Wikipedia

Livsformer (planter): Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Addbot (diskussion | bidrag)
Botter
151.154 edits
m Bot: Migrerer 20 interwikilinks, som nu leveres af Wikidata på d:q753033
Flytter detaljeret tekst om Raunkiærs system til Raunkiærske system. Tilføjer tekst oversat fra en:Plant life-form
Linje 1:
[[Fil:Life forms.png|thumb|310px|Livsformer efter det [[raunkiærske system]]:<br />1: Fanerofyt (træ, busk, lian); <br />2 + 3: Chamaefyt (dværgbusk); <br />4: Hemikryptofyt (staude, græs, bregne); <br />5 + 6: Geofyt (knold- og løgvækst); <br />7: Helofyt (sumpplante); <br />8 + 9: Hydrofyt (vandplante). <br />Therofyt (énårige plante) og epifyt (plante på planter) er ikke medtaget .]]
Planter kan klassificeres funktionelt, dvs. efter deres '''livsformer'''. MetodenDer blever opfundetforeslået iadskillige [[1903]] af den danske botaniker [[Christen Cinddellingssystemer. Raunkiær]],Nogle ogaf dendem går ud på at inddele planterne efter hvordan de overlever ugunstige årstider.er:
 
== KilderOldtiden ==▼
*A. [[Phanerophyt|Fanerofytter]] (udtale: fa-ne-ro-'''fyt'''-ter) er de høje planter, som kan ses hele året, og som tillader sig at bære deres overvintringsknopper højt til vejrs, dvs. mindst 25 cm oppe over jorden. Gruppen omfatter med andre ord alle [[træ (organisme)|træer]], [[lian]]er og næsten alle [[busk]]e.▼
En af første som klassificerede planter og dyr efter livsformer var [[Aristoteles]] hvis skrifter er gået tabt. Hans elev [[Theofrastos]] inddelte planter efter hvordan de gror i værket ''Historia Plantarum'' i ca. 350 f.v.t. i formerne: [[træ (organisme)|træ]], [[busk]] og [[urt]].<ref>Niklas, K.J. 2008. Life Forms, Plants. In: Jørgensen SV (ed.). ''Encyclopedia of ecology''. Amsterdam: Elsevier, p. 2160–2167, [https://books.google.com/books?id=6IQY8Uh1aA0C&pg=PA2160].</ref>
*B. [[Chamaephyt|Chamæfytter]] (udtale: ka-mæ-'''fyt'''-ter) er lavtvoksende planter, som kan ses hele året, og som bærer deres overvintringsknopper fra omkring jordhøjde til 25 cm oppe over jorden. De tåler mere barske miljøforhold end phanerophytterne på grund af deres lave vækstform (de er mindre udsatte for vindslid og de får mere glæde af varmeudstråling fra jorden). Gruppen omfatter de dværgbuske, som findes i de høje bjerge eller i egne med [[tundra]].
*C. [[Hemikryptofyt]]ter (udtale: he-mi-kryp-to-'''fyt'''-ter) visner ned til knopper, der sidder i jordoverfladen, eventuelt lige over eller lige under overfladen, og de skjules ofte om vinteren af [[førne]], som beskytter dem. De er altså "halvskjulte planter", og gruppen omfatter mange bredbladede [[Staude (botanik)|stauder]], [[Græs-familien (Poaceae)|græsser]] og [[bregne]]r.▼
*D. [[Geofyt]]ter ([[kryptofyt]]ter) (udtale: ge-o-'''fyt'''-ter) visner bort, så kun de underjordiske dele (løg, knolde eller jordstængler) overvintrer. Gruppen omfatter mange [[Staude (botanik)|stauder]], [[løgvækst]]er og toårige planter (liljer, løg, kartofler. Georginer osv.)▼
*E. [[Helofyt]]ter (udtale: he-lo-'''fyt'''-ter) er sumpplanter, der har rodnettet under lavt vand store dele af året, men toppen i fri luft (f.eks. rørsumpens planter)▼
*F. [[Hydrofyt]]ter (udtale: hy-dro-'''fyt'''-ter) er de planter, som er tilpasset livet i vand, altså ikke blot algerne, men også de højere planter. Gruppen omfatter [[flydebladsplante]]r, [[bundplante]]r og visse af [[rørsump]]ens planter.
*G. [[Epifyt]]ter (udtale: e-pi-'''fyt'''-ter) er planter, som vokser på andre planter, og som derfor har deres overvintrende knopper over jorden. Gruppen omfatter bl.a. [[alge]]r, [[mos]]ser, [[bregne]]r og flere arter inden for [[Orkide-familien (Orchidaceae)|Orkidé-familien]] og [[Ananas-familien (Bromeliaceae)|Ananas-familien)]].
*H. [[Therofyt]]ter (udtale: te-ro-'''fyt'''-ter) er de planter, som klarer de barske årstider i form af [[frø (plantedel)|frø]] eller [[spore]]r. De klarer hele deres livsforløb på én vækstsæson, som kan være forbavsende kort. De étårige græsser kan bruges som eksempel ligesom de meget kortlevende [[tokimbladet|tokimbladede]] planter, der pryder ørkener og alpine enge med deres heftige blomstring.
 
== SeWarmings ogsåsystem ==
Den danske botaniker [[Eugen Warming]] var den første som brugte begrebet "livsform" i bogen ''Plantesamfund'' fra 1895.<ref name="Plantesamfund">[[Eugen Warming|Warming, E.]] (1895) Plantesamfund - Grundtræk af den økologiske Plantegeografi. P.G. Philipsens Forlag, Kjøbenhavn; Kapitel 2 "Livsform (Vegetationsform)" s. 3-6.</ref> Warnings første klassifikation af planter var allerede i hans værk ''Om Skudbygning, Overvintring og Foryngelse'' (1884) Klassifikationen var baseret på minutiøse observationer da han groede vilde planter fra frø i [[Botanisk Have (København)|Københavns botaniske have]]. Han havde fjorten uformelle grupper baseret på plantens levetid, livskraft, varighed af over- eller underjordiske skud, overvintringsmetode og graden og typen af rhizomet forgrening.
*[[Agriofyt]]
*[[Archäophyt]]
*[[Biohermer]]
*[[Litofyt]]
*[[Neofyt]]
*[[Nitrofyt]]
*[[Pyrofyt]]
*[[Xerofyt]]
 
Warming videreudviklede sit system yderligere i ''Om Planterigets Livsformer'' (1908).<ref>[[Eugen Warming|Warming, E.]] (1908) Om Planterigets Livsformer. G.E.C. Gad, København.</ref> Her præsenterede han et hierarkisk system hvor han først inddelte planter i [[heterotrof]]er og [[autotrof]]er. Autotrofer underinddelte han i [[vandplante]]r og landplanter som igen inddelt i forskellige typer.
▲== Kilder ==
*C. Raunkiær: ''Planterigets Livsformer og deres Betydning for Geografien'', 1907.
*{{kilde bog|forfatter=Dieter Heinrich, Manfred Hergt|titel=Munksgaards atlas – økologi
|sted=København|udgiver=Munksgaard|år=1992|id=ISBN 87-16-10775-6}}
{{Botanik}}▼
 
== Det Raunkiærske system ==
{{uddybende|Raunkiærske system}}
Den danske botaniker [[Christen Raunkiær]] udarbejdede i [[1903]] det [[Raunkiærske system]] som går ud på at inddele planterne efter hvordan de overlever ugunstige årstider (vinter eller tørketid) og knoppernes placering i forhold til jordoverfladen.<ref>Raunkiær, C. (1904) Om biologiske Typer, med Hensyn til Planternes Tilpasninger til at overleve ugunstige Aarstider. [[Botanisk Tidsskrift]] 26, p. XIV.</ref> I efterfølgende værker viste han sammenhængen mellem klima og den relative hyppighed af hans livsformer.<ref>Raunkiær, C. (1911) Det arktiske og antarktiske Chamæfyteklima. I: Biologiske Arbejder tilegnede [[Eugen Warming|Eug. Warming]] paa hans 70 Aars Fødselsdag den 3. Nov. 1911. Kjøbenhavn.</ref><ref>Raunkiær, C. (1914) Sur la végétation des alluvions méditerranéennes françaises. Mindeskrift i Anledning af Hundredeaaret for [[Japetus Steenstrup]]s Fødsel (red. H.F.E. Jungersen & [[Eugen Warming|E. Warming]]), s.. 1-33. København.</ref><ref>Raunkiær, C. (1918) Über das biologische Normalspektrum. Biologiske Meddelelser / [[Kongelige Danske Videnskabernes Selskab]], 1 (4), 1-17.</ref>
 
Systemet har typerne:
▲*A. [[Phanerophyt|Fanerofytter]] (udtale: fa-ne-ro-'''fyt'''-ter) er de højeHøje planter, som kan ses hele året, og som tillader sig at bærehar deres overvintringsknopper højt til vejrs, dvs. mindst 25 cm oppe over jorden, dvs. Gruppen omfatter med andre ord alle ([[træ (organisme)|træer]], [[lian]]er og næstende allefleste [[busk]]e.
*B. [[Chamaephyt|Chamæfytter]]: Lave planter, som kan ses hele året, og som har deres overvintringsknopper mindre end 25 cm oppe over jorden. Gruppen omfatter [[dværgbusk]]e.
▲*C. [[Hemikryptofyt]]ter (udtale:: he-mi-kryp-to-'''fyt'''-ter)Planter der visner ned til knopper, der sidder i jordoverfladen, eventuelt lige over eller ligeved under overfladenjordoverfladen, og deofte skjules ofte om vinteren af [[førne]], som beskytter dem. De er altså "halvskjulte planter", og gruppenGruppen omfatter mange bredbladede [[Staude (botanik)|stauder]], [[Græs-familien (Poaceae)|græsser]] og [[bregne]]r.
▲*D. [[Geofyt]]ter: ([[kryptofyt]]ter)Planter (udtale: ge-o-'''fyt'''-ter)der visner bort, så kun de underjordiske dele (løg, knolde eller jordstængler) overvintrer. Gruppen omfatter mange [[Staude (botanik)|stauder]], [[løgvækst]]er og toårige planter (liljer, løg, kartofler. Georginer osv.)
▲*E. [[Helofyt]]ter (udtale: he-lo-'''fyt'''-ter) er sumpplanterSumpplanter, der har rodnettet under lavt vand store dele af året, menog toppen i fri luft (f.eks. rørsumpens planter)
*F. [[Hydrofyt]]ter: Vandplanter.
*G. [[Epifyt]]ter: Planter, som vokser på andre planter.
*H. [[Therofyt]]ter: Planter, som klarer de barske årstider i form af [[frø (plantedel)|frø]] eller [[spore (botanik)|spore]]r, enårige planter.
 
▲{{Botanik}}
[[Kategori:Plantetyper]]
[[Kategori:Botanik]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Livsformer_(planter)"