Forskel mellem versioner af "Provisorietiden"

Ingen ændring i størrelsen ,  for 1 år siden
Retten til at udstede provisoriske love fandtes måske engang i GRL. § 25, men i dagens grundlov, fra 1953, er hjemmelen i § 23.
(Retten til at udstede provisoriske love fandtes måske engang i GRL. § 25, men i dagens grundlov, fra 1953, er hjemmelen i § 23.)
'''Provisorietiden''' ([[fransk (sprog)|fr.]] ''provisoire''; foreløbig, midlertidig) er en betegnelse for årene [[1885]]-[[1894]], hvor [[Højre (1881)|Højre]]-[[regering]]erne under [[konseilspræsident]] (statsminister) [[J.B.S. Estrup]] gennemførte provisoriske, dvs. foreløbige, [[finanslov]]e på trods af at [[folketing]]sflertallet bestående af [[Venstre]] var imod dem. Der var således tale om, at landet blev styret via [[dekret]]er, baseret på kongen [[Christian 9.]]s hævd på sin ret til at udpege ministre på trods af folketingsflertallet. Venstres modsvar var [[visnepolitikken]]. Den politiske konflikt kendes som [[forfatningskampen]]. Ud over Estrup var nøglepersonerne fra Højre [[krigsminister]] [[J.J. Bahnson]], [[indenrigsminister]] [[H.P. Ingerslev]] og [[justitsminister]] [[Johannes Nellemann]]. Kendte skikkelser i Venstre, der var splittet i [[Det Folkelige Venstre]], [[Radikale Venstre (1878)]] og [[Moderate Venstre]], var [[Christen Berg]], [[Edvard Brandes]], [[Viggo Hørup]], [[Sofus Høgsbro]], [[Ludvig Holstein-Ledreborg]] og [[Frede Bojsen]].
 
Den første provisoriske finanslov blev gennemført i [[1877]], men først fra [[1885]] var der tale om, at alle finanslovene var provisoriske. Finanslovene sikrede blandt andet bevillinger på 18 mio. kr. til [[Københavns Befæstning]]. Midlerne var tilgængelige, fordi visnepolitikken havde oparbejdet store summer i [[statskassen]]. Regeringen støttede sig på [[Danmarks Riges Grundlov|Grundlovens]] § 2523 om provisoriske love i en nødssituation, mens Venstre mente, at regeringen groft misbrugte Grundloven.
 
== 1885 ==
Anonym bruger