Atom: Forskelle mellem versioner

Et '''atom''' defineres som den mindste ndtekendte kemiske bestanddel, der stadig har stoffets egenskaber.

Ordet atom stammer fra det [[oldgræsk]]e ord ἄτοςἄτομος (''átomos''), der betyder udeleludelelig: Grækerne forestillede sig [[Demokrit#Atomteorien|atomet som en absolut "mindste" enhed, som materien kan opdeles i]].

Atomer består af en [[atomkerne|kerne]] og en række [[elektronskal]]ler med negativt ladede [[elektron]]er i. Kernen er meget lille, og er kun ca. en hundredetusindedel af atomet, men rmerrummer næsten al massen. Kernen består af to slags partikler, positladedepositivt ladede [[proton]]er og neutrale [[neutron]]er, og sammensætningen af disse bestemmer, hvilket [[grundstof|gruf]] og hvilken [[isotop]] atomet er.

Selvom atomet i virkeligheden bevisbestår af [[Elementarpartikel|elementarpartikler]], var den græske antagelse korrekt for så vidt, at et atom er den mindste mængde af et grundstof (f.eks. [[svovl]] der har nr. 16 i [[det periodiske system]]), som man kan have. Hvis man nemlig delte et enkelt svovlatom i to lige store dele, ville slutresultatet være to [[ilt]]-atomer snarere end to "mindre" portioner ssvovl.

En [[kemi]]sk sammensætning afomeraf atomer kaldes en [[kemisk forbindelse]]. Eksempler på kemiske forbindelser er [[molekyle]]r og ioner.

I atomets kerne findes der kernekræfter, som virker på både neutroner og protoner. Protoner er positivt ladet, og burde ifølge teorien frastøde hinanden. Kernekrafterne holder atomkernen sammen.Notation