Ming-dynastiet: Forskelle mellem versioner

Kejseren klarede også at udvide det kinesiske magtområde med militærmagt. Han invaderede de nordøstlige dele af [[Yunan]] (som den gang var betragtet som et eget land og som fremdeles var regeret af en mongolsk fyrste) og tog kontrol over de nordøstlige dele. Ellers var hans udenrigspolitik præget af udstrakt diplomatisk aktivitet. Mange omliggende kyststater var interesserede i handelsrettigheder i Kina. Dersom deres herskere betalte [[det kinesiske tributsystem|tribut til kejseren]] og således implicit til en vis grad anerkendte Kinas overhøjhed, blev koncessioner givet. Blandt de lande, som således søgte om koncessioner, var [[Annam]], [[Champa]], [[Cambodja]], [[Thailand|Siam]], [[Cochin]], [[San Fo-qi]], [[Java (ø)|Java]], [[Japan]], [[Kongeriget Ryukyu|Ryukyu]], [[Brunei]] og [[Korea]].

 

 

Den kejser, som tog navnet ''Jianwen'' (og oprindelig hed ''Zhu Yunwen'', født [[5. december]] [[1377]]), var søn af kronprins Zhu Bao, den som egentlig var tænkt som Homgwu-kejserens efterfølger. Men da Zhu Bao døde i [[1392]], måtte Hongwu tænke om. Han forbigik da Zhu Baos lillebroder, [[Yongle|Zhu Di]].