Hermann Göring: Forskelle mellem versioner

Hitler var arresteret. Göring og hans svenske kone Carin tog i [[eksil]], og endte i [[1924]] i hendes hjemland, hvor han søgte arbejde som [[luftfart]]skonsulent. Som [[narkoman]] blev han af lægerne bedømt som farlig både for sig selv og sin kone, og lod sig frivillig indlægge på Aspudden sygehus udenfor [[Stockholm]]. Han var ved at gå til af [[abstinens]], men lægerne bad ham bare om at tage det som en mand. I et brev til Aspuddens læge står, at Göring havde brudt et medicinskab op og selv injiseret to sprøjter Eukadol. Seks sygeplejersker kunne ikke magte ham, og han optrådte meget truende. Hans kone insisterede på, at han skulle fåhave det, han ville have. Hun frygtede for, at han ellers kom til at slå nogen ihjel. Yderdøren var låst, så han kunne ikke komme ud, men trak sig tilbage til sit værelse, bevæbnet med en kæp, han havde udstyret med en [[stilet]].<ref>https://www.svd.se/goring-mordhotade-skoterskorna-pa-psykhemmet</ref> Han måtte iføres tvangstrøjespændetrøje, inden han blev overført til den langt strengere Långbro [[sindssygeanstalt]]. I tre dage var han indespærret i en polstret celle for ikke at skade sig selv; men huskede selv kun skræmmende brudstykker af sine tre måneder ved anstalten. Lige efter udskrivelsen tog han igen morfin og måtte returnere til Långbro. Afvænningskuren blev gentaget i Tyskland i [[1927]]. Efter det nøjede han sig med sporadisk brug af [[slankepille]]r og sovemedicin frem til [[1937]], da han fik [[tandpine]] og igen søgte smertelindring fra morfin.<ref>Jack El-Hai: ''Nazisten og psykiateren'' (s. 32)</ref>