Versionen fra 10. jan. 2020, 12:23 redigér MaxAndLukas123 (diskussion \| bidrag) 8 edits No edit summary Tags: blanking Visuel redigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 10. jan. 2020, 12:24 redigér fjern redigering Zelrin (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 14.990 edits m Gendannelse til seneste version ved Jørgen, fjerner ændringer fra MaxAndLukas123 (diskussion \| bidrag) Tag: Tilbagerulning Gå til næste forskel →
Linje 1: {{Harflertydig3\|en kemisk bestanddel\|Atom (programmering)}} {{ingen kilder\|dato=oktober 2016}} {{sprog\|dato=juni 2019}} Line 4 ⟶ 5: [[Fil:Helium atom QM.svg\|thumb\|Illustration af et [[helium]]atom med [[atomkerne]]n forstørret øverst til højre og elektronskyen i sort. Den sorte streg angiver en [[ångstrøm]] svarende til 10<sup>−10</sup> [[meter\|m]] eller 100,000 [[Femtometer\|fm]]]] Et '''atom''' defineres som den mindste kendte kemiske bestanddel, der stadig har stoffets egenskaber. Ordet atom stammer fra det [[oldgræsk]]e ord ἄτομος (''átomos''), der betyder udelelig: Grækerne forestillede sig [[Demokrit#Atomteorien\|atomet som en absolut "mindste" enhed, som materien kan opdeles i]]. Atomer består af en [[atomkerne\|kerne]] og en række [[elektronskal]]ler med negativt ladede [[elektron]]er i. Kernen er meget lille, og er kun ca. en hundredetusindedel af atomet, men rummer næsten al massen. Kernen består af to slags partikler, positivt ladede [[proton]]er og neutrale [[neutron]]er, og sammensætningen af disse bestemmer, hvilket [[grundstof]] og hvilken [[isotop]] atomet er. Selvom atomet i virkeligheden består af [[Elementarpartikel\|elementarpartikler]], var den græske antagelse korrekt for så vidt, at et atom er den mindste mængde af et grundstof (f.eks. [[svovl]] der har nr. 16 i [[det periodiske system]]), som man kan have. Hvis man nemlig delte et enkelt svovlatom i to lige store dele, ville slutresultatet være to [[ilt]]-atomer snarere end to "mindre" portioner svovl. Hvis antallet af protoner og elektroner er lige, så er atomet neutralt ladet. Men hvis et atom har flere eller færre elektroner end protoner, så kaldes atomet for en [[Ion]]. En [[kemi]]sk sammensætning af atomer kaldes en [[kemisk forbindelse]]. Eksempler på kemiske forbindelser er [[molekyle]]r og ioner. I atomets kerne findes der kernekræfter, som virker på både neutroner og protoner. Protoner er positivt ladet, og burde ifølge teorien frastøde hinanden. Kernekrafterne holder atomkernen sammen. == Notation == Nukleoner består af protoner og neutroner. (På engelsk: nucleus = kerne) Nukleoentaller/massetallet betegnes med bogstavet A og angiver antal nukleoner. Protontallet/ladningstallet betegnes med bogstavet Z og angiver antal protoner i kernen. Hvis det kemiske symbol for grundstoffet er betegnet som bogstavet X. [[Fil:Element identity.png\|center\|thumb\| Så noteres det sådan]] Neutrontallet begtegnes med bogstavet N og angiver antal neutroner i kernen. Da kernen udelukkende består af protoner og neutroner må derfor gælde: A = Z + N == Historie == Filosoffen [[Demokrit]] (460-370 f.Kr) menes at være den første, som i år 440 f.Kr. fremsatte en teori om, at verden består af en masse små dele.<ref name="demokrit_Den_Store_Danske">[http://denstoredanske.dk/Sprog%2c_religion_og_filosofi/Filosofi/Oldtidens_filosofi/Filosoffer_-_oldtiden_-_biografier/Demokrit Demokrit] - Den Store Danske</ref> Dem kaldte han ''atomos''. Han postulerede, at atomerne udførte [[mekanik\|mekaniske]] bevægelser, at de hang sammen vha. kroge, og at de havde forskellige størrelser og omkredse. Denne teori mødte stor modstand. Folk kunne ikke acceptere, at alt bestod af atomer, også immaterielle begreber, som f.eks. [[sjæl]] og [[Mod (følelse)\|mod]], og de kunne ikke acceptere den [[determinisme]], som lå i teorien. Omkring samme tid kom [[Aristoteles]] med sin berømte teori om, at verden bestod af [[de fire elementer]] jord, vand, luft og ild. Denne teori var meget nemmere at forstå og var mere forenelig med datidens religion, hvilket kan være grunden til, at dette blev den dominerende teori. Sådan stod det på i mange hundrede år. Aristoteles' teori blev efterhånden integreret i religionen, og man blev betragtet som [[kætter]], hvis man ikke troede på Aristoteles. Demokrits teori gik i glemmebogen. Man skal helt frem til 1500-tallet for at finde eksempler på folk, som trodsede Aristoteles og kirken. [[Peter Ramus]] forkastede Aristoteles' teorier ved at påvise, at vindampe kunne trænge igennem 4 lag papir. Dette indikerede, at der muligvis kunne være noget om Demokrits teori. I 1600-tallet blev atomteorien fremstillet på sådan en måde, at den var mere forenelig med religionen. [[Pierre Gassendi]] sagde, at atomerne var skabt af [[Gud (monoteistisk)\|Gud]], så man var ikke nødvendigvis kætter ved at tro på Demokrits atomteori. I 1803 gjorde [[John Dalton (videnskabsmand)\|John Dalton]] en opsigtsvækkende opdagelse. Han havde studeret atomteorien, og det lykkedes ham vha. forskellige eksperimenter at finde et system i atomerne. Han regnede ud, hvor mange slags af hvilke atomer, der skulle til for at danne bestemte molekyler. I 1913 opstillede [[Niels Bohr]] en model for brintatomet, som er det simpleste af alle atomer. Bohrs atommodel repræsenterer et mellemstadium mellem en klassisk elektrodynamisk og en moderne kvantemekanisk beskrivelse af brintatomet. Bohrs atommodel angiver korrekt bølgelængderne af lyset i brintatomets linjespektrum. == Eksterne henvisninger == {{wiktionary\|atom}} <br />{{Commonscat\|Atoms}} == Se også == * [[Fysik]] * [[Partikelfysik]] * [[Subatomar partikel]] * [[Proton]] * [[Neutron]] * [[Elektron]] * [[Foton]] * [[brintatomet]] * [[Atommodel (Bohr)]] * [[Atommodel (bølge)]] == Noter == {{reflist}} {{Navboks Partikler}} {{autoritetsdata}}

Atom: Forskelle mellem versioner