Libanon: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m bot: ret månedsnavn i dato; kosmetiske ændringer
Linje 171:
[[Fil:Satellite image of Lebanon in March 2002.jpg|thumb|Satellitbillede fra 2002. Snedække på Libanons vestlige og østlige bjergkæder med Bekaa-dalen imellem]]
 
Libanon ligger i [[Mellemøsten]] og grænser i nord og øst til [[Syrien]], i syd til [[IsraelPalæstina]] samt i vest til [[Middelhavet]].
 
Landet har et areal på næsten 10.452 km².
Linje 287:
Libanon havde en befolkning på 70.000-100.000 Mhallami og Rajdiynie arabere forud for den libanesiske borgerkrig (1975-1990).{{kilde mangler|dato=april 2016}} De fleste emigrerede til Beirut under 1918-1945 fra Mardin og Diyarbakir i det sydøstlige Tyrkiet. Mhallami og Rajdiynie havde deres oprindelse i den nord-arabisk stamme Bekr Bin Vail, som navngav byen Diyar Bakr, {{lang-da|~ Bakrs land}}, det vil sige arabere. De er sunnimuslimer i Safi `i madh'hab. Deres baggrund og retslige stilling skabte en vis uro, da de begyndte at søge asyl i vesteuropæiske lande som Tyskland og Sverige i begyndelsen af 1980.
 
[[Druser]]ne i Libanon er den mindste af de fire folkegrupper i Libanon, i slutningen af 1970'erne talte gruppen omkring 250.000 personer.{{kilde mangler|dato=april 2016}} Traditionelt var de bosatte på Libanonbjergets sydlige bjergsider og på bjerget [[Hermon]] i grænseområderne til Syrien og IsraelPalæstina. I 1500-tallet hjalp druserne de osmanniske tyrkere med at erobre Libanon fra de egyptiske [[mamelukker]], og som tak fik druserne en ledende stilling ved styrelsen af det erobrede område. Deres stilling i forhold til andre grupper har understreget betydningen af intern solidaritet med andre drusere og betydningen af at kunne forsvare sig med vold. Drusernes religiøse ledere har haft en vigtig rolle inden for gruppen. Druserne er opdelte i mindre grupper, de to vigtigste er Yazbeki og Jumblatt.<ref>Cobban (1985), s. 17-26</ref>
 
=== Sprog i Libanon ===
Linje 308:
[[Fil:Grand-Serail.jpg|thumb|[[Regering]]shuset i [[Beirut]]]]
 
Libanon er et yderst heterogent samfund, og ifølge forfatningen skal alle folkegrupper garanteres plads i statsstyrelsen. Efter [[1970'erne|1970]]- og [[1980'erne]]s borgerkrig afholdtes demokratiske valg for første gang i årtier [[1992]]. Parlamentets mandattid er fire år, og ifølge forfatningen udser parlamentet præsidenten, hvis mandattid er seks år. Libanon er sammen med Israel dendet eneste demokratiske land i mellemøsten.
 
Politiken i Libanon påvirkes stærkt af religion. År [[1943]] underskrev landets daværende ledelse en aftale, den såkaldte Nationale pagt, (''al Mithaq al Watani''), som blandt andet regulerede hvilken religion, regeringens embedsmænd skulle tilhøre. Denne aftale blev senere en del af landets forfatning, da man i [[1989]] undertegnede [[Taif-aftalen]]. Dermed skulle parlamentet bestå af [[kristne]], [[drusere]] og [[muslimer]]. Præsidenten skal være kristen tilhørende [[den maronitiske kirke]], formanden i parlamentet skal være en [[shiamuslim]], og statsministeren skal være en [[sunnimuslim]].