'''Kulstof 14-datering''' er en radiometrisk metode til datering ved hjælp af [[kulstof]]fet i organisk materiale ud fra oplysninger om den procentvise fordeling af [[KulstifKulstof 14|kulstof-14-isotopen]] i forhold til andre kulstof-[[isotop]]er i materialet. Det gør det muligt at datere gamle rester og [[fossil]]er, der indeholder organisk stof, normalt [[trækul]] og [[knogler]]. Metoden blev udviklet i slutningen af [[1940'erne]] af professoren [[Willard Frank Libby]]. Libby fik [[Nobelprisen]] i [[1960]] for denne påvisning. Metoden førte til en revolution inden for [[arkæologi]]. Teknologien er kun pålidelig for materialer, der har levet for mindre end ca. 60.000 år siden.<ref>Kol-14-metoden [https://sv.wikipedia.org/wiki/Kol-14-metoden]</ref>
