Forskel mellem versioner af "Livsverden"

1.155 bytes tilføjet ,  for 9 måneder siden
m
Tilføjelse af kilder
m (bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer)
m (Tilføjelse af kilder)
 
Begrebet '''livsverden''' hører til i den [[fænomenologi]]ske tradition fra [[Edmund Husserl]], og kan siges at være den sene Husserls modsvar til [[Martin Heidegger]]s pointering af mennesket som en væren-i-verden (Heidegger, 1927)<ref>Se fx Feilberg, C. (2012, s. 49f, 59-62). Eksistentiel fænomenologi - betegnelsen, stilen og begrebet. In: K. D. Keller (red.), ''Den menneskelige eksistens. Introduktion til den eksistentielle fænomenologi'', s. 45-75. Aalborg Universitetsforlag.</ref>. Særligt den [[eksistentiel fænomenologi|eksistentielle fænomenologi]] efter [[Heidegger]] (1927/2014), [[Merleau-Ponty]] (1945/2009) og Patocka har fokuseret på livsverdenen.<ref>[http://www.livsverden.dk/emnesider/introduktion-eksistentiel-faenomenologi/skriftserie-om-eksistentiel-faenomenologi/#1 Keller, K. D. (2012). Lad os nu blive personlige! Om personens felt i erfaringen (indledning). In: K. D. Keller (red.), Den menneskelige eksistens. Introduktion til den eksistentielle fænomenologi, s. 9-30. Aalborg Universitetsforlag]</ref> Livsverdenen er den umiddelbare hverdagsvirkelighed, hvorfra vi henter de væsentligste dele af vores [[sprog]], [[begreb]]er og [[identitet]] (Pahuus, 1988). I Husserls forståelse af "livsverden" er denne den primære referenceramme for al menneskelig tænkning og handlen. Husserls tanker er på et tidligt tidspunkt blevet videreført inden for den fænomenologiske sociologi af [[Alfred Schütz]] med en understregning af, at vi altid allerede er til stede i en fælles, intersubjektiv, kulturel verden. Husserl, og hans efterfølger Schütz, kommer dog med begrebet om livsverden i konflikt med deres transcendental-filosofiske position. En konflikt som både [[Heidegger]], [[Merleau-Ponty]], Patocka og [[Sartre]] peger på, og som de selv løser ved at forstå livsverden som tænkningens prerefleksive, og dermed også videnskabens, grundlag, som man i princippet ikke kan hæve sig over. [[Heidegger]], [[Merleau-Ponty]], Patocka og [[Sartre]] tager så at sige den sene Husserl på ordet, og løser modsætningsforholdet i Husserls tænkning ved at fremhæve livsverdenens forrang.<ref>Rendtorff, J. D. (2013, s. 263-264). Fænomenologien og dens betydning. In: L. Fuglsang, P. Bitsch, K. Rasborg (eds.),  ''Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne : på tværs af fagkulturer og paradigmer,'' 3. ed., pp. 259-288. Samfundslitteratur.</ref> Den fænomenologiske tradition efter Husserl påpeger dette igennem flere begreber, særlig via væren-i-verden og igennem en nyfortolkning af begreberne om den naturlige indstilling og livsverden. Denne understregning af mennesket som ufravigeligt knyttet til en særlig meningshorisont er varetegnet for den fænomenologiske tradition, som kaldes [[eksistentiel fænomenologi]] (Keller, 2012).
{{Ingen kilder|dato=februar 2018}}
 
Begrebet '''livsverden''' hører til i den [[fænomenologi]]ske tradition fra [[Edmund Husserl]], og kan siges at være den sene Husserls modsvar til [[Martin Heidegger]]s pointering af mennesket som en væren-i-verden. Særligt den [[eksistentiel fænomenologi|eksistentielle fænomenologi]] efter Heidegger, [[Merleau-Ponty]] og Patocka har fokuseret på livsverdenen. Livsverdenen er den umiddelbare hverdagsvirkelighed, hvorfra vi henter de væsentligste dele af vores [[sprog]], [[begreb]]er og [[identitet]] (Pahuus, 1988). I Husserls forståelse af "livsverden" er denne den primære referenceramme for al menneskelig tænkning og handlen. Husserls tanker er på et tidligt tidspunkt blevet videreført inden for den fænomenologiske sociologi af [[Alfred Schütz]] med en understregning af, at vi altid allerede er til stede i en fælles, intersubjektiv, kulturel verden. Husserl, og hans efterfølger Schütz, kommer dog med begrebet om livsverden i konflikt med deres transcendental-filosofiske position. En konflikt som både [[Heidegger]], [[Merleau-Ponty]], Patocka og [[Sartre]] peger på, og som de selv løser ved at forstå livsverden som tænkningens prerefleksive, og dermed også videnskabens, grundlag, som man i princippet ikke kan hæve sig over. [[Heidegger]], [[Merleau-Ponty]], Patocka og [[Sartre]] tager så at sige den sene Husserl på ordet, og løser modsætningsforholdet i Husserls tænkning ved at fremhæve livsverdenens forrang. Den fænomenologiske tradition efter Husserl påpeger dette igennem flere begreber, særlig via væren-i-verden og igennem en nyfortolkning af begreberne om den naturlige indstilling og livsverden. Denne understregning af mennesket som ufravigeligt knyttet til en særlig meningshorisont er varetegnet for den fænomenologiske tradition, som kaldes [[eksistentiel fænomenologi]] (Keller, 2012).
 
Livsverdensbegrebet er i nyere tid især kendt fra den tyske [[sociologi|sociolog]] [[Jürgen Habermas]]' arbejder. Habermas opfatter livsverdenen som det sted, hvor menneskets primære socialisering og sprogudvikling foregår. Livsverdenen er baseret på ikke-formålsrettet [[interaktion]] (det han kalder '[[den kommunikative handlen]]') og står dermed i modsætning til systemet, der er baseret på [[formål]]sorienteret og [[strategi]]sk handlen.
 
== Litteratur ==
* Heidegger, Heidegger (1927/2014). ''Sein und Zeit. (Erste Hälfte.)'' In: ''Jahrbuch für Philosophie und phänomenologische Forschung.'' Band 8, 1927, S. 1–438 ([http://www.digizeitschriften.de/dms/img/?PID=PPN827944462_0008|LOG_0007&physid=PHYS_0008#navi Digitalisat]). Dansk oversættelse fra 2014: Væren og tid. Klim.
* [http://www.livsverden.dk/pub/Pahuus.M.1988.Livsverdenens.ubestemmelighedskarakter.pdf Pahuus, M. (1988). Livsverdenens ubestemmelighedskarakter i fænomenologien og i livsfilosofien, Philosophia, 17, 1-2, pp. 13-25.]
*Merleau-Ponty, M. (1945/2009). ''Kroppens fænomenologi''. 2. udgave. Frederiksberg: Det Lille Forlag. Bibliotek.dk [Delvis dansk oversættelse af Phénoménologie de la perception]
* [http://www.livsverden.dk/emnesider/introduktion-eksistentiel-faenomenologi/skriftserie-om-eksistentiel-faenomenologi/#1 Keller, K. D. (red.) (2012). ''Den menneskelige eksistens. Introduktion til den eksistentielle fænomenologi''. Aalborg Universitetsforlag]
* [http://www.livsverden.dk/pub/Pahuus.M.1988.Livsverdenens.ubestemmelighedskarakter.pdf Pahuus, M. (1988). Livsverdenens ubestemmelighedskarakter i fænomenologien og i livsfilosofien, Philosophia, 17, 1-2, pp. 13-25.]
 
== Eksterne henvisningerNoter ==
{{Reflist}}
{{autoritetsdata}}
 
== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.livsverden.dk/emnesider/introduktion-eksistentiel-faenomenologi Livsverden.dk: Om livsverdensbegrebet og dets rolle inden for den eksistentiel-fænomenologiske tradition]
* [http://www.livsverden.dk Forum for eksistentiel fænomenologi: videnskilde og forum for interesserede i eksistentiel fænomenologi] Læs om fænomenologiske perspektiver på [http://www.livsverden.dk/emnesider/psykologi/terapi terapi], [http://www.livsverden.dk/emnesider/psykologi psykologi], [http://www.livsverden.dk/emnesider/paedagogik/specialpaedagogik specialpædagogik], [http://www.livsverden.dk/emnesider/filosofi/videnskabsteori videnskabsteori] mm.
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Filosofi]]
139

redigeringer