Spredning (fysik): Forskelle mellem versioner

 

Spredning kan også referere til partikelkollisioner mellem [[molekyle]]r, [[atom]]er, [[elektron]]er, [[foton]]er eller andre partikler. Eksempler inkluderer spredning fra [[kosmisk stråling]] i [[Jorden]]s øvre [[Jordens atmosfære|atmosfære]], partikelkollisioner inde i en [[partikelaccelerator]], elektronspredning af gasatomer i [[Fluorescens|fluorescerende]] lamper og [[neutronspredning]] i en [[kernereaktor]]. Atomer eller molekyler, der udsættes for lys, absorberer energien og udsender den overskydende energi i forskellige retninger med forskellige [[Intensitet (fysik)|intensiteter]].

 

Typen af ikke-ensartetheder, der kan skabe spredning, kaldes nogle gange ''scatterers'' (på engelsk) eller ''spredningscentre'', og er for talrige til at liste alle, men et lille udvalg inkluderer partikler, [[boble]]r, [[dråbe]]r, [[densitet]]sændringer i [[væske]]r, [[krystallitter]] i faste [[polykrystal]], defekter i [[monokrystal]]ler, [[ruhed]], celler i organismer og [[tekstil]]fibre i tøj. Effekten af denne slags spredningscentre på retningen af stort set alle typer udbredte bølger eller bevægelige partikler kan beskrives ved [[spredningsteori]].