Gnupa: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner |
Rmir2 (diskussion | bidrag) omskrevet og indsat kilder |
||
Linje 25:
'''Gnupa Olavsøn''' også kaldet '''Chnob''' var konge i Danmark i en kort periode i starten af det [[10. århundrede]]. Han var muligvis konge sammen med [[Gurd]] i starten af sin regeringstid.
Gnupa hørte til Olav-dynastiet, der erobrede den danske trone i slutningen af det [[9. århundrede]].
== Kilder ==
Kilderne til Gnupas liv er få. Det drejer sig om to runesten samt omtale i to krøniker.
Gnupa bliver første gang nævnt på [[Hedeby-stenene|to runesten]] ved [[Hedeby]], kendt som [[Vedelspang-stenene|Gottorp-stenen]] og [[Vedelspang-stenene|Vedelspang-stenen]]. På begge sten står næsten samme tekst nedskrevet:
:"''[[Asfrid Odinkarsdatter|Asfrid Odinkars datter]] gjorde disse kumler efter Sigtryg, hendes og Gnupas søn''".
og
:"''Asfrid gjorde disse kumler efter kong Sigtryg, hendes og Gnupas søn. Gorm ristede runerne''".<ref name="Hu 23">Hule, s. 23</ref>
Forskellen mellem de to sten er, udover teksten, at Vedelspangstenen er skrevet med runetegn i svensk udformning, mens Gottorpstenen er skrevet med danske runetegn.<ref>Christensen, s. 198</ref>
Runestenene bekræfter entydigt familieforholdet: Gnupa var gift med Asfrid, der var datter af en Odinkar (åbenbart et dansk navn), og de havde en søn, Sigtryg.<ref name="Ch 200"/>
Adam af Bremen skriver i sin ''Historia Hammaburgensis Ecclesia'' (i Allan A. Lunds oversættelse):
:"''Fra den pålidelige Sveins mund har jeg imidlertid engang, hvor jeg bad ham om at opregne sine aner, hørt følgende: "Jeg har erfaret", sagde han, "at efter normannernes nederlag regerede Heiligo, som var vellidt blandt sine folk på grund af sin retfærdighed og sin fromhed. Han blev efterfulgt af Olaph, som kom fra Sveonien og besatte det danske rige med våbenmagt. Han fik mange sønner, af hvilke Chnob og Gurd efter hans bortgang tog magten i riget''"."<ref>Lund, s. 74f</ref>
Svein er identificeret som [[Svend Estridsen|Sven Estridsen]], Heiligo som [[Helge]], Olaph som [[Olaf]], der andetsteds omtales som ''Sueonum princeps'', og Chnob som Gnupa<ref>Lund, s. 253</ref>
Disse tre kilder tegner således et rimeligt entydigt billede: der er tale om et dynasti med oprindelse i Sverige, som åbenbart har været i stand til at tage magten i og omkring Hedeby og erklære sig som konge. Den svenske oprindelse bekræftes af brugen af svenske runer, og navnene kan, trods forskellene, med stor sandsynlighed identificeres.<ref name="Ch 200">Christensen, s. 200</ref> Man er ikke helt sikker på, hvor stort Gnupas og hans søn Sigtrygs rige var, men det menes, at det kun omfattede Jylland eller Sønderjylland.<ref>Hule, s. 24</ref> Dette rige må have eksisteret omkring år 934, da Gnupa ifølge Widukinds ''Saxerkrønike'' var ved magten.<ref name="Hu 23"/>
Det menes, at [[Hardeknud (Knud 1.)|Hardeknud]], som kom til Danmark fra "Nortmannia" (Norge eller Normandiet)<ref name="Hu 23"/> i [[916]] eller [[917]], kun erobrede det nordligste og mellemste Jylland og etaberede sit kongesæde i Jelling.
Ifølge [[Widukind af Corvey|Widukind]]s Saxerkrønike var Gnupa [[konge]] i [[Danmark]], da danerne blev besejret i kamp af den tyske konge [[Henrik Fuglefænger|Heinrich I]] (Henrik Fuglefænger) i [[Hedeby]]. Denne kilde har været sammenstillet med en oplysning i [[Korvei-årbøgerne]] under året [[934]] om, at kong Henrik I dette år underlagde sig danerne.<ref name="Ch 200"/>
Widukinds fremstilling afviger fra Adam af Bremens. Denne oplyser, at kong "Heinric" med en hær invaderede "danernes land og skræmte med sit første angreb kong Vurm [Gorm] så stærkt, at denne lovede at rette sig efter hans befalinger og bønfaldt ham om fred. Således fastlagde den sejrrige Heinric rigets grænser ved Sliasvic [Slesvig], som i dag hedder Heidiba [Hedeby], indsatte en markgreve og forordnede, at kolonister fra Saxonien slog sig ned dér. Alle disse begivenheder, som en klog dansk biskop har fortalt mig, videregiver jeg til vor kirke ligeså sandfærdigt, som jeg har fået dem troværdigt fortalt."<ref>Lund, s. 79</ref>
Det må stå hen i det uvisse hvilken af de to beretninger, der kommer nærmest på den historiske sandhed. Aksel E. Christensen kommenterer: "Alle disse konstruktioner beror paa ganske vilkaarlige konjunkturer og aldeles utilladelige harmoniseringer. Den nøgterne historiker maa nøjes med at konstatere, at overleveringen allerede hos Adam afBremen er blevet afsporet: det er sket ved, at Adam selv har harmoniseret to, hver især tvivlsomme traditioner, den ene fra kong Svend, den anden fra den anonyme danske biskop. Det er sandsynligt, at der herved er indtraadt en vis doublering af begivenhedsforløbet, men man kan ikke helt udelukke muligheden af, at ogsaa allerede Widukinds danske kongenavn er forkert."<ref name="Ch 201">Christensen, s. 201</ref>
== Noter ==
{{Reflist|2}}
== Litteratur ==
| |||