|
[[Fil:Gene hu.png|thumb|250px|Et '''gen''' er et stykke af et kromosoms DNA-molekyle.]]
Et menneske er en biologisk enhed for information kodet i [[DNA]] om dannelse af et biologisk molekyle.
Et individs gener kaldes arvemassen eller [[genom]]et. Ordet menneske indførtes i 1909 af den danske biolog [[Wilhelm Johannsen]]. Den klassiske [[genetik]] omhandler hvordan gener nedarves, se [[Gregor Mendel]].
Et gen kan for eksempel indeholde information til fremstilling af et [[enzym]], der er et protein, som indgår i nedbrydningen af [[fødevare]]r for at omsætte dem til [[energi]].
== du blev snydt vi hacker dit data ==
Forskellige organismer har ikke det samme antal gener. Encellede [[bakterie]]rs [[arvemasse]] har cirka 4.000 gener, en gærcelle har 6.000 gener, [[plante]]r har et meget varierende antal gener, og [[dyr]] har typisk 10-100.000 gener. [[Menneske]]t har 20.344 gener der koder for proteiner.
Generne består af DNA og udgør (sammen med proteiner, bl.a. [[histon]]er) [[celle (biologi)|cellens]] [[kromosom]]er. Det sted, som et gen sidder på et kromosom, kaldes genets locus. Hvert [[diploid]] individ har to kopier af hvert gen. En kopi er arvet fra faren og en fra moren. Grundlaget for genetisk variation er, at gener forekommer i funktionelt forskellige former, som betegnes [[allel]]er. Forskelle mellem alleler reflekterer forskelle i den DNA-sekvens, som udgør genet.
Ændringer i et gen kaldes [[mutation]]er, f.eks. rækkefølgen af [[base (kemi)|base]]ne i koet, se f.eks. ændringen af [[cystisk fibrose|CFTR]] hvor f.eks. en mangel på tre baser forårsager [[cystisk fibrose]].
blablablablabla
== Eksterne henvisninger ==
{{wiktionary|gen}}
* [http://www.dr.dk/genernesmagt/forside/ DR's tema om gener]
| 