Hermann Göring: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 105:
I [[Nürnberg]] fik han at vide, at general [[Friedrich Paulus]] ville vidne mod ham. Göring opfordrede sin forsvarer til at spørge "''det beskidte svin, om han vidste, hvad en forræder er''".<ref>Guido Knopp; ''Hitlers krigere'' (s. 220)</ref> I fangenskab levede Göring ellers op til rollen som den store spasmager. En [[vittighed]], han yndede at fremføre, lød: "''Hvis man har 1 tysker, har man et godt menneske. Har man 2 tyskere, har man et forbund, og 3 tyskere ender med en krig. Hvis man har 1 englænder, har man en tosse. Har man 2 englændere, danner de straks en [[klub]], og 3 englændere ender med et [[imperium]]. Hvis man har 1 italiener, har man en [[Tenor (stemme)|tenor]]. Har man 2 italienere, har man en [[duet]], og 3 italienere udgør et tilbagetog. Hvis man har 1 japaner, har man et [[mysterium]]. 2 japanere er et mysterium, men 3 japanere? De er også et mysterium!''" Han rystede af latter, så han næsten ikke fik fremført sin pointe. Han læste også gerne højt fra en lille bog, hvor han havde nedskrevet vittigheder, der gjorde nar af ham selv, Hitler og de andre naziledere.<ref>Jack El-Hai: ''Nazisten og psykiateren'' (s. 78)</ref>
 
[[29. november]] viste aktoratetanklageren filmoptagelser fra befrielsen af koncentrationslejrene. Projektører var rettet mod de tiltalte for at se deres reaktioner. Göring hostede nervøst og dækkede ansigtet med sin højre arm. Da [[Rudolf Hess]] udbrød: "''Jeg kan ikke tro det!''" tyssede Göring på ham. Det ærgrede ham, at "''den frygtelige film''" havde ødelagt det heldige indtryk, han mente at have gjort i retssalen. Om lejrene sagde han: "''Jeg affejede det som fjendtlig propaganda.''" <ref>Jack El-Hai: ''Nazisten og psykiateren'' (s. 175-77)</ref>
 
Et vægtigt bevis mod Göring var den af ham underskrevne ordre til [[Reinhard Heydrich]] i juli [[1941]] om en løsning af "jødespørgsmålet". Nogen formildende omstændigheder lod sig ikke opdrive. Han var aggressiv både når det gjaldt [[forfølgelse]] af jøder og andre folkeslag, både som politiker og som militær; han indrømmede selv at stå for programmet om slavearbejde. "''Hans skyld er enestående i sin enorme udstrækning. I forhørene fandt man ingen undskyldninger for denne mand.''" <ref>http://avalon.law.yale.edu/imt/judgoeri.asp</ref>
 
Den amerikanske [[psykiater]] Douglas Kelley samtaltehvade i månedsvis samtaler med fangerne. Han spurgte en gang Göring om hans holdning til påstanden om ikke-arieres racemæssige underlegenhed. Göring affejede det: "''Ingen tror på sådan noget vrøvl!''" Da dr. Kelley anførte, at påstanden havde kostet millioner af mennesker liv og helbred, sagde Göring: "''Nå ja, det var god politisk [[propaganda]].''" Dr. Kelley anslog, at fangen helt manglede moralsk dømmekraft.<ref>Jack El-Hai: ''Nazisten og psykiateren'' (s. 82)</ref> Den gang var begrebet [[psykopati]] ret nyt, og dr. Kelley benyttede ikke ordet; men hans notater fra samtalerne beskriver en klassisk psykopatisk adfærd. Da dr. Kelley spurgte Göring, hvordan han kunne beordre drabet på sin gamle ven [[Ernst Röhm]], betragtede Göring amerikaneren med en blanding af utålmodighed og medynk. Så trak han på skuldrene, vendte håndfladerne opad og sagde: "''Han stod i vejen for mig.''" <ref>Jack El-Hai: ''Nazisten og psykiateren'' (s. 100-01)</ref> Dominerende som Göring var, beordrede amerikanerne ham til at spise sin frokost alene, adskilt fra de andre fanger. Han var rasende over det, men det lod sigkunne straks observereobserveres, hvordan flere af de tiltalte nu turde at tagelægge afstand fratil ham.<ref>Jack El-Hai: ''Nazisten og psykiateren'' (s. 182)</ref>
 
Ved fremlæggelsen af beviset for, at Göring i 1944 havde ladtladet 50 pågrebne britiske officerer henrette, til trods for de tyske officerers stærke protester, benægtede han først det hele, men tabte så besindelsen. Amerikanerne sammenlignede også hinandens notater og så, hvordan han bagtalte psykologen for psykiateren, den katolske præst for den protestantiske og omvendt; begge præster for psykiateren og psykologen og omvendt - samtidigt som han fjeskedesmiskede for hver enkelt efter tur.''" <ref>Jack El-Hai: ''Nazisten og psykiateren'' (s. 190)</ref> Psykiaterens indtryk var ellers, at Göring "''klagede mindre og accepterede fængselsrutinerne med større værdighed end de andre''".<ref>Jack El-Hai: ''Nazisten og psykiateren'' (s. 76)</ref>
 
== Selvmord ==