Maribo Kloster: Forskelle mellem versioner

'''Maribo Kloster''' var det første [[Birgittinerordenen|birgittinerkloster]] i [[Danmark]], og det blev grundlagt i [[1416]] i [[Maribo]] på [[Lolland|Midtlolland]]. Det blev et af de vigtigste [[Kloster|klostre]] i Danmark i løbet af [[senmiddelalder]]en. Efter [[reformationen]] blev det omdannet til jomfrukloster. I dag er klostret i [[ruin]]er, men klosterkirken, [[Maribo Domkirke]], er stadig i brug.

Det første [[Birgittinerordenen|birgittinerkloster]] i [[Danmark]] blev etableret i 1416 ved den lille landsby [[Skimminge]]. Det skete som følge af at [[Kongerækken|dronning]] [[Margrete 1.]] havde skænket ordenen et stykke land ved [[Grimstrup (Hunseby Sogn)|Grimstrup]] nogle år tidligere. Ved dronningens død arvede klostret et [[Forgyldning|forgyldt]] sølvbæger fra hendes hjem. Klostrets jord blev udvidet af Margretes efterfølger, [[Erik af Pommern]]. Munke fra Birgittinerordenens hovedkloster [[Vadstena kloster]] i [[Sverige]] blev sendt afsted for at opføre et kloster i Danmark. Byen, der havde fået navnet "Marienbo" (senere Maribo), fik [[købstadsrettighed]]er af kongen i 1416,<ref name="1001hist">[http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/da_DK/maribo-kloster-og-kirke Maribo Kloster og Kirke]. [[1001 fortællinger om Danmark]]. Hentet 1/6-2015</ref><ref>[http://guldborgsundgildet.dk/ViewSubPage.aspx?id=21 Andre Aktiviteter]. Guldborgsund Gildet. Hentet 1/6-2015</ref> og den nye gren af ordenen modtog [[pave]]lig velsignelse i [[1418]].

Opførslen af [[Kor (kirkedel)|koret]] på Skimminge kirke var begyndt nogle år inden [[1408]]. Det eksisterende arbejde fra denne kirke blev tilsyneladende inkorporeret i den nye klosterkirke, som blev færdiggjort i [[1470]]. Den blev bygget i [[Gotik|gotisk]] stil med røde [[munkesten]], som var det mest normale byggemateriale i regionen på tidspunktet for opførslen. Kirken en rektangulær [[hallekirke]] med et [[Kirkeskib (bygningsdel)|skib]] og to [[sideskib]]e i samme højde som skibet og koret.

Danmark blev officielt [[Lutheranisme|lutheransk]] i oktober [[1536]], da kongen og staten vedtog de [[Ritualbog|lutherske bekendtgørelser]]. [[Reformationen i Danmark|Reformationen]] af lokale kirkekirker var sket siden midten af [[1520'erne]], men efter 1536 lukkede staten alle religiøse bygninger. Selvom Maribo Kloster blev opløst som religiøs institution, fik nonnerne alligevel lov til at bo der frem til [[1551]].<ref name="1001hist"/><ref name="mfl"/> Nogle af nonnerne tog til [[Mariager Kloster]] i [[Jylland]], hvor den sidste nonne døde i [[1588]]. Nogle få nonner blev tilbage i Maribo.

I [[1556]] blev klostret organiseret ind i et [[Stift|luthersk hus til brug for ugifte adelskvinder]].<ref name="1001hist"/> I august dette år besøgte [[Christian 3.]] Maribo og overværede de unge kvinders indskrivelse i det lutherske kloster. Mette Marsvinsdatter blev abbedisse og fik kontrol over bygningerne og de omkringliggende jorde. Drude Pogvisk blev [[priorinde]]. Efter kongens besøg betalte en række adelsfamilier for at få deres ugifte døtre og søstre til klostret for resten af deres liv, med mindre de fik mulighed for at gifte sig. Disse kvinder var ikke nonner, selvom deres dage i høj grad bestod af religiøse [[Protestantisme|protestantiske]] aktiviteter og velgørenhed.

Klostrets genåbning skete ikke uden kritik. Allerede i [[1563]] modtog den luthersk biskop på [[Fyn]], der havde ansvar for Maribo, klager om at klostret mindede om [[romersk katolsk]]e klostre. Beskyldninger om at der fortsat blev bedt for de døde, sunget katolske [[salme]]r, at de nægtede at lytte til den lutherske [[pastor]]s prædikener, og at man gik tilbage til den praksis man førte indefor Birgittinerordenen, var alle en del de klager, som folk beskyldte klostret for samt at det "korrumperede" de kvinder, der boede der. I de følgende år blev beskyldningerne endnu værre, da klostret blev åbnet for alle, som måtte ønske at besøge det. Kvinderne på klostret kæmpede åbenlyst for at holde det lukket og nægtede at følge reglen eller abbedissen; flere var regelmæssigt fulde og drak op til fjorten tønder [[øl]], som de modtog hvert år. Det var også hævdet, at kvinders værelser blev brugt som [[bordel]]ler for enhver ung adelsmand, der kom på besøg.

I [[1596]] blev Maribo Kirke brændt ned og klosterkirken blev byens sognekirken. Klostret blev lukket i [[1621]] og bygningerne blev givet til [[Sorø Akademi]].<ref name="1001hist"/><ref name="mfl"/> De fleste blev revet ned for at skaffe byggematerialer, og kun kirken, der stadig var i brug, fik lov at bestå.

I [[1685]] flyttede [[Leonora Christina Ulfeldt]] ind i de forfaldne bygninger efter at have været fange i [[Blåtårn (Københavns Slot)|blåtårn]] i 21 år.<ref name="1001hist"/><ref name="mfl"/>

I [[1803]], da [[Lolland-Falsters Stift]] blev etableret, blev Maribo Klosterkirke til en [[Domkirke]]. Kirken var gået i forfald, da der kun var en lille by, der brugte og vedligeholdt den. I [[1860'erne]] blev kirken restaureret og et nyt slankere [[Kirketårn|tårn]] blev bygget som erstatning for det gamle. Den tidligere klosterkirke har fem [[klokketårn]]e; det ældste, fra den oprindelige kirke udført af en ukendt [[arkitekt]], var gået i stykker og blev fjernet i [[1996]].

Maribo er igen blevet hjem for [[Birgittinerordenen]], selvom det ikke er samme sted som tidligere, da dette er [[Bygningsfredning|fredet]]. [[Habitaculum Mariæ]] blev etableret i [[2006]].