Elektromagnetisk induktion: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Glenn (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Weblars, fjerner ændringer fra 77.66.105.8 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
|||
Linje 1:
{{Harflertydig2|Induktion}}
{{elektromagnetisme}}
'''Elektromagnetisk induktion''' i en [[elektrisk leder]] (ledning eller [[Elektrisk spole|spole]]) viser sig som en [[Elektrisk spænding|spænding]], når et [[magnetfelt]] ændres i forhold til denne. Jo hurtigere magnetfeltet ændres, stærkere magnetfelt eller længere leder i magnetfeltet, jo større spænding induceres der i den elektriske leder. Jo mindre vinkelret lederen er på magnetfeltet jo mindre induktion
[[Fil:Induction.gif|thumb|Ved bevægelse af en firkantet induktionsspole vinkelret på og henover et magnetfelt, vil den inducerede elektriske spændings størrelse i volt (Voltmeter V) i induktionsspolen (se grøn kurve) være en funktion af ændringen af magnetisk flux (i weber, her benævnt A) over tid. Denne sammenhæng kaldes Faradays induktionslov.]]
[[Fil:Right_hand_rule.png|thumb|upright|Elektromagnetisk induktion; [[Højrehåndsregel#Tommelfingerregel_(i_elektromagnetisme)|tommelfingerregel]].<ref>{{cite web
Linje 18:
<br />
== Historisk
Opdagelsen af elektromagnetisk induktion fulgte logisk nok opdagelsen af [[elektromagnetisme]]n. Det var nærliggende at slutte sig til at når en leder danner magnetisme når den gennemløbes af en [[elektrisk strøm]], kunne det omvendte også være tilfældet. Fysikeren [[Michael Faraday]] opdagede efter flere forsøg med spoler viklet om magneter, at der kun frembringes strøm i spolen ved at ændre magnetens og spolens indbyrdes fysiske placering. Denne opdagelse blev gjort i [[1835]] – 15 år efter [[Hans Christian Ørsted]]s opdagelse af elektromagnetismen – og førte til udviklingen af den [[elektriske generator]], [[transformator]]en, [[elektrodynamiske højttaler]] m.m. og specielt [[elektromotor]]er.
Linje 30:
Hvis induktionsspolens to ender ledes via tilledninger til en elektrisk belastning (f.eks. en [[resistor]]), vil spændingen skubbe strøm gennem denne – og faktisk hele [[Elektrisk kredsløb|kredsløbet]]. Jo større mængde strøm der "tappes" jo større kraft kræver det at flytte induktionsspolen og/eller det som genererer magnetfeltet.
Der er en sammenhæng mellem [[magnetfelt]]ets størrelse målt i [[tesla]], [[Elektrisk strøm|strømmens]] styrke målt i [[ampere]] og lederens [[længde]] i magnetfeltet (induktionsspolens) og måles i [[meter]] – og [[kraft]]en mellem induktionsspolen og det som genererer magnetfeltet (f.eks. en [[magnet]]). Denne sammenhæng kaldes [[Laplaces lov]].
Reelt set er kraften mellem en [[elektrisk ladning]] i bevægelse og det som genererer magnetfeltet. Denne sammenhæng kaldes [[Lorentzkraft]]en. En [[Elektrisk ladning|ladning]] (her "frie" [[elektron]]er) i eksemplerne med en elektrisk isoleret leder (f.eks. isoleret af [[luft]]...) ved lave spændinger, ikke kan overvinde de elektriske kræfter mellem [[atomkerne]]r og elektroner i [[Elektrisk isolator|isolatoren]]. En kraftpåvirkning af de "frie" elektroner i lederen, vil være fastholdt af isolationen og derfor virke på lederen.
| |||