Det armenske folkedrab: Forskelle mellem versioner

Skønt Sverige var neutralt under første verdenskrig havde Sverige permanente repræsentanter i det Osmanniske Rige. DisseDe fulgte nøje sagernes udvikling og rapporterede jævnligt herom. Landets ambassade i Konstantinopel blev ledet af ambassadør [[Cossva Anckarsvärd]] med M. Ahlgren som gesandt og kaptajn [[Einar af Wirsén]] som militærattaché. 7. juli 1915 sendte Anckarvärd en tosidersto siders rapport om det armenske folkedrab til Stockholm. Rapporten begyndte som følger:

Den 9. august samme år sendte Anckarsvärd en nu rapport, der bekræftede hans tidligere mistanke om den tyrkiske regerings planer: "Det er tydeligt, at tyrkerne benytter sig af muligheden, her under krigen, at udslette det armenske folk, således at når krigen er slut, eksisterer det armenske problem ikke længere."<ref>Avedian (2008), p. 41</ref>

Den norske missionær [[Bodil Biørn]] drev i byen Mezereh (nu [[Elazığ]]) og senere i [[Muş]] et børnehjem sammen med svenskeren [[Alma Johansson]], hvor de arbejdede for enker og forældreløse børn. Biørn var vidne til massakrerne i Mush og så de fleste af de børn, der var i hendes varetægt, blive myrdet sammen med armenske præster, lærere og hjælpere. Hun undslap efter ni dages hesteridtridt, men forblevblev i området i yderligere to år og under stadigt vanskeligere betingelser. Efter en periode hjemme i Norge vendte hun tilbage til Armenien og arbejdede for armenske flygtninge i Syrien og Libanon til sin pensionering i 1932. Biørn var også en habil fotograf. Mange af hendes fotografier befinder siger nu i Norges [[Riksarkivet (Norge)|Riksarkiv]]. Sammen med de kommentarer, hun skrev i sit fotoalbum eller på billedernebilledernes bagsider, bærer disse billeder et stærkt vidnesbyrd om de uhyrligheder, hun overværede.<ref>{{cite web | url = http://www.arkivverket.no/webfelles/armenia/english.html | title = Armenia | publisher = Riksarkivet | accessdate = {{dato|23-3-2017}} }}</ref>

Den danske missionær [[Maria Jacobsen]], der arbejdede i [[Harput]], skrev om sine oplevelser i sin dagbog med titlen ''Maria Jacobsen – dagbog fra det armenske folkedrab'',<ref name=diis>{{cite web | title = Maria Jacobsen – dagbog fra det armenske folkedrab | url = https://folkedrab.dk/artikler/maria-jacobsen-dagbog-fra-det-armenske-folkedrab | publisher = folkedrab.dk | accessdate = {{dato|23-3-2017}} | year = april 2012 | author = DIIS i samarbejde med [[Karsten Fledelius]] }}</ref> som ifølge folkedrabsforskeren Ara Safarian er en "dokumentation af største betydning" for forskningen i det armenske folkedrab. Jacobsen blev senere kendt for at have reddet tusinder af armeniere på forskellig måde i tiden efter folkemordet. Hun skrev: "det (er) ganske tydelig at Meningen med deres Afsendelse er det Armeniske Folks Udryddelse."<ref name=diis /> En anden dansk missionær [[Aage Meyer Benedictsen]] skrev om massakrerne, at det var "en rystende forbrydelse, muligvis den største i verdenshistorien: Forsøget, planlagt og udført med koldt blod på at myrde et helt folk, armenierne, under verdenskrigen." Den danske professor i [[filologi]] [[Johannes Østrup]] ved [[Københavns Universitet]] mødte flere ungtyrkiske ledere og politikere i tiden op til verdenskrigen. I sine erindringer mindes Østrup sit møde med Talat Pasha i efteråret 1910, hvor Talat åbent talte om sine planer om at "udrydde" armenierne.<ref>{{cite book | first = Johannes | last = Østrup | title = Erindringer | publisher = H. Hirschsprungs Forlag | year = 1938 | url = https://books.google.dk/books?id=GAI5SAAACAAJ&redir_esc=y | page = 118 }}</ref> Den danske lærer [[Karen Jeppe]] arbejdede med nødhjælp i [[Urfa]] og hjalp flere armeniere med at skjule sig, ligesom hun senere som kommissær for Folkenes Forbund ydede nødhjælp i [[Aleppo]] for armenske flygtninge og arbejdede forpå at befri fangne armeniere, der var gjort til slaver.<ref name="hamidian">{{cite web|title=Starten på den danske indsats for armenierne|url=https://web.archive.org/web/20120321064409/http://www.ermenisoykirimi.net/Planche1.pdf|accessdate=1. juni 2019}}</ref>