Pjotr Ilitj Tjajkovskij: Forskelle mellem versioner

'''Pjotr Ilítj Tjajkovskij''' ({{lang-ru|Пётр Ильи́ч Чайко́вский}}, {{Lit|Pjotr Ilítj Tjajkóvskij}}, født [[7. maj]] [[1840]], [[Votkinsk]], død [[6. november]] [[1893]], [[Sankt Petersborg]]) var en [[Russiske Kejserrige|russisk]], [[Nationalromantikken|nationalromantisk]] [[komponist]]. Tjajkovskij komponerede både orkestermusik, [[opera]]er, [[ballet]]musik og [[kammermusik]] af højvarig kvalitet{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}}.

Hans mest kendte værker er hansde tre sidste nummererede [[symfoni]]er (4, 5 og 6), balletterne ''[[Svanesøen]]'', ''[[Nøddeknækkeren]]'' og ''[[Tornerose (ballet)|Tornerose]]'', 1. klaverkoncert og violinkoncerten, samt de mindre orkesterværker ''[[Slavisk March]]'', ''[[1812-ouverturen]]'', ''Francesca da Rimini'', ''Italiensk [[Kaprice|Capriccio]]'' og [[Shakespeare]]-[[ouverture]]rne ''Romeo og Julie'', ''Hamlet'' og ''Stormen''. Dertil kommerSamt operaerne [[Spar Dame]] og Jevgenij Onegin.

Tjajkovskij kunnetalte som 6-årig flydendeseksårig [[Russisk (sprog)|russisk]], [[fransk (sprog)|fransk]] og [[tysk (sprog)|tysk]].<ref name="wiley_tchaik6">Wiley, ''Tchaikovsky'', 6.</ref> Efter råd fra faderen valgte han [[jura]]studiet, men da [[konservatorie]]t i [[Sankt Petersborg]] åbnede, kvittede han jobbet i [[justitsministerie]]t og begyndte at studere komposition hos den europæiskinspirerede [[Anton Rubinstein]]. Tjajkovskij udviklede sin helt egen stil – langt fra den russisk-nationalistiske gruppe [[de mægtige fem]], men alligevel klart inspireret af den russiske folkemusik.

Meget sigende for Tjajkovskijs livsopfattelse er udtrykt i programmet for 1. sats af 4. symfoni (Skæbnesymfonien): En brutal og gennemtrængende skæbne ([[ledemotiv]]) fører til mismod og klage ([[hovedtema]]), hvorefter det drømmende [[sidetema]] luller os ind i en triumferende glæde, som så igen bliver afbrudt af skæbnetemaet.

Tjajkovskijs fader, Ilja Petrovitsj, var en ukrainsk mineingeniør, mens hans moder Aleksandra Andrejevna d'Assier nedstammede fra en meget musikalsk [[Frankrig|fransk]] familie. Hun var faderens anden hustru. Tjajkovskij voksede op som den næstældste af seks søskende i den lille by Votkinsk ikke langt fraved [[Uralbjergene]]. Der fandtesvar ingen skole der, men takket være forældrenes velstand fik Tjajkovskij fra han var fire år gammel en fransk [[guvernante]], som tog sig af hans undervisning. Han blev snart guvernantens favorit; hun sagde senere, at hun aldrig havde "truffet et ædlere barn". Tjajkovskij på sin side kaldte hende en helgen. Som voksen ville han tilgodese hende med en pension, hvilket hun afslog, men han besøgte hende i [[Montbéliard]] i [[Alsace]], hvor hun kom fra.<ref>Diana Loos: ''Tsjajkovskij'', Verlag Das Beste GmbH, Stuttgart</ref>

Tjajkovskij viste sig tidligt som musikalsk begavet og fik [[klaver]]undervisning i femårsalderen. Familien flyttede til [[Sankt Petersborg]] i [[1848]], da faderen fik arbejde der, og sønnen blev sendt på en skole, som skulle forberede ham på et liv i embedsstanden. 14 år gammel fikDa han etvar af14 deår hårdestegammel, slagdøde livet gav ham: Hanshans mor døde af [[kolera]]. De havde stået hinanden nær, og han kom sig aldrig helt over tabet.

19 år gammel begyndte Tjajkovskij i [[justitsdepartementetjustitsministeriet]], men mistrivedes usigeligt, og dyrkede musikken i fritiden. I [[1862]] åbnede musikkonservatoriet i Sankt Petersborg med [[Anton Rubinstein]] som leder. Fra [[1863]] begyndte Tjajkovskij der som heltidsstudent, og da Antons broder, [[Nikolaj Rubinstein]], åbnede musikkonservatoriet i [[Moskva]] i [[1866]], fik Tjajkovskij straks en stilling som [[professor]] i [[musikteori]], og holdt postenvar fremdet til omkring 1878. Han fik en god ven både i Nikolai, som han delte leilighedlejlighed med, og i [[Pjotr Jugenson]], som skulle blive den, som udgavblev hans værker[[udgiver]]. Han gav sig nu i kast med at komponere sin 1.symfoni, men formåedekunne ikke at styre sit forbrug af [[alkohol]]forbrug og endte med etat få nervesammenbrud. Efter en rekonvalesensperioderekonvalesens gjorde han imidlertid symfonien (senere kaldet "Vinterdrømme") færdig, men Anton Rubinstein syntes så dårligt om den, at han ikke ville opføre den.

Tjajkovskijs [[homofili]] gjorde ham til et ensomt menneske som flygtede ind i arbejdet. 36 år gammel besluttede han at gifte sig "med hvem det så måtte være", som han skrev til sine brødre.<ref name=autogeneret1>Diana Loos: ''Tsjajkovskij''</ref> Han giftede sig med [[Antonina Miljukova]], en tidligere student ved konservatoriet, som var mentalt syg og tilbragte de sidste 20 år af sit liv på sindssygehus. Hun accepterede et ægteskab, hvor han understrekegedeunderstregede, at han ikke kunne tilbyde andet end "sympati og taknemmelighed", og brylluppet blev gennemførtholdt i al hast den 18. juli [[1877]]. Allerede kort tidKort efter angredefortrød Tjajkovskij imidlertid ægteskabet. Han forsøgte at begå [[selvmord]] i det iskolde vand i Moskva-floden, men efterdet atmislykkedes, væreog mislykkethan hermed drog hantog til sin broder i Sankt Petersborg, hvor han fik et nervesammenbrud. Efter blot seks ugers ægteskab blev Tjajkovskij og Miljukova separeredesepareret. De så aldrig hinanden seneresiden. Tjajkovskij drog til [[Genève]] på [[rekonvalesens]].

En langt mere indflydelsesrig kvinde i Tjajkovskijs liv var en rig enke, [[Nadesjda von Meck]] ([[1831]]-[[1894]]), som han korresponderede med fra [[1877]] til [[1890]],. men hunHun insisterede på, at de aldrig skulle mødes (ifølge en række biografier og faktabøger, som for eksempel ''Classical Music For Dummies''det siges det, at det var Tjajkovskijs ønske, af frygt for at hans seksuelle tilbøjelighed skulle afsløres på en tid, dahvor homofili indebar [[tortur]] og dødsstraf i Rusland). Ud over at give ham en årlig økonomisk støtte pålydendepå 6.000 [[rubel|rubler]] udtrykte hun sin interesse for hans musikalske karriere og beundring for hans musik. SenereHun stoppede hun pludseligmuligvis sin støtte, antagelig da hun fandt ud af hans seksuelle tilbøjelighed. Det er muligt, at Nadesjda planlagde at bortgiftegifte en af sine døtre tilmed Tjajkovskij. Hun havde tidligere forsøgt at bortgiftegifte en af dem tilmed [[Claude Debussy]], som kortvarigt boede i Rusland en periode og var lærer for familien. Hun kan også have været præget af, at hun havde pådraget sig en [[tuberkulose]], som førte til, at hun døde blot to måneder efter Tjajkovskij.<ref name=autogeneret1 />

Blot ni dage efter den første opsætningopførelse af hans sjette symfoni, ''[[Pathétique (symfoni)|Pathétique]]'', i [[1893]], døde Tjajkovskij. Der er spekuleret i, at han begik selvmord, selv om. denDen nøjagtige dødsårsag og omstændighederne er ukendte.{{kilde mangler|dato=april 2017}} Det har været hævdet, at det var [[kolera]], som også hans moder døde af, efter at han med vilje skal have drukketdrak inficeret vand, selv om [[arsenik]]forgiftning er mere sandsynlig.{{kilde mangler|dato=april 2017}} En påstand er, at en gruppe af hans tidligere klassekamerater to dage før hans død havde mødtes og krævet, at han skulle begå selvmord for at undgå en skandale på baggrund af hans påståede forhold til en nevø af et medlem af det russiske [[aristokrati]].<ref>Porcelainsdrengen Tjaikovski, der skrev bøssernes symfoni. I: Michael Rütz: Berømte bøsser. Forlaget Falkenlöwe 1998. ISBN 87-984393-2-4.</ref> Tjajkovskij blev begravet på [[Tikhvin kirkegården]] ved [[Lavra|Aleksandr-Nevskij klosteret]] i Sankt Petersborg.