Forskel mellem versioner af "Kingosgade"

6.513 bytes tilføjet ,  for 9 måneder siden
Oversat fra engelsk og suppleret
(Fjerner version 9453584 af 178.232.144.3 (diskussion) Jeg kender ikke området. Men vi forsøger at holde artikler neutrale og fri for subjektive holdninger. Derfor ruller jeg versionen tilbage.)
Tag: Omgjort
(Oversat fra engelsk og suppleret)
[[File:Kingosgade.JPG|thumb|Den københavnske del af Kingosgade.]]
'''Kingosgade''' er en forholdsvis kort hovedgade på [[Vesterbro]] i [[København]]. Gaden krydser grænsen mellem [[Københavns Kommune]] og [[Frederiksberg Kommune]], og går fra [[Vesterbrogade (København)|Vesterbrogade]] i forlængelse af [[Enghavevej]] til et skævt kryds med [[Frederiksberg AlleAllé]] og [[Alhambravej]]. Gaden er hovedsageligt bebygget med etageejendomme med forskellige butikker i en del af stueetagerne. Gaden erblev opkaldt efter digteren og biskoppen [[Thomas Kingo]] (1634-1703) i 1884.<ref>''Storbyens Stednavne'', s. 157, af Bent Jørgensen. Gyldendal, 1999. ISBN 87-00-35610-7</ref>
 
== KilderHistorie ==
[[File:Vesterbrogade 108, Håbet.png|thumb|Haabet set fra Vesterbrogade i 1864.]]
* ''Storbyens Stednavne'', s. 157, af Bent Jørgensen. Gyldendal, 1999. ISBN 87-00-35610-7
[[File:Vesterbrogade - Platanvej - Frederiksberg Allé (1876).jpg|thumb|Området på et kortudsnit fra 1876.]]
I 1700-tallet lå der et gæstgiveri ved navn Gule Hest på stedet. Det var en af fire kroer kaldet heste langs med den vestlige indfaldsvej til København, den nuværende Vesterbrogade. Den gule hest havde fire lysthuse og to keglebaner. I 1778 blev Gule Hest købt af [[Peter Borre]], omdøbt til Haabet og benyttet som tobaksfabrik.<ref>{{cite web|url=http://www.gulehest.dk/historien.html#|title=Historien om Gule Hest|publisher=gulehest.dk|accessdate=2. januar 2020}}</ref><ref>[https://www.dengang.dk/artikler/3339 ''Vejen går min tro over Vesterbro''], Dengang, 21. september 2014.</ref> Dele af området mellem Vesterbrogade og Frederiksberg Allé blev udlagt til tobaksplantage, og en hestemølle blev anlagt for at male [[snustobak]]. Andre eksotiske afgrøder omfattede [[ferskner]], [[Abrikos (frugt)|abrikoser]], [[morbær]] og [[vindrue]]r.<ref>{{cite web|url=http://www.berlingske.dk/kultur/den-sorte-hest-paa-vesterbro|title=Den Sorte Hest på Vesterbro|publisher=Berlingske|accessdate=2. januar 2020}}</ref> I 1837 anlagdes [[Det kongelige danske Haveselskab]]s første have på et stykke jord nord for Haabet.
 
I slutningen af 1840'erne blev Haabet købt af tekstilfabrikanten [[Ole Ferdinand Olsen]], der udstykkede området. Den trefløjede hovedbygning blev revet ned omkring 1883.<ref>{{cite web|url=https://kbhbilleder.dk/kbh-museum/85901|title=Vesterbrogade 108, Håbet|language=Danish|publisher=kbhbilleder.dk|accessdate=30 December 2019}}</ref> Tre nye gader i området blev navngivet Kingosgade, [[Boyesgade]] og [[Brorsonsgade]] efter præsterne og salmedigterne [[Thomas Kingo]], [[Casper Johannes Boye]] og [[Hans Adolph Brorson]].<ref name="hovedstadshistorie">{{cite web|url=https://www.hovedstadshistorie.dk/frederiksberg-2/kingosgade/|title=Kingosgade|publisher=hovedstadshistorie.dk|accessdate=30. december 2019}}</ref> Navnene var foreslået af stadsingeniør [[Thorvald Krak]]. [[Det kgl. danske Haveselskabs have]] blev flyttet til sin nuværende placering ved [[Frederiksberg Runddel]] i 1883. Som minde om den gamle placering fik en ny fjerde gade på stedet navnet [[Haveselskabetsvej]].<ref>{{cite web|url=https://www.hovedstadshistorie.dk/frederiksberg-2/haveselskabetsvej/|title=Haveselskabetsvej|language=Danish|publisher=hovedstadshistorie.dk|accessdate=30. december 2019}}</ref>
 
Fra 1867 lå jernstøberiet og maskinfabrikken [[C. F. Riedel & Lindegaard]] ved det, der senere blev til Kingosgade 11.<ref>{{cite web|url=http://www.coneliand.dk/Danmarks%20aeldste%20forretninger/DAEF%20500-599/Side_508_Ried_-_Riis.html|title=C. F. Riedel & Lindegaard|website=coneliand.dk|accessdate=2. januar 2020}}</ref> Dets bygninger blev revet ned i 1970.
 
Kingosgade blev betjent af elektriske [[sporvogn]]e fra 1901, først af Enghavelinien og efter omlægninger af indførelse af linienumre i 1902 af linje 3.<ref>[http://www.vognstyrer.dk/Sporvogne/DKS/Linje3/Linie3.htm ''De kjøbenhavnske Sporveje - Linie 3''], Vognstyrer.dk. Besøgt 5. januar 2020.</ref> Sporvognene fortsatte med at betjene gaden indtil 1968, hvor linje 3 blev omstillet til busdrift.<ref>[http://www.vognstyrer.dk/Sporvogne/KS/Linje%203/Linje3.htm ''Københavns Sporveje - Linje 3''], Vognstyrer.dk. Besøgt 5. januar 2020.</ref> Buslinje 3 blev erstattet af [[linje 3A]] i 2003.<ref>''HUR Trafik linje- og entreprenørændringer 14.12.2003 (og 24.1.2004)'', Busfronten 174/2003, s. 4-6.</ref> Den fortsatte med at betjene gaden indtil 2019, hvor den blev nedlagt, hvorefter en omlagt [[linje 1A]] overtog betjeningen.<ref>''Nyt Bynet 13.10.2019'' af Jesper Kiby. Busfronten 291/2019, s. 3-6.</ref>
 
I 1916 opsatte Frederiksberg Telefonkiosker A/S en [[telefonkiosk]] på hjørnet af Kingosgade og Frederiksberg Allé. Den ottekantede bygningstype med [[Korinthisk stil|korinthiske søjler]] var oprindeligt tegnet af [[Therkel Hjejle]] og [[Niels Rosenkjær]]. Der fandtes to tilsvarende telefonkiosker, men de blev senere revet ned. Telefonkiosken ved Kingosgade blev overtaget af [[Sporvejshistorisk Selskab]] i 1972 og efterfølgende skilt ad i 1973 med henblik på genopførelse på det senere [[Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm]].<ref>''Frederiksberg Telefonkiosker'' af Søren Palsbo. BYtrafik 4/1973, s. 89-90.</ref> Den kom dog til at henligge som et større puslespil, indtil en donation på 10.000 kr. fra [[Tuborg|Tuborgs Grønne Fond]] i 1981 gjorde det muligt at gå i gang med genopførelsen.<ref>''10.000 kr. fra Tuborg til Sporvejsmuseets telefontempel'' af Søren Palsbo. BYtrafik 5/1981, s. 202-203.</ref><ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 16. driftsår, 1993'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1994. S. 5-6 og 15.</ref> Den blev endelig genindviet på museet i 1993. Samtidig blev der skabt en lille plads omkring den med gammelt [[gadeinventar]] fra Frederiksberg.<ref>''Tre indvielser på Sporvejsmuseet'' af Søren Palsbo. BYtrafik 4/1993, s. 182-184.</ref>
 
== Bygninger ==
Hjørneejendommen Kingosgade 2/Vesterbrogade 106B blev opført i 1884-1886 efter tegninger af [[Ferdinand Vilhelm Jensen]].
 
Bygningen på det østlige hjørne af Frederiksberg Allé (Frederiksberg Allé 23) kaldes gerne for Lille Rosenborg, da den er opført i [[nyrenæssance]] med to små tårne og rig udsmykning. Ligheden med [[Christian 4.]]'s [[Rosenborg Slot]] er dog ikke ligefrem slående. Bygningen blev opført af [[Johan Daniel Herholdt (arkitekt)|Johan Daniel Herholdt]] i samarbejde med [[Christian V. Nielsen]] og fuldført i 1857.<ref>{{cite web|url=http://arkark.dk/building.aspx?buildingid=173|title=Frederiksberg, Frederiksberg Allé 23, Lille Rosenborg|publisher=arkark.dk|accessdate=1. januar 2020}}</ref> Det gule treetages kompleks i nr. 11 er fra 1929.
 
== Kingosgade i populærkulturen ==
''[[Kriminalgaaden i Kingosgade]]'' er en stumfilm fra 1917 med instruktion af [[Hjalmar Davidsen]].<ref>{{cite web|url=https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/kriminalgaaden-i-kingosgade|title=Kriminalgaaden i Kingosgadee|publisher=Det Danske Filminstitut|accessdate=2. januar 2020}}</ref>
 
I afsnit 63 (''Olsen, ham kan vi li'') af [[DR]]'s tv-serie ''[[Huset på Christianshavn]]'' møder Ellen Olsen ([[Helle Virkner]]) sin barndomsven, Oskar Anderson ([[Alf Andersen]]) fra Kingosgade, og bliver påny interesseret i ham.
 
== Noter ==
{{Reflist}}
 
{{Frederiksberg-geostub}}
{{coord|55|40|21|N|12|32|41.43|E|type:landmark_region:DK|display=title}}