Det armenske folkedrab: Forskelle mellem versioner

Det er antaget, at mellem 400.000 og 1,5 millioner armeniere blev deporterede i denne periode. Ordet "deportationdeportering" er blevet tolket forskelligt op gennem tiderne. NogenNogle bruger ord som "omplacering" om "deportation", andre "landsforvisning" eller til og med "[[etnisk udrensning]]". Mange historikere mener, at deportationerne praktisk talt var en massehenrettelsesmetode, ved, at armeniernearmenerne blev tvungne til at gå lange strækninger gennem ørkenen uden mad, vand eller beskyttelse mod lokale kurdiske og tyrkiske kriminelle. Men der findes ogsåandre historikere, som mener, at deportationerne ikke havde til hensigt at dræbe armenierearmenere.

DetMange erhistorikere mange historikeres opfattelsemener, at det omstridte folkemord på armeniernearmenerne startedebegyndte efter krigserklæringen i oktober 1914. Andre mener, at det begyndte allerede i februar 1914 efter et osmannisk-tysk møde, derhvor et forslag om at deportere alle osman-armeniere blev lagt frem. Andre førkrigstiltag mod armenierne er også rapporteret. Donald Bluxham skriver, at armenske bosættelser nær rigets grænser blev plyndredeplyndret af osmanniske styrker i sommeren 1914.

I 1914 vedtog den osmanniske regering en ny lov forom at styrke krigsberedskabet. Den krævede, at alle mænd i alderen 18 til 45 enten måtte lade sig rekruttere til hæren eller betale gebyrergebyr for at slippe. Dette resulterede i, at de fleste armenske mænd i denne aldersgruppe meldte sig til tjeneste.

Den 2. marts 1915 blev armenierne i Dörtyol evakueret af osmanniske ledelsesmagtermagthavere. Russiske styrker nærmede sig Van-søen, og derfor beordrede den regionale ledelseleder henrettelse af fem armenske ledere, som havde samarbejdet med russerne. DetteDet uløste en revolution i [[Van (Tyrkiet)|Van]] den 20. april. Denne revolutionDen svækkede Det Osmanniske Rige yderligere. Det bliver også påståetpåstås, at guvernøren af Van, Jevdet, angreb byen under påskud af, at det skulle hindre oprør. Det hævdes også, at Jevdet havde en plan om at dræbe alle mænd i Van. Russerne erobrede byen i maj 1915, men forlod den allerede i august, og osmannerne tog igen kontrol over byen. Så blev de igen fordrevne af russerne i september. Ved krigens slutning lå byen i ruiner.

Fire dage efter, at urolighederne startede i Van, den 24. april 1915, arresterede regeringen ifølge osmanniske kilder 2.345 armenske intellektuelle. Det er antagetantages, at de fleste af dissedem hurtigt blev henrettedehenrettet. Grunden til dette skulle være, at "Ungtyrkerne" ønskede at stoppe "Tashnak-bevægelsen", som var en militær-politisk organisation, som samarbejdede med russerne om en selvstændig armensk stat. Den 24. april er i dag en officiel helligdag i Armenien til minde om disse henrettelser.