Erzurum: Forskelle mellem versioner

'''Erzurum''' (eller '''Erzerum''' i nogle tekster fra begyndelsen af det [[20. århundrede]]), tidligere benævnt '''Arzen''' under romerriget, '''Theodosiopolis''' under den Byzantinskebyzantinske periode og Կարին (Karin) på [[armensk (sprog)|armensk]],) er en by på den [[Anatolien|anatolske højslette]] i det østlige [[Tyrkiet]]. Byen Erzurum, som har ca. 350.000 indbyggere, ligger på en højslette ca. 1.900 m. over havet. Den har været handelscentrum i århundreder, og er en af [[Silkevejen]]s stationer. Byen nås med enten tog, bus eller fly. Med tog og bus tager turen op til 28 timer fra Istanbul. Med fly 1½ time. Der er direkte flyforbindelse flere gange dagligt fra Istanbul med flere flyselskaber.

Byens historie går tilbage til [[4.000 f.Kr.]], og mange af Anatoliens tidlige civilisationer har efterladt deressig spor i området. Fundene kan beses i byens arkæologiske museum, hvor man opbevarer: smykker, våben og husgeråd fra bl.a. [[Urartu]], [[skyterne]], [[mederne]], [[perserne]], [[partherne]], [[Romerriget|romerne]], [[Buzans|byzantinerne]], [[Sassanideriget]], [[Arabien|araberne]], [[selsjukkerne]], [[mongolerne]], [[Ilkhanideriget]], [[Safavidedynastiet]] og naturligvis også fund fra senere, tyrkiske kulturer. Blandt store historiske personer, som har regeret over Erzurum, kan nævneser [[Alexander den Store]] (356-323 fvtf.Kr.) og [[Timur Link]] (1336 – 1405).

De gamle bymure fra den byzantinske periode er blevet restaureret de senere år. De forhindrede ikke selchuk-tyrkerne i at indtage byen i 1048, og heller ikke, at mongolerne erobrede den i 1242. Erzurum kom først helt under tyrkisk herredømme igen, da de osmanniske tropper indtog den i 1514. Der blev i 1895 begået massakre<ref>[[:en:Armenian reform program|Armenian reform program - Wikipedia, the free encyclopedia<!-- Bot genereret titel -->]]</ref> på armeniere i byen. [[Kemal Atatürk]] samlede en kongres i Erzurum den 23. juli 1919, hvor grundlaget for den nationale enhed og republikkens dannelse blev vedtaget forud for befrielseskrigen.

Byen består i dag for det meste af moderne beboelseshuse, men flere bygninger fra selchuk-perioden er bevaret. Ulu Camii (den store moske) fra 1179 er en af dem. Den ligger på hovedgaden, og lige ved siden af den, erligger den berømte Cifte Minareli Medrese (Dobbelt-Minaret Medrese, dvs. religiøst universitet), byens vartegn. Indgangsportalen er særdeles smuk med udskårne motiver. Syd for disseden findes Üc Kümbetler (De tre Gravmonumenter). Går man ned ad Tasmagazalari gaden mod nord, kommer man til guldsmedenes marked. Midt i byen ligger Yakutiye Medrese fra det 13. århundrede, som også har et flotsmukt udskåret indgangsparti, og en minaret, som er dekoreret med turkisfarvede mosaikstifter[[mosaik]]stifter. Yakutiye Medrese er i dag museum. Tæt ved og i den samme park, ligger Lala Pasha moskeen, som var flot udsmykket med keramikfliser over vinduerne. De fleste af disse fliserdem er desværre blevet stjålet. Moskeen er bygget under ledelse af den berømte arkitekt Sinan i det 16. århundrede. De to bygningsværker, som ligger kun et stenkast fra hinanden, repræsenterer to vidt forskellige tyrkiske arkitekturer. Går man mod nord ad Menderes gaden kommer man til Rüstem Pasha Karavanseraiet, hvor der bl.a. kan købessælges smykker mm. med den lokale smykkesten, Oltu Tasi (jet eller sort rav). Der udbydes mest sølvsmykker. Andre historiske mindesmærker er Aziziye Monumentet, som er rejst til minde om den [[Tyrkisk-Russiske krig]], Citadellet (overfor Cifte Minareli Medrese) med Saat Kulesi (Klokketårnet, der er åbent for besøg, giver udsigt over hele byen.

Erzurums kulinariske specialiteterspecialitet er bl.a. Cag Kebabi, en helt speciel kebab med lammekød (bedst i Koç Kebap Salonu), og Erzurum Kadayif Dolmasi. Særligt denne sidste skal nydes nylavet, varm og sprød. Fås bedst hos Muammer Tanhaş, hvis forretning ligger overfor Numune Hastanesi (Numune hospitalet).

Erzurums moderne [[universitet]], ''Atatürk Üniversitesi'', ligger i byens nordvestlige del, med udsigt til Palandöken. Det har 17 [[fakultet]]er og desuden 5fem [[højskole]]r og 15 [[erhvervshøjskole]]r. Hovedparten af de ca. 50.000 studerende kommer fra andreresten byer iaf Tyrkiet. Det er netop vedtaget (2001), at der yderligere skal bygges et [[teknisk universitet]] i området.

Provinsen Erzurum består af 19 distrikter og har næsten 1 million indbyggere. Erzurum havde gennem historien haft en stor armensk befolkning. Efter 1915 har befolkningen i Erzurum været overvejende tyrkisk af turkmensk afstamning med en signifikant kurdisk minoritet, der holder sig til de sydlige distrikter af provinsen, hvor de udgør majoriteten.