Versionen fra 25. dec. 2018, 12:38 redigér Jørgen (diskussion \| bidrag) Administratorer 19.293 edits m Gendannelse til seneste version ved Dannebrog Spy, fjerner ændringer fra 2.106.220.76 (diskussion \| bidrag) Tag: Tilbagerulning ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 7. jan. 2020, 16:09 redigér fjern redigering Nordfra (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.939 edits Mere om Krampus. Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Fil:~~Gruss~~Krampus ~~vom~~Morzger ~~Krampus~~Pass Salzburg 2008 04.jpg\|thumb\|~~317x317px\|~~En person udklædt som Krampus ved Morzger Pass, [[Salzburg]].]] [[Fil:Gruss vom Krampus.jpg\|thumb\|317x317px\|left\|Krampus tager de uartige børn med.]] '''Krampus''' er en [[myte\|mytisk]] skabning som følger [[Sankt Nikolaus]] i forskellige dele af verden. Hvor Sankt Nikolaus deler gaver ud til de søde [[barn\|børn]], advarer og straffer Krampus de uartige børn, som har lavet ballade og ikke opført sig pænt. Han tager børnene og putter dem ned i en sæk og tager dem med sig op til det højeste træ og D. 21 december starter måltidet for Krampus. '''Krampus''' er en [[myte\|mytisk]] skabning, der følger [[Sankt Nikolaus]]; men hvor Sankt Nikolaus deler gaver ud til artige [[barn\|børn]], skræmmer og straffer Krampus de uartige. Krampus er især vigtig i [[Østrig]], hvor han tildeles rollen som [[Fanden]],<ref>[http://runeberg.org/desv1932/1357.html Opslagsordet «Krampus» i ''Svensk-tysk ordbog'']</ref> en folkelig variant af [[djævel]]en, og også har delet gaver ud [[6. december]].<ref name="Heksikon">[http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2014070907021 Opslagsordet "Krampus" i ''Heksikon – en eventyrlig oppslagsbok'' (utgitt 1986) side 234]</ref> Krampus er også brugt som den onde i en kalender og kalenderbog. I Ramajetternes jul er der en ond mand ved navn K. Rampus som vil ødelægge julen. I kalenderbogen “Julemandens død” er det også nissen Krampus der dræber julemanden. == Traditioner == Skikkelsens oprindelse er uklar, men kan gå tilbage til førkristen tid. Krampus siges at være søn af [[Hel]] i [[Helheim]].<ref>https://www.ancient-origins.net/history-ancient-traditions/krampus-son-hel-ancient-origins-christmas-devil-007627</ref> Ligheden med [[heks]]enes hornklædte gud er tydelig. Piskning med [[birk]]ekviste minder om indvielsesriter i visse heksesamfund, som indebærer at bindes og piskes som en art "død". Lænkerne kan være et kristent forsøg på "at binde djævelen" eller et lævn af en hedensk [[overgangsrite]].<ref>[https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/0015587X.1958.9717121] Maurice Bruce: ''Krampus i [[Steiermark]]''</ref> I Østrig, [[Bayern]], [[Ungarn]], [[Tjekkiet]], [[Kroatien]], [[Slovakiet]], [[Slovenien]] og [[Syd-Tyrol]] har skikkelsen under forskellige navne siden [[middelalderen]]<ref name="Heksikon" /> udviklet sig til en af Sankt Nikolas' mange følgesvende eller hjælpere. Modsat andre af Nikolas' følgesvende<ref>[http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2011032305002 Om Krampus i Velle Espeland: ''Julenissen og andre nisser'' (s. 18-19) udgivet i 2000]</ref> - såsom ''Knecht Ruprecht'' (= Rupert [[knægt]]) og ''Christkindl'' ("[[Jesusbarnet\|Kristusbarnet]]") i Tyskland; ''Belsnickel, Pelzebock, Pelznickel'' i Tyskland og tyske samfund i [[USA]]; og den oprindeligt skræmmende "negertjener" ''Zwarte Piet'' i [[Nederland]] - kan Krampus optræde i flok, som et helt følge af flere Krampus'er. I flere byer, især i [[Alperne]], arrangeres hvert år optog med unge mænd, udklædt som Krampus med horn, skind og skræmmende dyre- og djævle[[maske]]r. De går gennem gaderne og larmer med bjælder, piske og hyl. Optogene kaldes på [[tysk]] ''Krampuslauf'' ("krampusløb"). ''Krampuskarten'' er førjulskort med billede af Krampus. Selv om skikkelsen kan minne om den [[Norden\|nordiske]] [[julebuk]], skal disse ikke være direkte forbundet. == Noter == {{Reflist\|2}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} ~~{{kilder\|dato=oktober 2016}}~~ ~~{{mytstub}}~~ [[Kategori:Mytologi]]

Krampus: Forskelle mellem versioner