Forskel mellem versioner af "John Coltrane"

8 bytes tilføjet ,  for 6 måneder siden
ingen ændringskommentar
m (Gendannelse til seneste version ved Villy Fink Isaksen, fjerner ændringer fra 2A02:AA7:460E:D1A4:5043:555B:533E:57FD (diskussion | bidrag))
Tag: Tilbagerulning
 
|fodnoter =
}}
'''John William Coltrane''' ([[23. september]] [[1926]] – [[17. juli]] [[1967]]) var en amerikansk jazzmusiker. Hans hovedinstrument var tenorsaxofon, hvor han skulle måle sig med ældre giganter som [[Coleman Hawkins]], [[Ben Webster]] og [[Lester Young]] og sin egen tids storheder som [[Sonny Rollins]], [[Stan Getz]] og [[Dexter Gordon]]. I 60'erne begyndte han også at spille [[sopransaxofon]] på sine plader og blev dette instruments betydeligste musiker siden [[Sidney Bechet]].
 
Coltrane fik sit store gennembrud på [[Miles Davis]]' ''Kind of blue'' og gik derefter i gang med den række plader i eget navn, der skulle give ham status som periodens store stilskaber i jazz og gøre ham til den saxofonist, som alle senere saxofonister står i gæld til. Coltranes modne spil er karakteriseret ved en vilje til at drive udnyttelsen af temaernes harmoniske islæt og de afledede akkorder til det yderste. De nidkære undersøgelser giver ikke alene usædvanligt lange soli med varrierede gentagelser af melodiske indslag, men også en spændvidde i toneomfanget, som ikke var set hos nogen anden tenorsaxofon. Det giver også Coltranes spil en overvældende udtryksfuldhed, som han tager med sig også i de indspilninger, hvor han inspireret af indisk og afrikansk musik fjerner sig stadig mere fra det tematiske spil og det lyriske udtryk. I stedet nærmer han sig, især på sopransaxofonen, gennem en inciterende afstumpet temabehandling og en ny statisk swing Dolphy, [[Ornette Coleman]] og [[Don Cherry]]s free jazz. Som eksempel på denne udvikling kan nævnes indspilningen af ''India'', hvor den sine steder brutale stakato også kan bringe mindelser om en tidlig inspiration fra Sonny Rollins.
118

redigeringer