Wikipedia

Evangelium: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
→‎Apokryfe evangelier (et udvalg): Fjernet nogle skrifter fra listen, der ikke var evangelier
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
m Små sproglige justeringer.
Linje 3:
Bruges også om et skrift, der rummer dette budskab; dels de fire [[kanon (religion)|kanoniske]] evangelier, og dels [[apokryfe skrifter]] som [[Thomasevangeliet]].
 
I [[Det Nye Testamente]] findes der fire evangelier; de er anonyme, men traditionelt tilskrives de traditionelt henholdsvis [[Matthæus]], [[Markus]], [[Lukas]] og [[Johannes (apostel)|Johannes]]. De tre første kaldes for de [[synoptiske evangelier]], fordi de i stof, ordlyd og [[komposition]] ligger tæt på hinanden. I [[Paulus (Bibelen)|Paulus]]' breve bruges ordet evangelium dog ikke om særlige levnesbeskrivelselevnedsbeskrivelser af Jesus, men derimod om det kristne budskab, som f.eks. i ([[Romerbrevet|Rom.]] 1,16, hvor Paulus skriver: "For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror, både for [[jøde]], først, og for græker."
 
== De fire symboler ==
I kirkekunsten symboliseres evangelierne (efter en tolkning hos [[kirkefader]]en [[Irenæus]]) af fire [[kerub]]er beskrevet af [[profet]]en [[Profeten Ezekiel|Ezekiel]] (1,5f og 10,14) ved fire vingede skikkelser: Henholdsvis et menneske (ikke en [[engel]]!), en [[løve]], en [[okse]] og en [[ørn]]. I kerubernes ansigter så Irenæus Kristi natur og gerning udtrykt. Løven henviste til Jesu styrke og majestæt, tyren til hans offerdød (eftersom [[Mithraskulten|Mithras-kulten]] med sit tyreoffer på det tidspunkt nød stor udbredelse i [[Romerriget]]), menneskeansigtet til [[inkarnation]]en og ørnen til "åndens nedflyvende nåde over kirken". Løven blev knyttet til Johannes, tyren til Lukas, mennesket til Matthæus og ørnen til Markus. [[Hieronymus]] foretrak imidlertid at knytte løven til Markus (og dermed senere til [[Venedig]]) og ørnen til Johannes, i stedet for omvendt, og sådan blev det. <ref>Jørgen Hansen: ''Englene og al deres væsen'' (s. 109-10), forlaget Gyldendal, København 1996, ISBN 87-00-12114-2</ref>
 
Efter det,hvad vi har kendskab tilved, var Irenæus også den første til at udpege Nytestamentets fire evangelier som "kanoniske", samtidigt sommed, at han beskrev resten som "fyldt af blasfemi". På hans tid cirkulerede dusinvis af evangelier i de kristne menigheder, indbefattetogså i hans egen græsktalende indvandrer-menighed i [[Gallien]], men Irenæus insisterede på, at kun de fire var "autentiske". Hans begrundelse var, at ligesom der kun eksisterer fire verdenshjørner, fire vindretninger, og fire [[søjle]]r til at holde himlen oppe, kan der kun være fire evangelier. Disse, påstod han, var skrevet af Jesu egne apostle (Matthæus og Johannes), eller deres følgesvende (Markus, [[Apostlen Peter|Peters]] discipel, og Lukas, Paulus' discipel). <ref>Elaine Pagels: ''The Origin of Satan'' (s. 69), Penguin press, London 1996, ISBN 0-7139-9073-2</ref>
 
== Etymologi ==
Ordet ευαγγέλιον, euangelion (''eu-'' "god", ''-angelion'' "nyhed") hørte i [[antikken]] til den politiske sprogbrug, og betød en bekendtgørelse af en god og glædelige nyhed for samfundet. I Paulus' breve bruges ordet som betegnelse både for trosindholdet om Jesus, det vil sige "det gode budskab om Jesus, som Herre og frelser", og for forkyndelsens aktivitet, det vil sige "udbredelse af det gode budskab".
 
Markusevangeliet indledes med ordene: ''Begyndelsen på evangeliet om Jesus Kristus, Guds søn.'' Dermed fik ordet "evangelium" også betydningen "en skriftlig fremstilling af Jesu liv".
 
== Evangeliegenren ==
Ordet evangelium bruges altså også om den bestemt genre, der skildrer Jesu. I modsætning tilMens de [[Det Nye Testamente|nytestamentelige]] breve, der indeholder [[formaning]]er og [[teologi]]ske udredninger om Jesus særligt som denen [[guddom|guddommelig]]melige person, der [[frelse]]r, så ligger vægten i evangeliegenren på Jesus' somliv hans jordisk-menneskeligepå karrierejorden, [[Jesu død|hans død]] og [[Jesu opstandelse|opstandelse]].
 
=== Bios-genren ===
Der er i dag udbredet enighed om, at evangeliegenren form følger den antikke biografiske genre, bios-genren (gr. βίος). Denne genre handlede primært om personens offentlige liv, og bogen skulle sikre den rette overlevering og forståelse af grundlæggerens lære og sikre imod misforståelser og afvigelser. Genren sigtede ikke på fremstille en personudvikling (modsat moderne biografier), men derimodskulle give et indtryk af personlighedens uforanderlige væsen. Netop fordi evangelierne ikke ligner moderne [[biografi]]er, blev teorien om evangelierne som biografi forkastet i det meste af det 201900-tallet. århunderede, men efterSiden merehar forskningforskningen i [[antik]]ke biografier, menerført mantil, at evangelierne falderregnes for at høre inden for denne genres [[konvention]]er,. ogI serdag ises dagevangelierne evangeliernesåledes som undertypeunderkategori af den antikke biografi.
 
=== Indholdsorienteret ===
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Evangelium"