1713, under den Den Store Nordiske Krig, overgik ejerskabet til både Kogsbøl og Søndergaarde fra Gottorp-hertugerne til [[Frederik 4.|kong Frederik 4.]] i forbindelse med hertugdømmet Slesvigs indlemmelse under den danske krone.
 
Under Gottorp-hertugerne blev begge godsers jorde bortfæstet til lokale landmænd. I begyndelsen var der forskellige fæstere på Kogsbøl og Søndergaarde, men i 1710 kunne Göddert Hansen fra Højer, der havde erhvervet fæstet til Søndergaarde ved giftermål i 1683, også erhverve fæstet til Kogsbøl. Hans søn, Andreas Christian Hansen, overtog begge fæstemål i 1721 og formåede senere at få en bekræftelse hos forvaltningen i Slesvig, at der nu var tale om arvefæster. Andreas Christian Hansen boede på Kogsbøl indtil faderens død i 1739. Han flyttede derpå til Søndergaarde, hvor godsdriften også blev samlet. Bygningerne på Kogsbøl forfaldt gradvist, men var i sidste halvdel af 1700-tallet stadigvæk beboet, bl.a. i en tiårsperiode af en herredsfoged over Lø herred.